Unik mulighed: Spørg Samsung

40

Sidste chance… Jeg giver dig en unik mulighed på MereMobil.dk. Du kan stille spørgsmål direkte til Samsung på dansk.

Samsung-smartphones
Samsung laver alt fra køleskabe til telefoner og alt derimellem. Nu giver MereMobil.dk dig mulighed for at stille spørgsmål direkte – uden filter.

VIGTIG INFO: Hvis du har tilmeldt dig og fået plads, har du på nuværende tidspunkt modtaget en mail med link og adgangskode til mødet. Har du IKKE modtaget denne mail, så kontakt mig på [email protected] hurtigst muligt. Jeg ser frem til eventen onsdag klokken 19. Bh. John G. OBS… Tilmelding er lukket for denne omgang.

Stort set aldrig får helt almindelige mobil- og teknologibrugere mulighed for at tale direkte med producenterne. Ikke desto mindre er det, hvad jeg nu giver dig adgang til.

Normalt er det indkøbere og beslutningstagere samt journalister, der har direkte adgang til at tale med topfolk hos de store virksomheder. Derfor er denne mulighed helt eksklusiv.

I tråd med tidens trend afholder jeg et onlinemøde, hvor der åbnes et stærkt begrænset antal pladser. Her kan du via enten en chatboks eller direkte med lyd og billede, stille spørgsmål til Samsung Danmark.

Du kan spørge om alt, som du måtte have på hjerte. Blandt mulighederne er:

  • Smartphones – herunder Galaxy S21-serien
  • TV
  • SmartThings
  • Smarthome

TID OG STED: Det foregår live onsdag den 3. februar 2021 klokken 19 til 20 via platformen Zoom.

Samsung er repræsenteret ved Niclas Juul, der er produktspecialist. Jeg selv (John G.) er tovholder og forsøger at bidrage med relevante spørgsmål – også de kritiske.

Sådan deltager du

Antallet af deltagere er begrænset. Derfor skal du være hurtig.

Det sker på følgende måde:

  • Anmod om en plads ved eventen – tilmelding er lukket for denne gang
  • Får du en plads, kommer der en mail med et deltagerlink senest tirsdag den 2. februar 2021
  • Du går online via Zoom lidt før klokken 19 onsdag den 3. februar 2021

Du er velkommen til at deltage med og uden kamera/lyd på, men det er selvfølgelig hyggeligst, hvis vi kan se hinanden.

Jeg håber, at du synes det kunne være sjovt at deltage.

Bh. John G.