Den bæredygtige Fairphone 4 opdateres indtil 2025

Hollandske Fairphone er klar med den fjerde udgave af deres bæredygtige telefon. Nu med 5G og bedre kameraer. Mød Fairphone 4.

Fairphone 4
Fairphone 4 softwareopdateres frem til 2025 (Foto: Fairphone)

I en verden hvor mobilproducenterne prøver at redde miljøet ved at fjerne ladere og headsets fra indpakningen, griber Fairphone det helt anderledes an med modulære, reparationsvenlige telefoner.

Fairphone vil gøre op med brug-og-smid-væk-kulturen, ved at give kunden en telefon der kan repareres derhjemme med en skruetrækker og reservedele fra Fairphone. Derudover får du også fem års garanti.

For at sikre en lang levetid er der garanterede softwareopdateringer frem til 2025, men man sigter efter at kunne tilbyde opdateringer frem til 2027. Med lidt held kan du altså nå at opleve en opdatering til Android 15 på Fairphone 4, der netop er præsenteret.

To varianter

Fairphone 4
Qualcomm Snapdragon 750 5G er motoren i Fairphone 4 (Foto: Fairphone)

Til at køre de mange års opdateringer, kommer Fairphone 4 med en Snapdragon 750 5G chip, 6 GB RAM og 128 GB lagerplads eller 8 GB RAM og 256 GB lagerplads.

Skærmen er en 6,3 tommer stor Full HD+ skærm med Pixelwork-teknologi, der er beskyttet af Corning Gorilla Glass 5.

Batteriet er på 3.906 mAh og kan oplades til 50 procent på en halv time. Det kan naturligvis udskiftes, hvis det skulle blive træt i løbet af telefonens levetid.

Kameradelen består af to kameraer. Et 48 megapixel hovedkamera, samt et 48 megapixel vidvinkel kamera. Begge med autofokus og billedestabilisering. På fronten finder vi et 25 megapixel kamera til selfies og videokald.

Det hele er pakket er pakket ind i et design fra det svenske designhus Above.

Fairtrade-guld

Fairphone 4 reparation
Du kan selve udskifte komponenter i Fairphone (Foto: Fairphone)

For at sikre bæredygtigheden i telefonen er den produceret af Fairtrade-certificeret guld, aluminium, wolfram og genanvendt tin, sjældne jordarter og plastik. Det betyder blandt andet at hele bagcoveret er lavet af 100 procent genanvendt plast.

Fairphone 4 er tilgængelig til forudbestilling fra 30. september til en pris på 4.499 kr. for 6 GB RAM/128GB RAM udgaven og 4999 kr. for 8 GB RAM/256 GB RAM udgaven.

Vi har tidligere haft Fairphone i hånden. Du kan høre om en af deres tidligere telefoner og hvordan den modulære telefonen opleves i virkeligheden i episoden herunder.

Mere til historien

Google har også tidligere leget med idéen om modulære telefoner, med deres Project Ara. Desværre forblev det et koncept og blev nedlagt i 2016.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
41 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram