Motorola G30 | 5 minutters video-review

VIDEO: Moto G30 er en rigtig fin smartphone til prisen. Kameraets hastighed er telefonens største problem. Dens største fordel er batteritiden.

Videoen præsenteres i samarbejde med Samlino.dk, en gratis sammenligningstjeneste som giver dig mulighed for at sammenligne teleudbydere og spare penge på mobilabonnementerSponseret linkinternet på adressenSponseret link på 1 minut.

Godt og vel 1.500 kroner koster Motorola G30 ved salgsstarten i april 2021 og endnu engang viser Motorola, at de er garant for fornuftige telefoner til en skarp pris. Motorola G30 er nemlig en rigtig god telefon til prisen.

I forhold til flere af konkurrenterne i prisklassen tilbyder Motorola lidt ekstra. Blandt andet 90 Hz-skærmteknologi. Du får også 128 GB lagerplads, hvilket er den dobbelte plads i forhold til Nokia 5.4, der i øvrigt er bygget på den samme processorplatform fra Qualcomm.

De to telefoner yder da også stort set lige godt og deler mange af de samme fordele og ulemper.

Blandt fordelene er en hurtig og præcis fingeraftrykslæser på bagsiden samt en forholdsvis stor skærm – og naturligvis en lav pris.

Motorola G30 trækker dog fra Nokia 5.4 på batterikapacitet og hurtigere opladning. Desuden medfølger der en hurtigoplader i salgspakken, når du køber G30.

Jeg har brugt Motorola G30 et stykke tid. Det fedeste har nok været, at jeg kun behøver oplade telefonen hver anden dag. Dernæst har jeg været glad for stabile Bluetooth- og netværksforbindelser samt god samtalelyd.

Kamerakvaliteten er ret fornuftig, men telefonens begrænsede ”motor” gør, at kameraet desværre starter lidt langsomt, hvilket også påvirker fokushastigheden.

Når du bruger telefonen, vil du desuden lægge mærke til, at brugerfladen og apps kører lidt langsomt i forhold til dyrere telefoner. Dette er dog noget, at man over tid lærer at leve med, men til prisen, er brugeroplevelsen godkendt.

Inden du køber, bør du også overveje om vægten på 200 gram og den store 6.5 tommer skærm, er for voldsomt. Dette er nemlig en telefon, der fylder godt i lommen.

Alt i alt synes jeg, at Motorola G30 er en god telefon til prisen – og et bedre køb end Nokia 5.4. Kostede telefonerne det samme, var det ret lige meget hvilken du valgte.

Karakteren ender på 5 ud af 6 stjerner. Læs min fulde anmeldelse af Motorola G30 her.

Se også min 5-minutters anmeldelse af Nokia 5.4.

Mere til historien

Motorola G30 er født med Android 11, men vil blive opdateret til Android 12. Motorola lover desuden sikkerhedsopdateringer hver anden måned i to år.

Motorola Edge 50 Pro test | Udfordrer men scorer ikke

TEST: Prisen er rimelig, men udførelsen og brugeroplevelsen har udfordringer. Læs min test af Motorola Edge 50 Pro.

(mere…)
Motorola Edge 50-serien – pris og tilgængelighed

PRISERNE: Fra Pro til Ultra. Her er hvad du skal vide om de danske priser på den nye Moto Edge 50-serie.

(mere…)
Her er Motorolas nye prisvenlige edge-serie

OVERBLIK: Motorola er klar med 3 nye telefoner, hvor alle kan være med. Priserne virker ret rimelige og specifikationerne ser fine ud.

(mere…)
Samsung Galaxy A55: God til prisen, men ikke uden ulemper

VIDEO: Kameraet og batteritiden overrasker, men ydelsen er begrænset. Se min Samsung Galaxy A55 test her.

(mere…)
Moto Edge 50-serien – dette skal du forvente

Motorola har bekræftet, at de i næste uge vil afsløre den nye Moto Edge 50-serie. Få detaljerne her.

(mere…)
Motorola Edge 50 Pro er snart klar i Europa

En ny topmodel fra Motorola er umiddelbart på vej til lancering i vores markedsområde. Læs mere om Motorola Edge 50 Pro.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram