Ét stik til alle telefoner – EU på vej med standard

For eftertiden skal vi kun have én oplader til alle vores gadgets, hvis det står til Europa-Kommissionen.

OnePlus 2 oplader
Bliver lovforslaget vedtaget har producenterne to år til at rette ind (Foto: MereMobil.dk)

Ifølge et udspil fra Europa-Kommissionen skal der nu være en fælles standard for opladere til alle smartphones, tablets, håndholdte spillekonsoller, kameraer, høretelefoner samt trådløse højttalere.

Det vil sige at uanset om der er tale om Samsung, Apple, Sony eller andre skal de benytte et USB-C til opladning.

Og det er ikke alt, for man vil også have fælles regler for opladehastigheden, samtidig med at det skal være muligt at købe en ny telefon uden automatisk at få en oplader med. På den kan man både spare penge og reducere mængden af elektronisk affald, siger EU-kommissær Thierry Breton.

Ifølge Europa-Kommissionens tal vil en universaloplader kunne mindske mængden af elektronisk affald med næsten 1000 ton årligt.

Trådløse opladere er fredet

De trådløse opladere er dog stadig fredet. Det er fordi det er en teknologi, der stadig er under udvikling og det er derfor for tidligt at lovgive på området. Det betyder dog ikke, at det ikke kommer til at kan ske på et tidspunkt.

Debatten om en universaloplader har verseret siden 2009 og har da også haft en effekt. Hvor der for 10 år siden var 30 forskellige opladere, er der i dag kun tre, ifølge EU.

De fleste Android-telefoner bruger allerede USB-C til opladning og vil selvsagt ikke have problemer med den nye lov. Apple derimod har allerede været ude og beklage sig over udspillet, som de mener vil bremse udviklingen og innovationen af nye produkter.

Det er vigtigt lige at påpege, at dette kun er et udspil, der skal forhandles på plads af Europa-Parlamentet og medlemslandene, før det kan træde i kraft. Men der forventes ikke den store modstand, da Europa-Parlamentet længe har ønsket en universaloplader.

LÆS OGSÅ: Samsung skiftede opladestik 18 gange på 10 år

Vil Apple droppe Lightning-stik?

Det mest spændende er, om Apple gør med til at droppe deres eget Lightning-stik og skifte det til USB-C.

Apple er i en transformationsproces, hvor de allerede er gået all-in på USB-C i Mac-computere. Desuden har iPad Pro, iPad Air og seneste iPad Mini fået USB-C.

Tilbage står en række iPads i budgetklassen og iPhone, der stadig bruger Lightning-stik.

Et bud kunne være, at Apple helt fjerner det fysiske stik fra fremtidige iPhones og satser fuld ud på MagSafe og trådløse forbindelser.

Bliver loven vedtaget vil producenterne få to år til at tilpasse sig de nye krav.

Den fælles oplader kommer først om flere år


BLIV OPDATERET GRATIS: Tre gange om ugen udsendes nyhedsbrevet ‘Kaffepause ☕️ med tech‘. Tilmeld dig her – frameld når du har lyst. Alle nye følgere modtager som tak vores skræddersyede liste med 10 af de bedste guides og tips til mobilen.

Mere til historien

Apple begyndte allerede sidste år, i miljøets navn, at droppe opladeren når man købte ny telefon. Det samme gør Samsung. men Apple mangler stadig skiftet til USB-C, hvis de skal leve op til den mulige nye lov. De kan selvfølgelig helt springe USB-C over og udelukkende benytte deres MagSafe oplader.

USB-oplader fra Ikea tilbagekaldes

Ikea advarer mod deres egen USB-oplader.

(mere…)
Trådløs opladning får et løft

Den første trådløse oplader med Qi2 standarden, er lige om hjørnet. Opladebrikken fastholdes med magneter.

(mere…)
USB-C port på iPhone 15 – er denne ægte?

Måske er dette USB-C porten til iPhone 15 – Lightning-stik forventes snart udfaset.

(mere…)
Advarer: Opladere kan bryde i brand og give stød

Tjek din oplader en ekstra gang. Sikkerhedsstyrelsen har offentliggjort resultaterne af en nedslående test.

(mere…)
Rygtebørsen: Apple vil drille regler om USB-C

EU truer Apple, men holder en kattelem åben.

(mere…)
Hvad koster det når mobilopladeren sidder i stikkontakten uden at oplade?

TIP: Hvad koster det på elregningen, når du lader mobilopladeren sidde i stikkontakten efter opladningen er slut?

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
22 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram