Twitter afsløret: Betaling på vej

Inden længe vil man på Twitter formentlig kunne tilkøbe indstillinger som fortryd og lettere læsning af lange tråde. 

Social media
Twitter vil sandsynligvis åbne brugerbetaling for udvalgte funktioner inden længe (Foto: Photo-Mix)

Betaling på Twitter synes at nærme sig.

Rygterne har svirret længe og mens medstifteren Jack Dorsey og kompagni har kunnet se tech-selskaberne Google og Facebook skovle penge ind, så har underskud hos Twitter oftest været overskriften.

Således afslører tech-sitet Macrumors, at Twitter vil lancere et abonnement. Macrumors kan fortælle, at der under køb i App Store nu er en mulighed for at købe “Twitter Blue”.

Twitter Blue er prissat til 2,99 dollars – knapt 18,50 kroner (formentlig pr. måned), men selvom muligheden er tilgængelig, så er Twitter Blue ikke funktionsdygtig.

“Twitter ser ud til fejlagtigt, at have bekræftet sine planer om at lancere et nyt abonnementsniveau kaldet Twitter Blue”, skriver Macrumors.

Twitter Blue skulle blandt andet indeholde en “Fortryd Tweet”-indstilling og en indstilling, der skal gøre det lettere at læse lange tråde.

Det skulle desuden også være muligt, at vælge farvetemaer plus en funktion til at gemme og organisere yndlings-tweets.

Macrumors har uden held forsøgt at få en kommentar hos Twitter, men vurderer, at Twitter Blue for alvor vil gå i luften “i den nærmeste fremtid”.

Twitter-opdateringer kan nu indeholde flere tegn

Betaling skal supplere reklamer

Måske får Macrumors ret. Ved offentliggørelsen af regnskabet sidste år bekræftede Jack Dorsey nemlig forsigtigt, at brugerbetaling var på vej, og at man stod foran de første test.

– “Først og fremmest har vi en meget høj barre for, hvornår vi vil bede brugerne om at betale for dele af Twitter. Det er en start, og vi er i det meget, meget tidlige udforskningsstadie”, sagde Twitter-direktøren ifølge Finans.dk sidst i juli.

Jack Dorsey understregede samtidig, at betaling vil være et supplement til reklamer. Ikke en erstatning.

Mere til historien

I 2009 fik den amerikanske blogger Brian Briggs Cnetfrance til, at hoppe på en løgnehistorie om betaling på Twitter. Brian Briggs skrev at Twitters medstifter Evan Williams havde annonceret en forretningsmodel ved navn Twitter Premium Accounts. Cnetfrance måtte dementere og undskylde over for læserne.

Opråb til Meta: Stop svindlen

Meta mener det er vanskeligt, at stoppe svindleres annoncer. Kunstig intelligens er sat på opgaven, men fejler.

(mere…)
TikTok er på vej med Instagram-konkurrent

Det ventes, at TikTok snart er på vej med deres bud på en billeddelings-app. Navnet er afsløret.

(mere…)
Lader Meta bevidst skadeligt indhold ligge for at tjene penge?

Den danske psykolog Lotte Rubæk vender Metas ekspertgruppe ryggen. Hun frygter ekspertgruppen har givet en legitimitet til Meta.

(mere…)
Snapchat klar med stor ændring: Gem for altid

En stor ændring er på vej. Brugerne vil inden længe få mulighed for, at gemme samtaler for altid.

(mere…)
Der skal kontrol med aldersgrænsen på sociale medier

Regeringen og Medierådet for Børn og Unge mener, at der skal kontrol med børns alder og aldersgrænserne på de sociale medier.

(mere…)
Politiker om nye regler for reklamer målrettet børn: Vi er ikke i mål

Det er ikke længere tilladt at målrette reklamer til børn og unge på digitale platforme ved for eksempel at bruge data om deres likes og netværk.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram