Apple vs. Epic: En sejr for Apple – men ikke ubetinget

Get ready for next level! Slagsmålet mellem Fortnite-udvikleren og Apple fortsætter. Det er ikke ”game over”. Epic vil have en runde mere.

retssag lov
Apple fik medhold i 9 ud af 10 punkter i retssagen. Epic Games har alligevel anket sagen (Foto: Okan Caliskan)

Afgørelsen er faldet i et af de største juridiske slagsmål i techbranchen, der handler om milliarder af dollars og principper.

I sagen mellem Fortnite-udvikleren Epic Games og Apple er en af de vigtigste konklusioner, at Apple ikke længere må forhindre udviklere af apps i at inkludere eksterne links, der leder kunderne ud til alternative betalingssystemer – udenfor Apples eget.

Det kan være, hvis der foretages køb af et abonnement.

Hvis ikke udviklerne bruger Apples system til håndtering af betalinger, skal der ikke betales provision til Apple.

Når der i App Store ses en ”Køb”-knap, er det stadig Apples system, der anvendes. Heraf følger så en betaling til Apple på 15 eller 30 procent.

Stadig uafklarede vigtige punkter

Dommen fylder 180 sider med juriske termer. Derfor er det heller ikke alt, der er helt gennemskueligt.

Eksempelvis skal appudvikleren have adgang til at bruge andre løsninger til betaling end Apples, men det er uklart, om det kan være en knap eller et link.

Køber du eksempelvis coins i Subway Surfers, skal du så sendes ud af spillet for at købe dem hos udvikleren, eller kan du købe direkte fra spillet men stadig køre gennem Subway Surfers eget system?

Det er dog fastslået, at udviklere gerne, mod brugerens samtykke, må opsamle f.eks. mailadresser gennem appen, når der oprettes en profil.

App Store er den eneste appstore

Dommen underkender Epic Games ønske om, at Apple skal åbne for sideloading af apps. App Store for således lov til at være det eneste sted, hvorfra Apple-brugerne kan hente deres apps.

Dommeren Yvonne Gonzalez Rogers lagde her vægt på sikkerheden for brugerne.

Apple kan desuden fastholde politikken om, at der ikke må være en alternativ butik i App Store – en ”butik i butikken”.

Epic brød kontrakten med Apple

Den konkluderes også, at Epic Games brød kontrakten med Apple, da de implementerede et alternativt betalingssystem i Fortnite for at komme uden om Apples system og den deraf følgende 30 procent provision til Apple.

Det var den alternative betalingsmulighed, der førte til, at både Apple og Google smid Fortnite ud af deres appbutikker.

Epic Games er pålagt at tilbagebetale Apple 3,5 milliarder dollars, der er blevet opkrævet uden om Apple, siden Epics eget system blev implementeret – før Fortnite blev smidt ud.

Et tab for kunder og udviklere

I en kommentar til dommen siger Tim Sweeney, CEO i Epic, at det ”ikke er en sejr for udviklere eller kunderne. Epic kæmper for fair konkurrence omkring in-app betalinger på vegne af milliarder af kunder”.

Apple fik 90 dage til at efterleve dommen, men kort efter dommen var offentliggjort besluttede Epic Games at appellere dommen, hvorfor der stadig ikke kan trækkes en endelig streg i sandet, da sagen fortsætter.

For kort tid tiden ændrede Apple betingelserne for såkaldte ”læseapps” – apps som Spotify, Netflix, aviser m.v. Disse må gerne lede brugerne til udviklernes eget website og kræve betaling derigennem uden at betale provision til Apple. Den historie kan du læse mere om her.

SYD KOREA: Ny lov kan smadre Google og Apples appmodel

Mere til historien

Dommen konkluderede også, at Apple ikke agerer som en ulovlig monopolist, som Epic ellers havde påstået.

iPhone 16 Plus kommer måske i disse farver

Når Apple er klar med iPhone 16-serien til efteråret, så kan iPhone 16 Plus måske komme i syv forskellige farver.

(mere…)
Apple måske på vej med AirPods Lite?

Rygterne svirrer om, at Apple senere i år vil lancere en billigversion af AirPods, der måske vil hedde AirPods Lite.

(mere…)
iPhone 12 har fået kraftigere trådløs opladning

iOS 17.4-opdateringen har angiveligt åbnet op for den nye trådløs opladestandard på iPhone 12.

(mere…)
Den store årlige Apple-event – dette kan du forvente

Datoen for udviklerkonferencen WWDC, som Apple afholder hvert år, er offenliggjort.

(mere…)
Stort søgsmål: Apple skaber monopol

App Store, Apple Watch, og et lukket system. Nu skal Apple forholde sig til et nyt søgsmål. Denne gang er det hjemme i USA.

(mere…)
Apple klar med ny vigtig iOS-opdatering

Apple har netop frigivet nye softwareopdateringer til de forskellige platforme. Nyt til iOS, VisionOS og iPadOS. Download nu.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram