Hvad kan du forvente af smartphones i 2021?

Højdepunkterne for den almindelige smartphone-køber vil i 2021 formentlig blive 8K-video og prisvenlige foldbare mobiltelefoner samt 5G til hjemmet.

smartphone-future-road-vej
Vejen ind i 2021 går mod 8K-video, 5G og flere foldbare telefoner (Foto: Matheus Bertelli)

Hvad kan du egentlig forvente, der sker på smartphone-området i 2021?

Vi har været en tur rundt på de toneangivende tech-sites for at tage temperaturen på den forventede udvikling.

Det skal siges med det samme, at forventningen tilsyneladende er, at smartphones fortsætter i samme retning som i 2020. Der er dog et par interessante ting, som sikkert vil glæde mange.

En af de forventninger, der er størst hold i er, at den foldbare smartphone vil blive prismæssigt lettere tilgængelig.

I forvejen har vi set, at netop denne kategori af smartphones er vokset hurtigt, men nu er forventningen altså, at prisen også falder og telefonerne dermed bliver mere attraktive for et bredere publikum.

Det vil nok betyde, at blandt andre Samsungs Flip- og Fold-telefoner og Motorolas Razr bliver presset på prisen. 

Netop prisen har været uoverstigelig høj for de fleste, men flere steder spås priserne på foldbare smartphones, at falde til noget nær det halve i løbet af 2021.

5G, 8K-video og kamera under skærmen

Det giver nærmest sig selv, at der ikke vil komme mange telefoner på markedet uden 5G. Til gengæld skal vi forvente, at flere vil følge efter ZTE, som i 2020 havde succes med Axon 20 5G, hvor kameraet lå under skærmen.

Desuden skal vi forvente, at 2020-tendensen med hurtigere opdateringshastighed på skærmene vil brede sig, ligesom vi kan nok kan se frem til 8K-videooptagelse blandt de billigere smartphones.

Indehaveren af MereMobil.dk ser frem mod et spændende 2021, men forventer ikke revolutioner.

– “Jeg tror 2021 vil handle rigtigt meget om 5G-udbygningen og 5G mobilt bredbånd til private husstande. Smartphone-producenterne vil ikke omvælte markedet i 2021, men billigere foldbare telefon vil blive markedsført som den nye åbenbaring. Det bliver desuden spændende at holde øje med hvordan Apples konkurrenter i PC-kategorien vil svare igen på M1-chippen,” lyder det fra John G. Pedersen, der gennem 20 år har fulgt mobilmarkedet tæt.

LG’s rullbare?

Kigger man lidt dybere i krystalkuglen, og ganger rygter med forhåbninger, så dukker tech-kæmpen LG op.

Her drejer det sig om LG Rollable – eller LG rulbar – som enkelte techsites forventer popper ud af LG’s Explorer-projekt.

Kort fortalt handler det om endnu en afart af den fleksible skærm. Med Rollable arbejdes der med en fleksibel, rullende skærm, som i det væsentlige tillader, at telefonens skærm udvides – du trækker simpelthen i den ene kant/hjørne, så telefonen forvandles fra en normal smartphone-størrelse til en tablet.

LG Rollable spås nogle steder til at se dagens lys allerede i årets første kvartal, mens der andre steder stilles spørgsmålstegn ved om LG i det hele taget når, at løfte sløret i 2021.

Vil du følge techudviklingen i 2021 sammen med os, så tilmeld dig her og få gratis nyhedsoverblik onsdag og lørdag i mailboksen.

Dette skal du vide om 5G

Mere til historien

Med Apples og Googles fortsatte og stædige udvikling på augmented reality-fronten er der gode muligheder for, at den trængte teknik vil brydee gennem overfladen for alvor. Således investerer Qualcomm benhårdt i både AR- og VR-funktionalitet, så der kan meget vel være noget om forventningerne.

Smartphone fra Polestar er måske snart godkendt?

Polestar er kendt for elbiler, men nu er de snart på vej med en mobil.

(mere…)
Den bedste smartphone i 2023

Mobilbranchen har netop kåret den bedste smartphone i 2023. Er du enig?

(mere…)
Sociale medier forbydes for mindreårige

Et flertal i en amerikansk delstat har stemt for, at sociale medier skal forbydes for børn under 17 år.

(mere…)
Rekordsalg af high-end smartphones i 2023

Sidste år blev der solgt et rekordhøjt antal smartphones i high-end-kategorien, hvis man skal tro tal fra analysefirma.

(mere…)
Hvad er din yndlings-telefon?

VIDEO: Hvilken telefon er din 'go-to' telefon - og hvorfor?

(mere…)
De 5 bedste gamle smartphone-funktioner, vi savner

Ville du ikke hellere have gode højttalere og et udskifteligt batteri end en foldbar skærm?

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram