iPhone 13 kommer måske med satellit-kommunikation

RYGTE: Måske kan iPhone 13-serien bruge Low-earth-orbit satellitter til kommunikation.

satellite-jorden
Ming-Chi Kuo plejer at være velinformeret om Apples planer. Nu siger han, at iPhone 13 vil have mulighed for at bruge Low Earth Orbit satellitter (Foto: PIRO)

Med iPhone 12 blev Apple-folket introduceret for 5G og selvom teleselskaberne arbejder hårdt på at sørge for mobildækning over hele landet, oplever flere alligevel huller rundt omkring.

Det skal nu være en saga blot, hvis man skal tro den velrenommerede Apple-analytiker Ming-Chi Kuo, skriver 9to5Mac.

Kuo har netop rapporteret, at han forventer, at de kommende iPhone 13-modeller vil understøtte satellit-kommunikation. Det vil gøre det muligt både at ringe og sende beskeder uden den normale 4G- eller 5G-dækning.

Allerede i 2019 var Bloomberg ude og fortælle, at Apple undersøgte mulighederne for at benytte satellit-kommunikation i deres iPhones. Det er nu første gang, at vi hører, at det skulle komme i dette års modeller.

Ifølge Ming-Chi Kuo vil Apple bruge en tilpasset version af Qualcomm X60 baseband modemchippen, der kan kommunikere med low-earth-orbit (LEO) satellitterne.

Kuo spekulerer også i, at teknologien skal benyttes i det kommende Apple AR headset, Apple Car og andet Internet-of-Things (IoT) tilbehør.

Det lyder alt sammen rigtig spændende, men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål. Som for eksempel om det vil være forbeholdt FaceTime og iMessage, er det kun til nødsituationer og hvad koster det at bruge?

Der har været mange rygter ude om de kommende Apple produkter, men det her er et af de mere interessante. Vi holder øje med om det bliver til mere end rygter.

Du kan læse mere fra vores dækning af iPhone 13 her.

BLIV OPDATERET: Synes du dette var spændende læsning? Modtag de seneste nyheder gratis i indbakken hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.


Mere til historien

Low-earth-orbit (LEO) satellitter er mindre satellitter der svæver i kredsløb mellem 200 og 2000 kilometer over jorden. De bruges typisk til kommunikation, rekognoscering og videnskab. I 2020 var der 1918 LEO satellitter i kredsløb om Jorden.

iOS 17.5 er på vej – her er nyhederne

Apple har udgivet den anden betaudgave af iOS 17.5. Vi har set på de største nyheder i opdateringen.

(mere…)
Sony Xperia 1 VI lanceres snart

KORT NYT: Rygterne svirrer om, at Sony snart vil annoncere Xperia 1 VI.

(mere…)
Detaljer om Xiaomi 14T og Xiaomi 14T Pro lækket

Xiaomi har høstet stor ros for Xiaomi 14-serien. Mens den fortsat er ny på markedet, er rygterne klar om Xiaomi 14T-modellerne.

(mere…)
Google Pixel 8a er lækket i flere farver

Den kommende Google Pixel 8a er blevet lækket, hvor den afsløres i fire forskellige farver. Se billedet her.

(mere…)
iPhone 16 Plus kommer måske i disse farver

Når Apple er klar med iPhone 16-serien til efteråret, så kan iPhone 16 Plus måske komme i syv forskellige farver.

(mere…)
Samsung på vej med Galaxy Watch FE

Samsung kan være på vej med et billigere smartwatch i sortimentet. Rygterne lyder, at de er på vej med Galaxy Watch FE.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
13 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram