Svindlere benytter MitID til angreb

Overgangen fra NemID til MitID kan være årsagen til, at svindlere i øjeblikket forsøger at fiske personlige data via falske mails.

Betalingskort (Foto: Bruno Glätsch)
Læs dine beskeder og mails ekstra grundigt – for at sikre, at det ikke er svindel (Foto: Bruno Glätsch)

Som alle andre myndigheder, banker og lignende, vil Digitaliseringsstyrelsen aldrig bede borgerne om personlige oplysninger, koder eller billeder af nøglekort.

Det giver umiddelbart sig selv, men alligevel – eller nærmest som en selvfølgelighed – forsøger svindlere nu, at fiske – phishing, som det teknisk hedder – de nævnte identitetsoplysninger ud af folk via falske mail med “Digitaliseringsstyrelsen” som afsender.

Det virker nærmest som en provokation over for styrelsen.

Så sent som den 9. september snakkede Mit digitale selvforsvar, som drives af Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden, live via Facebook med Digitaliseringsstyrelsen om netop identitetstyveri.

Men der florerer altså falske mails, hvor svindlere udgiver sig for at være fra Digitaliseringsstyrelsen, skriver B.T.

Sara Price, pressechef hos Digitaliseringsstyrelsen, siger til B.T., at Digitaliseringsstyrelsen kun kontakter folk via deres digitale postkasse (eBoks, red.) – ikke via mail.

Sara Price forklarer desuden, at der i øjeblikket er mange phishingangreb.

– “Inden længe skal NemID overgå til MitID, og det har flere desværre fundet ud af kan være en vej til nye phishingangreb”, fortæller Sara Price til B.T.

Gode råd fra Forbrug.dk

  • Hvis du ved, det er phishing, så slet straks mailen eller beskeden.
  • Hvis du er i tvivl, så tjek afsender adresse/nummer. Du kan eventuelt google det, og se om der kommer advarsler frem.
  • Hvis du har en meddelelse med et link, så kan du normalt køre musen hen over linket uden at trykke på musen. På den måde kan du se, om linket også linker til det, du tror, det gør.
  • Husk, at de fleste virksomheder, som har adgangskoder og lignende, normalt aldrig vil kontakte dig med en mail eller sms, hvis der opstår problemer.
  • Kontakt virksomheden eller personen, der står som afsender, og hør, om de har sendt meddelelsen. Virksomheder vil gerne advares, hvis der er falske meddelelser i omløb med deres navn. Dine venner vil også gerne vide, hvis deres mailkonto er blevet hacket. Kontakt dem aldrig via den meddelelse, der kan være falsk, men brug dine normale kontaktoplysninger på dem.
  • Hvis skaden er sket, og du har givet de oplysninger, du blev bedt om, så spær straks den konto eller virksomhed, det vedrører. Hold øje med dine konti, og kontakt banken eller virksomheden, hvis der opstår uregelmæssigheder.
  • Hvis du har klikket på et link, du ikke skulle, og straks opdager det, så kan du forsøge at minimere skaden ved straks at koble computeren af nettet. Kontakt en ekspert med henblik på at få renset din computer.
  • Du kan anmelde din sag til politiet, hvis du er blevet franarret dine kreditkort-, netbankoplysninger eller andre følsomme oplysninger

Mere til historien

MitID er et partnerskab mellem Finans Danmark og Digitaliseringsstyrelsen, som sammen ejer MitID. Partnerskabet repræsenterer de danske pengeinstitutter og det offentlige Danmark; staten, regionerne og kommunerne. Kontrakten om udvikling og drift af MitID blev i 2019 vundet af Nets DanID A/S. Kontrakten har en samlet værdi på 939 millioner kroner for udvikling og en driftsperiode på 10 år. Læs mere om MitID her

AI muliggør en ny form for svindel

Kunstige intelligens kan bruges til en ny type svindel avanceret svindel, der kan være på vej, før du venter det.

(mere…)
Politiet advarer mod svindel ved overskydende skat

Udbetalingen af den overskydende skat sker i denne uge. Nu opfordrer politiet til at være opmærksom.

(mere…)
Danskerne plages af svindel SMS’er

Den IT-relaterede kriminalitet steg med 30 procent fra 2022 til 2023, det skyldes blandt andet svindel SMS'er.

(mere…)
Pas nu på dit Apple Pay

Du skal lægge mærke til denne mail, hvis du bruger Apple Pay. Jeg har efterprøvet mailen.

(mere…)
Apple politianmeldt af danske medieorganisationer

Apple misbruger indhold fra danske medier uden at betale for det. Derfor er Apple politianmeldt.

(mere…)
Nyt MobilePay-tiltag rammer alle

Svindel ved privathandler skal begrænses. Derfor vil MobilePay gøre op med navneændringer på betalingsplatformen.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram