Kineserne hjalp Apple frem til milepæl

Coronapandemien har været en afgørende faktor for, at Apple krydsede en omsætning på over 100 milliarder dollars i det seneste kvartal.

Apple Store i Dongcheng Qu, Kina
Apple Store i Dongcheng Qu, Kina er et af de steder, som har bidraget positiv til Apples seneste kvartalsregnskab. Salget i Kina steg med 57 procent, oplyser Apple (Foto: Zhang Kaiyv)

Trods eks-præsident Donald Trumps indædte handelsstrid med Kina, har kineserne sat et tydeligt aftryk på Apples seneste kvartalsregnskab.

Således skriver nyhedsbureauet Reuters, at Apple i den grad har fat i de knapt 1,4 milliarder kinesere. I Kina steg salget af Apples produkter nemlig med hele 57 procent i de det seneste kvartal.

Det var med til at øge den amerikanske techgigants omsætning med 21 procent, så kvartalet landede på 111,44 milliarder dollar (cirka 683 milliarder kroner).

Med den omsætning krydser techselskabet milepælen 100 milliarder dollars. At omsætningen skulle gå over 100 milliarder dollars var forventet af eksperter. De havde dog forventet en omsætning på omkring 103 milliarder dollars – eller 8 milliarder mindre.

Til sammenligning omsatte Apple i samme kvartal sidste år for knapt 92 milliarder dollars og i 2017 lød omsætningen på godt 78 milliarder dollars.

Men det var ikke kun salgs-eksplosionen i Kina, som fik regnskabet til at overgå forventningerne. Nye 5G iPhones og et udvidet antal modeller i iPhone 12-serien har også gjort sit.

Således mener Reuters, at det udvidede antal iPhone 12-modeller og seriens nye udseende har fået behovet for at udskifte smartphones til at stige.

Apples salgstal for den opdaterede produktlinje af Macbooks, kæmpesuccesen Airpods og lanceringen af to iPads er også gået frem. Det tilskrives, at der verden over arbejdes mere hjemme på grund af coronapandemien, og at undervisningen også er flyttet hjem.

TIPS: Sådan får du bedre lyd på dine onlinemøder

Samtidig er behovet for at underholde sig selv i hjemmet steget.

– “Vi er tilfredse med kundernes entusiastiske modtagelse af de uforlignelige og banebrydende produkter, som vi leverede i løbet af en historisk juletid”, siger Apples administrerende direktør, Tim Cook, ifølge Ritzau til nyhedsbureauet AFP.

Desuden er Apples internet-baserede produkter en vigtig spiller. Selskabet har tilsammen ikke færre end 620 millioner betalende brugere på Apple TV+, Apple Music og lagringstjenesten iCloud – det 20 er millioner flere, end forventet, siger Tim Cook til Reuters.

I Danmark har iPhone-enhederne en markedsandel på omkring 50 procent – målt på antal. Apple sidder på 60-70 procent af den samlede omsætning på smartphone-markedet i Danmark.

INFO: Vidste du, at MereMobil.dk er på Instgram. Du er meget velkommen til at følge os…

Mere til historien

Tim Cook, Apples administrerende direktør, fortæller til Reuters, at Apple globalt nu har 1,65 milliarder aktive produkter i brug – heraf udgør iPhones med en milliard klart den største del.

iOS 17.5 er på vej – her er nyhederne

Apple har udgivet den anden betaudgave af iOS 17.5. Vi har set på de største nyheder i opdateringen.

(mere…)
iPhone 16 Plus kommer måske i disse farver

Når Apple er klar med iPhone 16-serien til efteråret, så kan iPhone 16 Plus måske komme i syv forskellige farver.

(mere…)
Apple måske på vej med AirPods Lite?

Rygterne svirrer om, at Apple senere i år vil lancere en billigversion af AirPods, der måske vil hedde AirPods Lite.

(mere…)
iPhone 12 har fået kraftigere trådløs opladning

iOS 17.4-opdateringen har angiveligt åbnet op for den nye trådløs opladestandard på iPhone 12.

(mere…)
Sådan beskytter du din iPhone mod tyveri

GUIDE: Du kan gøre livet meget sværere for tyven, der har hapset din nye iPhone.

(mere…)
Den store årlige Apple-event – dette kan du forvente

Datoen for udviklerkonferencen WWDC, som Apple afholder hvert år, er offenliggjort.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
13 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram