Sony Xperia 1 III er klar i butikkerne

Xperia 1 III er den nye topmodel fra Sony. Den er netop landet i butikkerne. Se pris og tilgængelighed her. 

Sony Xperia 1 III
Xperia 1 III er en ny smartphone fra Sony og den skuffer ikke (Foto: MereMobil.dk)

Sony er klar med deres seneste bud på en topmodel – navnet er Xperia 1 III. Der er tale om en rigtig interessant telefon og hvis du er til Sony-telefoner, bliver du bestemt ikke skuffet. 

Sony Xperia 1 III er smallere og har opdateret zoom

Salgsstarten på den nye Sony Xperia 1 III var den 10. august 2021 og prisen er høj. Den lyder nemlig 9.999 kroner uden abonnement, men kan findes billigere, hvis du tjekker hos teleselskaberne.

Sony hamrer til prisen på topmodellen Xperia 1 III

Der er nogle interessante ting for pengene.

Du får en 6,5 tommer OLED-skærmtype med 4K-opløsning og 120 Hz opdateringshastighed. Det er faktisk vildere end konkurrenterne – ikke opdateringshastigheden, men at den er 4K.

Dertil kommer 240 Hz Motion Blur Reduction, der er teknologien, som scanner touchoverfladen intet mindre end 240 gange hvert sekund. Dette er med til at give en federe brugeroplevelse, når man rører skærmen. Særligt i spil er det relevant.

En af de andre nyheder i Xperia 1 III er en ny kameraapp.

Optimering af lyden

Sony er på lyddelen klar med en særlig equalizer til brug i spil og en mulighed for at spole 30 sekunder tilbage, når du spiller og gense, hvor fed du har været.

Telefonen har også stereolyd i de frontvendte højttalere og 360 Reality Audio samt DSEE Ultimate til optimering af lyden på digital musik fra 3,5 mm.-udgangen.

Processoren er en Qualcomm Snapdragon 888 og så har mobilen 12 GB RAM og 256 GB lagerplads. Den understøtter også microSD-kort. 

Sony Xperia 1 III bliver tilgængelig i farverne sort og lilla på det danske marked og kan købes hos Telia, Call Me, YouSee, Telmore, Telenor, CBB, Elgiganten og ProShop.

Læs vores anmeldelse af Sony Xperia 1 III her.

Sony Xperia 1 III – kvalitet uden bimle-bamle

Mere til historien

I forsalgsperioden får du hovedtelefonerne Sony WH-1000XM3 med i købet. XM3 har en værdi af omkring 1.700 kroner, alt efter hvilken forhandler du kigger på. WH-1000XM3 er forgængeren til det nyeste anmelderrose headset WH-1000XM4. Du kan læse vores test af WH-1000XM4.

Nye rygter om kommende PS5 Pro

Der har længe floreret rygter om, at Sony ville komme med en PlayStation 5 Pro model. Disse rygter får nu nyt liv.

(mere…)
OnePlus 12 kan købes – hvad med Galaxy S24+

Nu er OnePlus 12 i handlen. Skal du købe OnePlus eller overveje Samsung Galaxy S24+?

(mere…)
PlayStation fjerner købt indhold

Har du købt en film eller serie via PlayStation, så er der en sandsynlighed for at du mister adgangen - selvom du har købt filmen.

(mere…)
Sony Xperia 10 V får Android 14

Android 14-opdateringen er frigivet til Sony Xperia 10 V enheder rundt i Europa. 

(mere…)
Underlig begrænsning på PlayStation 5 Slim

En X-bruger har observeret at disk-drevet på den nye PlayStation 5 Slim, bliver afregistreret ved nulstilling.

(mere…)
Sony har solgt mere end 46,6 mio. PS5-konsoller

PlayStation 5 konsollerne er efterhånden blevet til at få fat i og det har givet øget vækst i salget i det seneste kvartal.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram