Nu reagerer Apple – “scanner ikke iPhone-billeder”

Apple beklager forvirringen om funktionen, hvor brugernes billeder bliver scannet for seksuelt misbrug af børn, når de overføres til iCloud.

Craig Federighi, Apple
Craig Federighi, Senior Vice President for Software i Apple, afviser i et interview med Wall Street Journal, at Apple scanner dine billeder på iPhone. Funktionen er blevet misforstået, lyder det (Foto: MereMobil.dk / Apple)

Apple mener, at annonceringen af funktionen, der skal tjekke iPhone-billeder for misbrug af børn, kendt som børnepornografi, er ”misforstået bredt”.

– ”Vi ville ønske, at budskabet var kommet lidt mere klart frem,” har Apples softwarechef Craig Federighi udtalt til The Wall Street Journal.

Scanner ikke billeder på iPhone

I interviewet lægger Craig Federighi vægt på, at systemet ikke scanner indhold på brugernes telefoner.

Det er først i det øjeblik, at et foto sendes til iCloud, at systemet undersøger, om billedet er kendt i databasen CSAM, som US National Center for Missing and Exploited Children (NCMEC) står bag.

CSAM indeholder digitale fingeraftryk af kendte ulovlige billeder af børn der mishandles. I scanningen tjekkes, om der er et digitalt match mellem billedet, der uploades, og de kendte billeder i CSAM-databasen.

Systemet analyserer, ifølge Apple, kun de digitale fingeraftryk og ”ser” ikke på selve billedet.

Ét match lukker ikke din Apple-konto

Craig Federighi fortæller i interviewet med WSJ, at Apple ikke lukker din iCloud-konto eller Apple ID, ved et enkelt match.

Der skal ”omkring 30 matches til” inden kontoen bliver markeret til gennemgang. Her vil en medarbejder tjekke de billeder, som har det digitale fingeraftryk. Bekræfter medarbejderen, at der er tale om ulovlige billeder, bliver de relevante myndigheder informeret.

Ifølge Apple kan brugerne stadig have billeder af deres børn ved stranden eller i badekarret på deres telefoner og i iCloud.

SÅDAN VIRKER SCANNINGEN: Analysen, der sker lokalt på telefonen, foretages med teknologien “hashes”. Et “hash” er en unik talkodeberegning for hvert billede. På telefonen findes en database (CSAM) med hashes på billeder, der tidligere er kategoriseret som børneporno. Når et lokalt billede, på vej til iCloud, har et match med en hash-talkode fra databasen, bliver får billedet en “markering”. Når der er omkring 30 matches, vil en medarbejder gennemgå de markerede billeder. Er billederne kendt i CSAM-databasen bliver myndighederne informeret.

Apple: Andre gør det samme

Som en forklaring af den nye funktion, der i første omgang åbner i USA, siger Apple, at konkurrenter som Google, Facebook og Microsoft allerede bruger sammenligninger af billeder fra brugerne med CSAM-databasen. Apple kommer først med nu, da de “ville sikre brugernes privatliv ved ikke at analysere selve billederne”.

Det har dog ikke beroliget kritikerne, der blandt andet tæller den verdenskendte whistleblower Edward Snowden, der har kaldt iPhone for ”SpyPhone.

Der er også sendt et åbent brev til Apple, som næsten 8.000 bekymrede personer og organisationer har skrevet under. Opfordringen er, at Apple skal stoppe scanningen.

Ingen kritikere er imod Apples forsøg på at bekæmpe børnepornografisk materiale, men de mener, at funktionen gør, at indholdet på telefonerne ikke længere er privat – og at systemet potentielt kan udnyttes til scanne efter andre ting som følge af politisk pres fra eksempelvis myndigheder eller regeringer.

Craig Federighi afviser overfor WSJ, at funktionen er en bagdør til brugerens iPhone eller data.

BLIV OPDATERET: Synes du dette var spændende læsning? Modtag de seneste nyheder gratis i indbakken hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.


Mere til historien

Apple introducerer også en funktion i iMessage, der skal beskytte børn mød nøgenhed. Hvis et barn modtager et nøgenbillede, gøres billedet utydeligt. Vælger barnet at se billedet, bliver forældrene informeret. Funktionen virker med ”on device machine learning”.

Apple annoncerer nye enheder

Nu kommer der ny hardware fra Apple, som netop har bekræftet datoen.

(mere…)
Voldsomt stort og fedt – se min test af Apple Watch Ultra 2

TEST: Apple Watch Ultra 2 er virkelig fedt. Se her om du har brug for den nyeste model.

(mere…)
Apple har stoppet produktionen af Fine Woven-produkter

RYGTE: Apple har angiveligt stoppet produktionen af covers, kort- og AirTag-holdere og urremme i Fine Woven.

(mere…)
iPhone 16 Plus kommer måske i disse farver

Når Apple er klar med iPhone 16-serien til efteråret, så kan iPhone 16 Plus måske komme i syv forskellige farver.

(mere…)
Apple måske på vej med AirPods Lite?

Rygterne svirrer om, at Apple senere i år vil lancere en billigversion af AirPods, der måske vil hedde AirPods Lite.

(mere…)
iPhone 12 har fået kraftigere trådløs opladning

iOS 17.4-opdateringen har angiveligt åbnet op for den nye trådløs opladestandard på iPhone 12.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
47 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram