Ny Nest Hub har bedre lyd og søvnfunktion

Google Nest Hub kommer i en opdateret version med bedre lyd. Samtidigt lanceres en søvnfunktion, der koster penge at bruge fra 2022.

Nest Hub, 2021-version
Nest Hub, 2021-version, har bedre lyd end forgængeren (Foto: Google)

Google Nest Hub er en smarthøjttaler med skærm, som du kan placere i hjemmet, hvor den giver bedst mening. Min Nest Hub står i køkkenet, hvor den viser de seneste billeder fra Google Fotos og bruges til stemmestyring af lys samt som æggeur ved madlavningen.

Derudover streamer jeg også f.eks. TV 2 News. I COVID-19 tiderne har der jo været mange pressemøder midt i madlavningen.

Nest Hub har den ulempe, at højttaleren ikke er særlig god. Musik og podcasts er derfor ikke den store oplevelse, men det ændrer Google nu på.

I begyndelsen af maj lanceres en opdateret Nest Hub, hvor en af de store nyheder er forbedret højttaler-lyd. Google skriver, at den nye Nest Hub indeholder den samme lydteknologi som Nest Audio.

Læs min test af Nest Audio her

For Nest Hub betyder det, at du får 50 procent mere bas end tidligere, hvilket må siges at være et stort fremskridt.

Kommer med ny søvnfunktion

Bruger du Nest Hub i soveværelset, får du glæde af den nye søvnfunktion Sleep Sensing.

Med indbyggede bevægelsessensorer, baseret på radarteknologien Motion Sense, opfanges bevægelser. Der bliver også ”lyttet” til host og snorken.

Disse data ender ud i en analyse af ens søvn og gode råd. Sleep Sensing er udviklet i samarbejde med søvnforskere, oplyser Google.

Søvnregistreringen sker kun for den person, der ligger tættest på Nest Hub.

Google understreger i pressemeddelelsen, at data om ens søvn ikke sendes til Google. Søvndata forbliver på enheden og bruges således ikke til at skabe personlige annoncer.

Det skal siges, at søvnfunktionen kan benyttes gratis resten af 2021. Google beskriver ikke, hvad funktionen vil koste efter årsskiftet.

LÆS OGSÅ: Sony er klar med high-end streaming-højttalere

Google Sleep Sense
Demo af Google Sleep Sense data (Foto: Google)

Det koster den nye Nest Hub

Nest Hub med bedre lyd og søvnfunktion kan købes i Danmark den 4. maj 2021. Farvemulighederne bliver Chalk og Charcoal.

Nest Hub koster 799 kroner. Vær opmærksom på, at søvnfunktionen fra 2022 koster penge at få adgang til.

Jeg bringer en test af Nest Hub omkring salgsstarten i Danmark.

ANMELDELSE: Sonos Roam er den geniale trådløse højttaler

Mere til historien

Udover Danmark bliver den opdaterede Nest Hub også sendt på markedet i Norge, Sverige, Østrig, Belgien, Italien, Irland, Holland, Spanien og Schweiz.

Google Pixel 8a – de seneste rygter om den billigere Pixel

Specifikationerne er afsløret på den kommende Google Pixel 8a i netop lækkede oplysninger.

(mere…)
Google Gemini skal måske drive AI-funktionerne i iOS 18

Måske får iPhone i iOS 18 indbygget AI-funktionalitet, som er leveret af konkurrenten Google Gemini.

(mere…)
Google I/O 2024 datoen – hvad skal du forvente?

Google har netop offentliggjort datoen for dette udviklerkonference. Her er, hvad du skal forvente.

(mere…)
Android 15 vil tillade tracking når mobilen er slukket

Når Android 15 frigives er en af nyhederne, at en enhed kan findes, selvom den er slukket.

(mere…)
Google klar med nye funktioner til Pixel

Google har frigivet deres seneste Pixel Feature Drop, som indeholder en masse nye funktioner.

(mere…)
Besked-appen på udvalgte Android-telefoner får chat-robot

Googles AI-værktøjer dukker op i Besked-appen på udvalgte Android-telefoner.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram