iPhone 12 Mini eller iPhone SE? Sådan vælger du rigtigt

KØBSGUIDE: Hvilken iPhone skal du vælge? Skal du vælge iPhone 12 Mini eller iPhone SE? Læs denne guide og se forskellene på iPhone 12 Mini og iPhone SE 2020.

iPhone 12 Mini eller iPhone SE
iPhoe 12 Mini eller iPhone SE. Denne overvejelse vil være relevant for mange (Foto: MereMobil.dk)

Apple er gode til at sælge dyre telefoner, men du kan faktisk købe din næste iPhone til en lavere pris uden at gå på kompromis med ret meget.

Her får du min guide til, hvilken iPhone du skal vælge blandt de billigste iPhones.

De to mest åbenlyse valg for mange vil være om de skal købe en iPhone 12 Mini eller iPhone SE, men der findes også andre muligheder. En overset model er iPhone Xr, der faktisk er billigere end iPhone 12 Mini.

Her er de vejledende priser på telefonerne i denne guide sorteret efter den vejledende pris:

  • iPhone SE: 3.166 (64 GB)
  • iPhone Xr: 4.399 kr. (64 GB)
  • iPhone 12 Mini: 6.199 (64 GB)

iPhone SE – den mindste og billigste

iPhone SE 2020
iPhone SE koster 3.166 kroner i vejledende pris hos Apple. Det er billigste iPhone lige nu (Foto: MereMobil.dk)

Den billigste smartphone fra Apple netop nu er iPhone SE, der har en vejledende pris på 3.166 kroner.

Når du bruger iPhone SE i hverdagen, er der ikke noget som telefonen ikke kan på app-siden. Det er de samme apps du kan bruge som på alle andre iPhones. Telefonen er også lige så hurtig som de andre modeller.

Her er de ting, som du skal tænke over, inden du køber iPhone SE:

  • Skærmen er mindre end på de andre modeller, men det er telefonens fysiske størrelse også – kun iPhone 12 Mini er lidt mindre fysisk.
  • Face ID-oplåsning er ikke mulig. Her bruges fingeraftrykslæser på fronten.
  • iPhone SE er den billigste iPhone på markedet.

iPhone SE (2020-modellen) har ikke et nær så vildt kamera som de nyeste og dyreste iPhones, men for langt de fleste, vil billedkvaliteten være ganske udmærket. I dag er alle smartphone-kameraer så gode, at vi ofte er ude i de små detaljer, for at finde forskellene.

ANMELDELSE: iPhone SE er rigtig god til prisen

Herunder kan du se et billede, jeg har taget med iPhone SE.

iPhone SE foto
Taget med iPhone SE (Foto: MereMobil.dk)

iPhone 12 Mini – ikke nær så lille

iPhone 12 Mini
iPhone 12 Mini er den fysisk mindste iPhone. Det er også den letteste, men telefonen har ikke den mindste skærm (Foto: MereMobil.dk)

Dette er Apples mindste smartphone, når vi taler om mål og vægt, men skærmen er lidt større end på iPhone SE. 5,4-tommer skærm på iPhone 12 Mini mod 4,7 tommer på iPhone SE.

Årsagen til at iPhone 12 Mini kan være mindre og lettere, trods en større skærm, er, at skærmen fylder hele fronten. Det kan lade sig gøre fordi fingeraftrykslæseren er skiftet ud med ansigtsgenkendelse (Face ID).

På ydelsen benytter iPhone 12 Mini den aktuelt nyeste motor, den såkaldte A14 Bionic-chip, og har ydelse på niveau med iPhone 12, iPhone 12 Pro og iPhone 12 Pro Max.

Desværre er iPhone 12 Mini ikke så billig, som navnet antyder, men den er væsentligt billigere end de andre i iPhone 12-serien, hvor de øvrige priser begynder fra 6.999 kroner.

ANMELDELSE: iPhone 12 Mini ligger godt i hånden

Tænk over dette før du køber iPhone 12 Mini:

  • Kan du leve med den mindre størrelse eller er skærmen for lille?
  • Du vælger iPhone 12 Mini, hvis du vil have en telefon som er tættere på topmodellen iPhone 12 Pro, men hvor størrelsen i hånden og lommen er vigtigst.

iPhone Xr – kombinerer større skærm med lavere pris

iPhone Xr
iPhone Xr var i 2019 en af de mest solgte iPhones (Foto: Apple)

Hvis skærmen skal være større uden prisen eksploderer, bør du tjekke iPhone Xr. Phone Xr er ofte en overset model, men i 2019 var den faktisk blandt de bedst sælgende iPhones.

iPhone Xr er fra efteråret 2018, men holder stadig den dag i dag. Specielt fordi prisen er faldet fra 6.699 kroner ved lanceringen til 4.399 kroner her i februar 2021.

Du skal ikke bekymre sig over hastigheden på telefonen eller kameraet medmindre du er fotoentusiast. Du får til gengæld Face ID, hvilket jeg tror mange vil sætte pris på. Skærmen er større end på iPhone SE og iPhone 12 Mini, hvilket også påvirker størrelse og vægt.

ANMELDELSE: iPhone Xr er god nok til de fleste

Overvej dette:

  • Er du okay med at telefonen er større og vejer mere?
  • I år har iPhone Xr tre år på bagen, hvilket kan have indflydelse på hvor lang tid fremover, at Apple vedligeholder telefonen med opdaterede iOS-versioner.
Taget med iPhone Xe
Et billedet taget med iPhone Xr (Foto: MereMobil.dk)

Hvilken iPhone skal du vælge

Det rigtige iPhone-valg er svært og utroligt individuelt, hvilket de mange modeller vidner om. Der findes ikke et enkelt svar på, om du skal vælge iPhone 12 Mini eller iPhone SE – eller en helt anden iPhone.

I lighed med en producent som Samsung, er topmodellerne de fedeste men også de dyreste. Et faktum er også, at sæsonens helt nye modeller er unødvendige. Innovationerne fra den foregående generation er ofte langt mindre end hvad producenterne i markedsføringen påstår.

Det vil altid være en fordel at gå en generation tilbage, hvis du vil have mere value-for-money. Har du eksempelvis en iPhone 11 Pro er der således ingen grund til at købe iPhone 12 Pro. Har du derimod en iPhone X eller ældre, som trænger til udskiftning, f.eks. på grund af en ødelagt skærm, vil der være god fidus i at købe en iPhone 11 Pro.

Smart nok så udgår en række modeller fra det officielle sortiment hos Apple, når der kommer nye. Muligvis fordi Apple godt ved, at forskellene mellem telefoner som iPhone 12 Pro og iPhone 11 Pro vil være for små. Derfor må du ud på det frie marked og finde dem.

Når det kommer til iPhone 12 Mini eller iPhone SE samt iPhone Xr, som denne guide primært handler om, er dette mine anbefalinger:

  • iPhone SE: Hvis prisen er den mest afgørende faktor
  • iPhone 12 Mini: Når størrelsen i lommen er det vigtigste
  • iPhone Xr: Stor skærm, Face ID og fornuftig pris

Jeg håber, at denne guide kan være til hjælp og inspiration, når du søger en ny iPhone. Du kan få flere nyheder som disse i indbakken to gange om ugen. Tilmeld dig her – det er gratis – frameld når du har lyst.

Mere til historien

Den første iPhone med Face ID var iPhone X, der kom i 2017. Den dag i dag er iPhone X og efterfølgeren iPhone Xr, efter min opfattelse, stadig relevante iPhones at købe.

Det bedste smartwatch til Android-telefoner

DUELTEST: Lang batteritid eller omfattende sundhedsdata. Det er hovedforskellene på disse to smartwatches.

(mere…)
Sådan beskytter du din iPhone mod tyveri

GUIDE: Du kan gøre livet meget sværere for tyven, der har hapset din nye iPhone.

(mere…)
Apple klar med ny vigtig iOS-opdatering

Apple har netop frigivet nye softwareopdateringer til de forskellige platforme. Nyt til iOS, VisionOS og iPadOS. Download nu.

(mere…)
CAD-billeder afslører designet på iPhone SE 4

En række 3D-renderinger afslører (måske) designet på den fjerde generation af iPhone SE.

(mere…)
Med ny iPhone-opdatering bliver App Store og browsere friere

Apple låser nu iPhone lidt mere op, men kun for EU-borgere. De nye muligheder kommer dog ikke uden begrænsninger. 

(mere…)
Apple advarer: Lav ikke mormor-tricket

TIP: Apple underkender det gamle trick med at smide en våd telefon i ukogte ris.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
10 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram