Google får monsterbøde for nøl

Google har fået en bøde på flere milliarder kroner for ikke at have forhandlet en aftale på plads med landets medier.

Google internet computer
Google skal af med 3,7 mia. danske kroner (omregnet) hvis ikke de retter ind (Foto: Luca Sammarco)

Det er ikke småpenge Google er blevet dømt til at betale til Frankrig.

Google skal betale det der svarer til vilde 3,7 milliarder danske kroner fordi søgegiganten har været for lang tid om, at få aftaler i hus med de franske nyhedsudgivere.

Techgiganten har ifølge de franske konkurrencemyndigheder ikke forhandlet “i god tro” med landets medieselskaber om brugen af deres indhold under EU’s regler for ophavsret, som trådte i kraft i EU i 2019.

De franske konkurrencemyndigheders øverste chef, Isabella De Silva, oplyser ifølge Ritzau, at bøden er en af de største, som myndigheden nogensinde har givet til et selskab for ikke at følge reglerne.

Google: Vi er i god tro

Google modtager bøden med stoisk ro og er “meget skuffet”.

– Vi har handlet i god tro under hele forhandlingsperioden. Denne bøde reflekterer ikke vores indsats eller realiteten af vores brug af nyhedsindhold på vores platform, siger en talsperson fra Google ifølge Ritzau.

– Denne beslutning handler primært om forhandlinger, som fandt sted mellem maj og september 2020. Siden da har vi fortsat med at arbejde med udgivere og nyhedsmedier for at finde fælles fodfæste, siger talspersonen videre.

Striden handler om penge og ikke mindst om en fordeling af den indkomst Google genererer, når millioner af brugere googler sig frem til links, der leder ind på nyhedsmediernes hjemmesider.

Google mener det er til gavn for medierne, men medierne kræver del af de mange millioner, som Google tjener på reklamer, der dukker op, når folk søger efter nyheder.

Tech-giganten har fået to måneder til, at lave en model for, hvordan de franske medier vil blive kompenseret.

Er der ikke plan til den tid vil Google blive pålagt dagbøder på det der svarer til knap 6,7 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Grønlænderne kan endelige bruge Google Play fuldt ud

Mere til historien

Det er ikke første gang, at Frankrig stikker Google en bøde. Således fik den amerikanske søgegigant i december 2019 en bøde på 150 millioner euro – mere end 1,1 milliarder kroner – af de franske konkurrencemyndigheder. Den bøde blev ifølge nyhedsbureauet Reuters givet for konkurrencebegrænsende adfærd og for at have uklar annoncering på reklameplatformen Google Ads.

Googles næste foldbare får måske nyt navn

Google Pixel Fold var den første foldbare fra Google. Nu går rygterne på, at efterfølgeren får et andet navn. Læs mere om det her.

(mere…)
Google Magic Editor på vej til alle – også iPhone og iPad

Googles AI-fotoværktøj, Magic Editor, er på vej til Android-telefoner, samt iPhone og iPad i løbet af maj.

(mere…)
Ny “find min mobil” virker offline

Google er begyndt udrulningen af den nye "Find My Device". Også dine hovedtelefoner vil kunne spores.

(mere…)
Kilder: Google overvejer betaling for søgninger

Google er presset af OpenAI's ChatGPT, og kan stå foran den største omvæltning i søge-forretningen.

(mere…)
Google får styr på dit rod

Digitalt rod er et reelt problem for mange. Nu italesætter Google en håndfuld AI-værktøjer som kan rydde op for dig.

(mere…)
Troede du at inkognito i Google Chrome var privat?

Google vildledte brugere om inkognitotilstand. Data blev indsamlet trods "privat" browsing.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram