Denne app skal du afinstallere nu

Barcode Scanner skal du straks fjerne fra din Android-telefon, hvis den er installeret.

Stregkode, barcode, QR-kode
Har du Barcode Scanner fra LavaBird LTD installeret, skal du straks fjerne den. Faktisk er QR- og stregkode-apps ikke altid nødvendige. Mange telefoner kan i dag læse QR-koder blot ved at åbne kameraet og rette det mod koden.

Med over 10 millioner downloads er Barcode Scanner (fra LavaBird LTD) en rigtig populær app at have på Android-telefonen til at scanne streg- og QR-koder.

Nu har Google imidlertid fjernet appen fra Play Store, efter der er fundet aggressiv malware i kodningen.

Ud af det blå begyndte appen at åbne internetbrowseren på reklamesider med alle mulige spam-ting, der nærmest var umulige at slippe af med, skriver Malwarebytes.com, der også har lagt en kort video online, der viser hvordan en telefon med Barcode Scanner opfører sig. Det ser bestemt ikke rart ud.

Det skal siges, at appen åbnede internetbrowseren på spam- og reklamesiderne, uden selve appen Barcode Scanner var startet.

Nu viser det sig, at malware-problemet kom med en opdatering, der blev frigivet den 4. december 2020.

ANMELDELSE: Overvåg din bolig med Eufycam 2 – læs vurderingen her

Det underlige i denne sag er, ifølge Malwarebytes, at appen over årene har været populær og med god feedback fra brugerne. Ud af ingenting kommer der så pludselig en opdatering, som smadrer alt omdømme. Vel at mærke en opdatering udgiveren bag Barcode Scanner, LavaBird LTD, selv står bag.

Sagen vidner om, at selvom en app i dag er elsket af brugerne, samt sikker at bruge, lige pludselig kan forvandle sig til en trojansk hest, der nærmest ødelægger ens telefon.

Google har fjernet Barcode Scanner fra Play Store og du bør også fjerne den fra din telefon. Det er nemlig sådan, at en app som Google fjerner fra Play Store ikke automatisk slettes fra brugernes telefoner.

Android-telefoner har en sikkerhedsmekanisme kaldet Play Protect, via denne har Google endnu ikke udsendt advarsler til de brugere, der stadig har Barcode Scanner installeret.

Det skal siges, at der findes bunkevis af andre barcode- og QR-scannere, men faktisk er disse ikke altid nødvendige. Mange telefoner kan i dag læse QR-koder blot ved at åbne kameraet og rette det mod koden.

LÆS OGSÅ: Hvordan vil Google beskytte privatliv på Android bedre?

Se videoen af Barcode Scanners opførsel herunder.


BLIV OPDATERET GRATIS: Tre gange om ugen udsendes nyhedsbrevet ‘Kaffepause ☕️ med tech‘. Tilmeld dig her – frameld når du har lyst. Alle nye følgere modtager som tak vores skræddersyede liste med 10 af de bedste guides og tips til mobilen.

Mere til historien

Sagen er et glimrende eksempel på, hvorfor man under ingen omstændigheder skal installere apps uden om Google Play Store. Hvis ting som dette slipper igennem hos Google, tør jeg slet ikke tænke på, hvad der sker uden for Googles app-butik.

Chromebook-sagen: Digitale redskaber i undervisningen er i fare

Den langstrakte sag om brugen af Chromebooks og Google Workspace i folkeskolen trækker endnu en gang ud.

(mere…)
Googles næste foldbare får måske nyt navn

Google Pixel Fold var den første foldbare fra Google. Nu går rygterne på, at efterfølgeren får et andet navn. Læs mere om det her.

(mere…)
Gmail og YouTube brugere skal være opmærksomme

Selvom du har sikret din konto til Gmail og YouTube, så er det ikke nødvendigvis nok.

(mere…)
Google Magic Editor på vej til alle – også iPhone og iPad

Googles AI-fotoværktøj, Magic Editor, er på vej til Android-telefoner, samt iPhone og iPad i løbet af maj.

(mere…)
Android 15 er ude i beta – se nyhederne

Google har sendt første betaversion af Android 15 ud til offentligheden. Se hvordan du får den.

(mere…)
Ny “find min mobil” virker offline

Google er begyndt udrulningen af den nye "Find My Device". Også dine hovedtelefoner vil kunne spores.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
22 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram