Stop den stigende varmeregning med teknik

Varmepriserne er på vej mod himlen og kan betyde ekstra regning til forbrugerne på adskillige tusind kroner.

Termostat
Når gamle analoge termostater skiftes ud med digitale, er der penge at spare (Foto: Thomas Breher)

Energipriserne er på vej mod himlen, og det kan få forbrugerne til, at dreje ned på termostaterne og kigge efter tykke sokker og en lun sweater.

Men var det ikke noget at spare 1.200 kroner på varmeregningen ved hjælp af teknik?

En ny rapport fra Gemserv viser, at det er muligt at spare, hvis man investerer i intelligente termostater.

De intelligente termostater er nemlig ifølge Gemserv ti gange mere kosteffektive, når det gælder om at nedbringe varmeregningen, sammenlignet med andre gængse opvarmningsmetoder.

I procenter er besparelsen 22 procent i en typisk dansk bolig med en – i udgangspunktet – årlig varmeregning på 5.400 kroner (baseret på en gennemsnitlig varmeregning ifølge Rådtilpenge.dk, der drives af Finanstilsynet). Ifølge Gemserv svarer det til 1.188 kroner.

Denne løsning giver samtidig den største besparelse set i forhold til investeringen, når man sammenligner med varmepumper, solceller og isolering, skriver EET Danmark i en pressemeddelelse om Germservs rapport.

Gemserv arbejder blandt andet med, at hjælpe organisationer med digital transformation.

Intelligente termostater medfører altså de største besparelser per investerede krone ifølge Gemservs rapport. Men der spares samtidig på CO2-udledningen.

Men selvom intelligente termostater er mest kosteffektive, så viser rapporten, at isolering, solceller og varmepumper alle er vigtige metoder til at spare energi og gøre boligen grønnere.

For at kunne opnå større besparelser og nå målet om at blive klimaneutral i 2050, bør alle disse løsninger anvendes sammen.

– “En opvarmningskilde med en lav CO2-udledning, vedvarende el-produktion og forbedret isolering af boligen er alle vigtige tiltag, hvis man ønsker at nedbringe CO2-aftrykket i boligen. Men denne rapport viser, at intelligente termostater leverer et konstant økonomisk udbytte, samtidig med at man sparer på CO2-udledningen, hvilket er unikt for de fire teknologier vi har undersøgt”, siger Christopher Lewis, økonomisk analytiker hos Gemserv.

Høje ekstraregninger på vej

Men et er, hvad man kan spare på den normale varmeregning. Noget andet er, hvilken varmeregning de stigende el- og varmepriser i Europa vil give fremadrettet.

Og det kan blive voldsomt. Fagekspert i byggeteknik og energi ved videnscenteret Bolius, udtalte for en god måneds tid siden til Ritzau, at el- og varmepriserne kan sende store ekstraregninger ud til alle borgere.

– “Vi har alle et vist forbrug, og normalt taler man om, at cirka 4.000 kilowatt-timer på et år er ret normalt for en familie. Når man har regnet stigningen i elpriser ud, svarer det cirka til 2.300-2.400 kroner ekstra at betale om året i elregning”.

Opvarmes boligen med naturgas eller olie, kan regningen blive endnu højere. For dem, der har naturgas, skal der regnes med en stigning på cirka 7.500 kroner. Har man oliefyr, kan prisen blive endnu højere.

Mere til historien

De stigende elpriser skyldes blandt andet, at det har regnet mindre end normalt i både Norge og Sverige, og det har betydning for prisen på den vandkraft, som strømmen produceres med, og som sendes til Danmark.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
11 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram