Vanvittig god billedkvalitet på filmstreaming fra Sony

Sony giver adgang til filmstreaming i helt vanvittig god kvalitet – næsten så god som 4K Blu-ray. Platformen hedder Bravia Core.

Sony Brava XR Core movieservice
Sony Pure Stream kræver op mod 80 Mbit/s internetforbindelse (Foto: Sony / YouTube)

Når du har købt et nyt stort og dyrt 8K-TV, er det svært at se potentialet i teknologien og skærmen. Heller ikke med eksempelvis et Netflix-abonnement i den højeste kvalitet.

Sonys nye lineup af Bravia XR-skærme løser Dette problem. Skærmene åbner et vindue ind til et kvalitetsniveau, som vi endnu ikke kender til. I hvert fald ikke på streaming.

Mens en film fra Netflix, eller andre tilsvarende services, har en anbefalet internethastighed på mellem 15 og 25 Mbit/s, for at opnå en god 4K Ultra HD-kvalitet, så kræver Sonys service Bravia Core op til 80 Mbit/s.

Sony Pure Stream, er navnet på teknologien, der giver mulighed for ”near lossless” ultra høj opløsning – svarende til Blu-ray disc kvalitet, lyder det fra Sony.

Muligheden for at prøve denne vilde streamingkvalitet kræver en Bravia XR-skærm. Adgangen gives via rabatkoder, hvor selve skærmen (og nok også prisen), udløser nogle point, der kan bruges på Bravia Cove, som platformen kaldes, skriver The Verge.

VIDEO: Kom tæt på Sonys bedste smartphone

I reklamevideoen herunder bruger Sony ord som ”bring CINEMA HOME” og ”unleash the power of IMAX AT HOME”. Der er ingen tvivl om, at det lyder lovende. Du kan se videoen herunder.

Bravia Core skal ikke erstatte de streamingservices vi kender i dag. Det er en platform, der er designet til at vise skærmens ultimative niveau. 

Materialet på Bravia Core kommer fra Sony Pictures.

Det er uklart om alle med et nyt Sony-TV får adgang til Bravia Core, eller om det kun er på udvalgte markeder.

Sony er en toneangivende spiller inden på billed- og lydkvalitet. Jeg har tidligere skrevet om 360 Reality Audio og ikke mindst vores test af Sonys nyeste hovedtelefoner med støjreduktion. Sony er også førende inden for kamerateknologi og professionelt AV-udstyr. Der hvor Sony ikke har godt fat er på smartphone-området, hvor de har svært ved at få fat, selvom telefonerne får gode anmeldelser.

Hvis ikke du vil give kassen for et TV i den helt høje prisklasse, så tag et kig på min test af dette lavpris TV, hvor du virkelig får noget for pengene.

BLIV OPDATERET: Synes du dette var spændende læsning? Modtag de seneste nyheder gratis i indbakken hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.


Mere til historien

Billedkvalitet handler ikke kun om hvorvidt det er Full HD, 4K eller 8K. Datastrømmen bagved er altafgørende. Selv den bedste 4K-film kan ligne ”noget der er løgn” hvis den streames ved lav båndbredde eller hvis udbyderen komprimerer filmen for hårdt.

Her er Sonys nye tv-skærme – 2024 lineup

Så er der godt nyt for øjnene fra Sony, der lover biografoplevelser hjemme i stuen. Tjek de nye mini-LED og OLED-skærme ud her.

(mere…)
Sonys nye hjemmehøjttalere og soundbars – 2024 lineup

Her er de nye Sony Bravia soundbars til din hjemmebiograf.

(mere…)
Netflix vækster i første kvartal 2024

KORT NYT: Netflix har haft en god start på 2024, hvor første kvartal viste større vækst i abonnenter end forventningerne havde været.

(mere…)
Max: Her er priserne i Danmark

I næste måned sættes stikket i til Max. Her er priserne på abonnementerne. Læs mere om dem her.

(mere…)
Sony bekræfter Xperia-telefon event

Så er det officielt. Der kommer en ny Sony Xperia-telefon. Der er særligt 3 ting, som jeg er meget spændt på.

(mere…)
Sony Xperia 1 VI lanceres snart

KORT NYT: Rygterne svirrer om, at Sony snart vil annoncere Xperia 1 VI.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram