Dansk kunstner skaber unikt mobilcover – og planter træer

0

Salget af nyt cover fra danske PanzerGlass planter træer i berømt tv-personligheds navn.

Cover af kunstneren Mikael B
Unikt cover af kunstneren Mikael B (Foto: PanzerGlass)

Man kan ikke påstå, at en smartphones hører til i kategorien for bæredygtighed, men man kan forsøge, at rette op eller give noget igen.

Nu har danske PanzerGlass indledt et samarbejde med den danske kunstner Mikael B om, at kreere et iPhone-cover, som netop giver noget tilbage.

Salget af coveret støtter The Perfect World Foundation, som har forpligtet sig til at plante én million træer i projektet Attenborough Forrest til ære for den nu 95-årige tv-personlighed Sir David Attenborough.

I naturforskerens navn er der indtil videre plantet 200.000 træer, og yderligere 100.000 træer forventes at blive plantet i år.

– “Da jeg startede, vidste jeg ikke, hvor stor en forskel, jeg kunne gøre gennem min kunst – at jeg faktisk kunne hjælpe med at ændre verden til det bedre. Jeg er super stolt over, at vi for hvert solgt cover planter et træ i Sir David Attenborough Forrest, og sådan vil vi gøre en forskel”, siger Mikael B i en pressemeddelelse.

Mikael B er ambassadør for The Perfect World Foundation bor i Los Angeles. Det er et fragment fra et af hans vægmalerier, der danner grundlaget for designet af iPhonecoveret, som hedder MikaelB Limited Artist Edition ClearCase.

OiSTER blok ind

Bliver du kunde hos OiSTER, kan du få rabat på blandt andet tøj og måltidskasser. Du kan også afprøve forskellige streamingtjenester. Her kan du læse mere om OiSTER+.

OiSTER blok ud

Koblet på kunstnerens identitet

Cover af kunstneren Mikael B
Cover fra PanzerGlass af kunstneren Mikael B (Foto: PanzerGlass)

En af Danmarks førende trend- og livstilsforskere, Mads Arlien-Søborg, siger, at der skal mere og mere til for at vinde forbrugernes loyalitet. Og at der i et konkurrencepræget landskab er opstået et større behov for virksomheder, at gøre noget ekstra. 

– “De forskellige brands gør, hvad de kan, for at skabe en unik historie omkring deres produkt. Som brand kan man eksempelvis få mulighed for at koble sig på en kunstners identitet, og for kunstneren kan der være en bedre eksponering og i nogle tilfælde et økonomisk incitament til at være med”, siger Mads Arlien-Søborg.

Coveret fås til forskellige iPhones. Prisen er 260 kroner.

Mere til historien

Sir David Attenborough har gennem mere end 50 år lagt stemme og ansigt til britiske naturprogrammer. Han er måske bedst kendt for at skrive og præsentere de ti afsnit af “Life on Earth” fra 1979, som udgør en sammenfatning af alt liv på Jorden. “Life on Earth” er i flere omgange blevet sendt på dansk tv. I øjeblikket kan man blandt andet streame første sæson af serien “Syv kontinenter, én klode” på DRTV. Det er Sir David Attenborough der lægger stemme til.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer