Din iPhone får ny smart oplåsningsmetode

Er dit Face ID ikke gode venner med dit mundbind, kan du se frem til en ny oplåsningsmetode, som Apple arbejder på til iPhone.

Face ID
Face ID fungerer forrygende – bare ikke med mundbind (Foto: Apple)

Bøvler du med en låst iPhone fordi dit mundbind tager udsynet for Face ID, som derfor ikke genkender dig? Sådan er situationen for mange i en tid, hvor mundbind i også den vestlige verden, er obligatorisk.

Nu er der gode nyheder fra Apple. I en kommende softwareopdatering til iPhone, iOS 14.5, bliver det muligt at låse ens iPhone op med et Apple Watch. Dermed slipper du for problemerne med Face ID og mundbind. Det kræver selvfølgelig lige, at du har et Apple Watch.

I dag er det sådan, at ens Apple Watch låses op, hvis det er på armen og ens iPhone er i nærheden. Apple Watch kan også bruges som oplåsning af Mac-computere, hvis de to er i umiddelbar nærhed af hinanden. Det er den metode, at Apple vil udbrede, så også iPhone kan låses op af uret.

I en betaversion af iOS 14.5 fungerer metoden ved, at når du løfter iPhone og skærmen tænder, så får du et lille prik på armen fra uret, hvorefter telefonen er oplåst. Dette sker i øvrigt kun, hvis dit Apple Watch ikke er låst og kun hvis enhederne er tæt på hinanden.

Indtil nu er det kun selve oplåsningen, der sker på denne måde. Godkendelser af køb i iTunes eller App Store kræver fortsat Face ID- eller kodegenkendelse.

Som en ekstra sikkerhed vil din iPhone efter et par timer anmode om din adgangskode for at genbekræfte Apple Watch metoden.

Alternativet til Face ID-metoden er som nævnt en del af iOS 14.5, men det er set før, at Apple inden lanceringen af en opdatering, har fjernet funktioner. Derfor må vi vente og se, om funktionen når igennem den endelige godkendelse.

Der går rygter om, at Apple fra iPhone 13 vil komplementere Face ID med en Touch ID fingeraftrykssensor integreret i powerknappen. Om dette bliver en realitet, må vi vente og se. Det er noget jeg følger med i på MereMobil.dk. Du kan tilmelde dig her, hvis du vil have technyheder indbakken to gange om ugen.

Mere til historien

Tilbage i sommeren 2019 introducerede Google et sikkert alternativ på Android til Face ID. Denne teknologi har vi dog ikke sidenhen set udbredt. Dermed er Android stadig bagud i forhold til Face ID-teknologien. Flere producenter har deres egne proprietære udgaver, der dog ikke over en bred kam kan sikkerhedsgodkendes af apps som blandt andet MobilePay.

Sådan beskytter du din iPhone mod tyveri

GUIDE: Du kan gøre livet meget sværere for tyven, der har hapset din nye iPhone.

(mere…)
Apple klar med ny vigtig iOS-opdatering

Apple har netop frigivet nye softwareopdateringer til de forskellige platforme. Nyt til iOS, VisionOS og iPadOS. Download nu.

(mere…)
Pas nu på dit Apple Pay

Du skal lægge mærke til denne mail, hvis du bruger Apple Pay. Jeg har efterprøvet mailen.

(mere…)
Pas på svindel fra “Skat”

Skal du have penge tilbage eller ej? Årsopgørelsen er på vej som viser dette, men pas på det fører oftest fup og svindelnumre med sig.

(mere…)
CAD-billeder afslører designet på iPhone SE 4

En række 3D-renderinger afslører (måske) designet på den fjerde generation af iPhone SE.

(mere…)
Med ny iPhone-opdatering bliver App Store og browsere friere

Apple låser nu iPhone lidt mere op, men kun for EU-borgere. De nye muligheder kommer dog ikke uden begrænsninger. 

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
45 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram