Stort dyrskue satser på e-sport

Det Fynske Dyrskue og Odense Esport går sammen om en turnering i Farming Simulator i sommeren 2021. Læs hvordan du deltager.

Farming Simulator
I sommeren 2021 kan der dystes i Farming Simulator på Det Fynske Dyrskue

Det Fynske Dyrskue er i gang med en modernisering og derudover giver coronapandemien også mulighed for nytænkning – og det må man i den grad sige, at de gør på Det Fynske Dyrskue. Sidste år blev det til et “digitalt dyrskue” og nu tager de endnu et skridt i moderniseringen.

IKEA og Asus indgår samarbejde om gaming-møbler

For at få moderniseret det traditionelle dyrskue har man ved Det Fynske Dyrskue valgt, at man til sommer vil afholde fynsmesterskaberne i en online computerturnering. Det er computerspillet Farming Simulator, der skal konkurreres i.

Farming Simulator går ud på, at man styrer en landmand, der driver sin egen gård. Det skriver Ugeavisen Odense.

-“Vi vil gerne være endnu mere med på beatet, når det kommer til teenageårene. For dem er det ikke nok kun at se dyr og maskiner på en dyrskueplads. De vi, på en ny virtuel måde, helt tæt på og selv mærke det. Den mulighed giver vi dem nu ved at lave en computerspilsturnering,” siger Sara Ekknud Windell, som er dyrskuechef for Det Fynske Dyrskue.

Det vil under hele dyrskuet være muligt at prøve kræfter med livet som landmand i spillet. Mens der på den sidste dag er en stor turnering, hvor der vil være præmier på spil.

Det Fynske Dyrskue får hjælp af Odense Esport og under dyrskuet vil der være tre instruktører fra Odense Esport, som hjælper de besøgende gennem spillet.

LG har fremvist vildt TV til gaming

Helt praktisk bliver der opstillet 10 computere på dyrskuepladsen blandt køer, heste og store landbrugsmaskiner. Og det er gratis at tilmelde sig turneringen. Du kan læse mere om turneringen her.

fynsmesterskab-farming-simulator2021
Fynsmesterskab i Farming Simulator afholdes på Det Fynske Dyrskue 2021 (Foto: Det Fynske Dyrskue)

Mere til historien

Det Fynske Dyrskue er landets ældste dyrskue og har været afholdt siden 1882. Dermed bliver det muligt, at spille computerspillet Farming Simulator på Det Fynske Dyrskue 2021. Det sker 139 år efter dyrskuet blev afholdt første gang.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram