Så meget spiller danske børn

Danske børn introduceres til spil allerede fra helt små. En ny stor undersøgelse viser, hvordan de danske børns spilvaner er og forskellene på drenge og piger.

OnePlus 7 Pro
Smartphonen er den enhed, som flest børn spiller på. Her ses nogle unge spille på en OnePlus 7 Pro (Foto: Oneplus)

DR har udgivet en stor undersøgelse af børns spillevaner sammen med Medierådet for Børn og Unge, samt Det Danske Filminstitut. Rapporten ”Børns spillevaner 2020” blev udgivet tirsdag den 9. februar 2021, der også var ”Sikker Internet Dag”, hvor fokus i år var på gaming.

IKEA på vej med ny gaming-kollektion

Noget af det, som konkluderes i rapporten er, at når børn spiller digitale spil, så opfylder det andre behov end blot at underholde. Børnene bruger det også, som en del af deres fællesskaber.

-”Det er første gang, man har så detaljeret viden om børns spillevaner. DR har tradition for at udvikle børneindhold med input fra børn såvel som eksperter. Undersøgelsen hjælper os med at sætte spot på eventuelt blinde vinkler, så vi kan producere dansk børneindhold af høj kvalitet indenfor digital leg og læring. For eksempel vil Minisjang-universet, som vi lancerer til april, bygge på noget af denne spritnye viden, siger Katrine Granholm Mortensen, der er digital redaktør for børn i DR Medier.

Noget af det, som kom frem i rapporten er:

  • 55 procent af børn i alderen 1-15 år spiller for at mødes med venner eller for at være en del af et fællesskab.
  • Det er særligt 6-15-årige, der spiller for at spille sammen med andre.
  • 45 procent af børnene bliver ’ofte’ eller ’nogle gange’ uenige med deres forældre om brug af digitale spil.

Spil er mere end underholdning

Børnenes spiltid er altså mere end kun underholdning. Særligt under coronakrisen, hvor det har været begrænset med almindelig socialkontakt, har digitale spil været en af måderne, hvor børn har kunne socialisere sig.

-”De små spiller primært digitale spil for underholdningens skyld eller for at lære noget nyt. Men den sociale faktor er enormt vigtig for børn over ni år, hvor man kan se, at de i høj grad bruger det som en del af deres fællesskaber. Det er svært at sige præcist, hvor meget corona spiller ind på resultaterne, men spillene er helt sikkert med til at give de ældre børn fællesskaber i en svær og måske ensom tid,” siger Katrine Granholm Mortensen.

Crash Bandicoot 4 til PlayStation 5 – dato bekræftet

I målgruppen 9-11-årige spiller to ud af tre for at mødes med venner. I aldersgruppen 12-15-årige, der er det mere end halvdelen.

-”Det er ingen nyhed, at især større børn bruger rigtigt meget tid på at spille. Men vi har indtil nu haft meget lidt systematisk viden om hvad, hvordan og hvorfor de spiller. Derfor er det eksempelvis spændende at se, at de mest populære spil som ’Roblox’, ’MineCraft’, ’Fortnite’ og ’Among Us!’ har det fællestræk, at de er sociale spil. Spillet ’Among Us!’ er en særlig overraskelse, dels fordi det har været en uventet viral succes, lavet af en mindre spiludvikler, og dels viser det, at selv børn ned til ni års-alderen ønsker at spille spil baseret på komplekse sociale relationer,” forklarer Simon Løvind, som er redaktør for spil og digitale medier i Det Danske Filminstitut.

Spil er lig med konflikter med forældrene

I rapporten er det også tydeligt, at spil er en af de ting, som næsten halvdelen af børnene har konflikter med deres forældre om. Særligt børnene i alderen 6-11 år. Her er 8 ud af 10 uenige om spilletid.

-”Det kan måske være med til at løse konflikterne om spilletid, hvis man som forælder er opmærksom på, at de digitale spil ikke kun er underholdning, men også opfylder et socialt behov hos børnene. Det kan føre til gode aftaler om rammerne for gaming derhjemme og andre steder,” forklarer Casper Hollerup.

Forældre til yngre børn engagerer sig mere i deres børns spilaktiviteter (fx spilvalg, spilletid og pengeforbrug) end forældre til ældre børn. Graden af forældreinvolvering falder fra 9-års-alderen og især de 12-15-årige bestemmer meget selv.

Forskellene drenge vs. piger

Dykker man ned i rapporten, ses der også forskelle i spillevanerne. Både når man kigger på aldersgrupper – men også køn.

Generelt har drengene et større og mere varieret spilbrug end pigerne. Pigerne spiller oftere på telefonen eller en tablet, mens drengene oftest spiller på computer eller en konsol.

Der er også flere drenge end piger, som spiller med andre – enten som de kender eller ikke kender. Flest spiller sammen med venner/klassekammerater (86 pct.), næstflest spiller med søskende (41 pct.) og hver fjerde spiller med folk de ikke kender. Og hver fjerde oplyser, at de spiller sammen med deres forældre.

Disse PS4-spil virker ikke på PS5

Drengene spiller oftere og i længere tid end pigerne. I undersøgelsen svarer 60 procent af pigerne, at de spiller under en time om dagen, mens drengene spiller i længere tid. Faktisk spiller 7 procent mere end 7 timer, mens 21 procent spiller 2-4 timer og 19 procent spiller i 1,5-2 timer.

Det er også drengene, som bruger flest penge på spil – både på nye spil, men også ting/skins til spil de allerede har. Generelt bruger 42 procent af alle børnene penge på spil.

Undersøgelsen er foretaget på baggrund af svar fra 1.035 børn i alderen 1-15 år, der spiller digitale spil. DR vil bruge deres indsigt fra rapporten i udviklingen af indhold til børnene på Minisjang, Ramasjang og Ultra. Undersøgelsen er foretaget i november 2020.

Du kan læse den fulde rapport her.

Mere til historien

Den 9. februar er ”Sikker Internet Dag” i mere end 170 lande og blevet markeret siden 2004. Der er hvert år et nyt fokusområde, hvor det i 2021 er ”gaming”.

Disse børnespil stjæler dine data – se listen

En ny dansk undersøgelse af mobilspil viser hvilke populære børnespil, der videregiver børn og unges data. Se listen her.

(mere…)
Rekordsalg af high-end smartphones i 2023

Sidste år blev der solgt et rekordhøjt antal smartphones i high-end-kategorien, hvis man skal tro tal fra analysefirma.

(mere…)
Danskerne vilde med live-streaming

DR's årlige rapport om medieudviklingen er på vej og viser, at danskerne er vilde med at streame live.

(mere…)
Tæt på 90 procent af amerikanske teenagere har en iPhone

En ny undersøgelse viser, at størstedelen af de amerikanske teenagere har valgt iPhone, som deres mobil.

(mere…)
Forventning: Black Friday vil vare en måned

Som forbruger går du ind i et skal-skal ikke-halvår, hvor din yndlings webshop risikerer at lukke, vurderer ekspert.

(mere…)
Batteriet er det vigtigste i en smartphone

Tæt på halvdelen af danskerne er utilfredse med batteriets levetid i deres telefon.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram