Nedgradering? Mine indtryk af Galaxy S21-serien

Ingen plads microSD-kort, dårligere skærmopløsning og intet headset eller oplader. Bare rolig! Samlet set har Samsung ikke nedgraderet andet end prisen.

Samsung Galaxy S21 Ultra og Galaxy S21+
Samsung Galaxy S21 Ultra og Galaxy S21+ (Foto: MereMobil.dk)

Præsentationen af Samsung Galaxy S21-serien var kun lige slut, da jeg fik de første bekymrede henvendelser fra Samsung-fans. Kan det passe, at Samsung har frigivet en nedgradering?

Efter at have haft telefonerne i hænderne ved præsentationen, er jeg dog ikke bekymret. Faktisk er der flere ting jeg glæder mig over.

ANMELDELSE: Se min test af Samsung Galaxy S21 Ultra

Det er korrekt, at skærmopløsningen på Samsung Galaxy S21 og Galaxy S21+ er ringere, end sidste år. Opløsningen er gået fra 3.200 x 1.440 til 2.400 x 1.080 pixels. Altså en reduktion i antallet af pixels fra cirka 4,6 til 2,6 millioner.

Tag det roligt. Jeg vil gerne møde den, der i dagligdagen kan se forskel – rigtig forskel. Ikke bare en detaljeforskel under særlige omstændigheder.

Samsung producerer nogle af verdens bedste skærme og en AMOLED-skærm med Full HD+ opløsning samt op til 120 Hz refreshrate er rigtigt godt. Husk på, at vi taler 2,6 millioner pixels på et meget lille areal. Lad mig minde om, at mange uden problemer strækker det samme antal pixels på en tv-skærm op i blandt andet 60 tommer.

Så kom ned fra træet… Der er ingen panik hernede hos os dødelige.

Hurra…. Farvel til microSD-kort

Samsung har droppet mulighed for udvidelse af hukommelsen. Det var ærligt talt også på tide. Billeder og videoer på et hukommelseskort kan nemlig være en dårlig oplevelse.

Jeg tror, at kun de færreste jævnligt investerer i et nyt MicroSD-kort – præcis dette er problemet. Hvis hukommelseskort skal give mening, kræver det, at kortet er så hurtigt som muligt til at læse og skrive data. Et kort ”fra skuffen”, eller det billigste der bestilles på nettet, fordi det er billigt, trækker telefonens hastighed ned.

Dertil kommer, at der er et sikkerhedsaspekt at overveje, når en telefon har MicroSD-kort-mulighed.

Samsung burde have droppet microSD-kortet for længe siden!

Optager du en masse 4K- og 8K-video, så kan 128 GB intern hukommelse naturligvis blive trangt, men så må man købe en telefon, der matcher ens behov. Det har da ikke været et problem for Apple at kommunikere det budskab uden at salget er gået i stå.

Mangler oplader og headset?

Selvom der ikke medfølger en oplader, så tror jeg ikke, at ret mange vil stå uden mulighed for at oplade telefonen. Jeg er dog bekymret for, om de manglende opladere får salget af opladere i løsdele til at stige markant – og så er det så som så med den miljømæssige gevinst, som Apple kommunikerede ved lanceringen af iPhone 12-serien.

I december talte jeg med et par store netbutikker, som rapporterede, at salget af iPhone 12-opladere steg voldsomt, efter Apples beslutning om at fjerne opladerne fra salgspakkerne. Farvel miljøgevinst, siger jeg bare.

Salget af iPhone 12-opladere er steget markant

Nu ligger der et stort ansvar hos producenterne. De skal gøre det tydeligt, hvilken type oplader, der kan udnytte opladeteknologien i telefonen optimalt, så kunderne rent faktisk kan bruge hurtigopladning med den bedste hastighed. Hidtil har Apple været rigtigt dårlige til denne opgave. Jeg håber Samsung kan gøre det bedre.

Officielt er det denne hurtigoplader, at Samsung kommunikerer som et godt match med Galaxy S21-serien.

Jeg er tilfreds med, at det kablede headset er væk. Køb et godt headset én gang for alle.

5G og stærkt glas

Samsung Galaxy S21 Ultra har 5G NR og 5G mmWave. Det er således den fulde 5G-pakke du får, når du køber topmodellen. Det er også på topmodellen, at du finder Wi-Fi 6E.

På de europæiske versioner er der 5G NR i Galaxy S21 og Galaxy S21+, oplyser Samsung. I USA har telefonerne 5G mmWave, 5G NR og Wi-Fi 6E i alle modellerne.

Det er i øvrigt Samsung Exynos 2100 processoren, der er motoren i alle modellerne. Det er en forbedring af ydelsen på 30-40 procent sammenlignet med Galaxy S20-serien.

Galaxy S21 og Galaxy S21+ har kun 8 GB RAM. Ud fra min erfaring med tests af mange andre telefoner, kan jeg allerede nu konkludere, at det intet vil betyde for ydelsen eller brugeroplevelsen. Eller i hvert fald meget lidt.

For- og bagside er på S21+ og S21 Ultra i Gorilla Glass Victus, der er betydeligt stærkere end Gorilla Glass 6, der blev anvendt i 2020. Det er fed opgradering.

Galaxy S21 har dog en plastikbagside, men den er lavet så godt, at jeg hverken kunne se eller føle forskel, da jeg havde telefonerne i hænderne.

Jeg er ret vild med, at Samsung har nye farvemuligheder og et generelt mere gennemført produktdesign end i 2020. Det er uden tvivl Galaxy S21 og S21+ der er flottest.

21 Ultra er en giga kæmpe, hvor jeg ser frem til at prøve 100x zoom, der kan fastholde motivet, mens der zoomes. Director’s View lyder også interessant.

Jeg synes ikke Samsung har nedgraderet topmodellerne i år. Jeg synes de har skåret til, hvor det giver mening. Samtidigt er priserne blevet reduceret. Det er vejen frem til flere kunder, er jeg sikker på.

PRISER: Det koster Galaxy S21-modellerne i Danmark

Inden længe offentliggør jeg min anmeldelse af Samsung Galaxy S21 Ultra. Følg med her på siten eller tilmeld dig nyhedsopdateringer i indbakken.

Mere til historien

Får du brug for en original Samsung-oplader til din nye telefon, kan 25 watt hurtigopladeren købes for 189 kroner – vejledende pris.

Det bedste smartwatch til Android-telefoner

DUELTEST: Lang batteritid eller omfattende sundhedsdata. Det er hovedforskellene på disse to smartwatches.

(mere…)
AI-funktioner udsendes nu til ældre Samsung Galaxy-telefoner

Nu kommer opdateringen til din Samsung-telefon, som du har ventet på.

(mere…)
Samsung Galaxy A55 test | faktisk ret god billigtelefon

TEST: Denne telefon bringer dig ned i gear! Kameraet og batteritiden overrasker men ydelsen er begrænset. Læs min Galaxy A55 test her.

(mere…)
Samsung udvider AI-funktioner til S22-serien

AI-funktionerne i Galaxy S24-serien skal ud til endnu flere brugere.

(mere…)
Galaxy S24 Ultra får et kameraboost i april-opdateringen

Det lader til, at Samsung endnu engang forbedrer kameraet i topmodellen Galaxy S24 Ultra.

(mere…)
Samsung overvejer firkantet skærm til Galaxy Watch

Samsungs smartwatches i dag har en rund skærm, men det forlyder, at de måske bliver firkantede i fremtiden.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
11 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram