Apple Watch kan måske advare tidligt mod COVID-19

Smartwatches, Apple Watch og fitness armbånd kan måske advare mod COVID-19 før man får symptomer. Det er der i hvert fald undersøgelser, som tyder på.

Apple Watch Series 6
Apple Watch kan måske sammen med flere andre smartwatches og fitnesstrackere være med til, at bekæmpe coronavirus, da det måske kan “opdage” en person er smittet med covid-19 før der opstår symptomer. (Foto: MereMobil.dk)

Et nyt studie, kaldet ”Warrior Watch”, foretaget af Stanford University og Mount Sinai Health System mener, at nogle smartwatches og fitnessarmbånd kan forudsige COVID-19 flere dage før man får symptomer. Og måske også på personer, som ikke får symptomer i sygdomsperioden. De såkaldte asymptotiske personer. Det skriver Engadget.

Forskere fra Mount Sinai har fundet ud af, at Apple Watch kan detektere små ændringer i brugerens hjerterytme, hvilket måske kan indikere om de er smittet med coronavirus i op til en uge før de får symptomer på sygdommen. Det skriver CBS News.

297 ansatte i sundhedsvæsenet har deltaget i en undersøgelse. De er blevet fulgt i perioden den 29. april til 29. september 2020. Deltagerne i forsøget bar et Apple Watch med specielle apps, som målte ændringer i deres hjerterytme.

-”Uret viste signifikante ændringer i målinger af hjerterytmen op til syv dage før, at nogle af personerne personer havde en positiv test via test i næsen, som bekræftede COVID-19-infektionen,” lyder det fra Dr. Robert P. Hirten, MD. forfatteren af denne undersøgelse.

I et lignende forsøg fra Stanford University har deltagere båret diverse trackere fra Garmin, Fitbit, Apple og andre producenter. Her havde 81 procent af deltagerne også ændringer i deres hvilepuls i op til 9-10 dage før de begyndte at få symptomer.

NEJ!!! Nu igen… Endnu en en fejl i Smittestop-app

Undersøgelsen håber at finde en måde, hvor de kan finde de asymptotiske patienter, som ingen symptomer har og derfor kan risikere at smitte mange uden selv at vide det.

-”At udvikle en måde, hvor man kan identificere smittede, som er syge, men ikke ved det. Det vil være et gennembrud i kampen mod COVID-19. Derfor kan denne teknologi måske hjælpe med at spore og forudsige dette, så der gribes ind rettidigt,” udtaler Dr. Robert Hirten.

Forandringerne måles i ”tidsrummet” mellem to hjerteslag. Er man sund og rask (uden infektion i kroppen), er det normalt, at hjerterytmen varierer alt efter hvilken situation man befinder sig i. Med det menes, at den ændres hvis man er stresset, afslappet eller i andre sindstilstande. Er en krop ramt af infektion (særligt inflammatorisk), så reagerer nervesystemet langsommere og giver derved mindre udslag i ændringen af hjerterytmen.

Det skal lige nævnes, at hverken Apple, Garmin, Fitbit eller andre producenter af smartwatches og fitness armbånd har sponsoreret denne undersøgelse.

GUIDE: Hvilket Apple Watch skal du købe?

Andre produkter under udvikling

Forskerne er ikke de eneste, som har opdaget at tidlige COVID-19 symptomer måske kan spottes af smartwatches og fitnesstrackere.

Et firma der hedder NeuTigers, er opstået efter forskning på Priceton University. De har udviklet et kunstigt intelligensprodukt, som hedder CovidDeep, der skal hjælpe med at finde smittede i kliniske situationer eller ved særligt sårbare, som på plejehjem. De planlægger at udvikle deres egen app, som skal kunne fungere med Fitbit, Withings, Apple, Samsung og andre smartwatches.

SmitteStop-app til 20 mio. kroner er måske nyttesløs

PGA Touren (Golf) begyndte også tidligere at anvende Whoop health trackers, hvilket måske var medvirkende til at spilleren Nick Watney indså han var smittet. Han blev efterfølgende testet positiv.

-“De har lavet undersøgelser, hvor din åndedrætsfrekvens stiger om natten … det er en slags tegn på, at du måske har noget,” udtalte golfspilleren Rory McIlroy tilbage i juni 2020.

BLIV OPDATERET: Synes du dette var spændende læsning? Modtag de seneste nyheder gratis i indbakken hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.


Mere til historien

Hvis forsøget holder stik, så vil det ikke blot være muligt, at opdage COVID-19 tidligere, men også andre sygdomme.

Det bedste smartwatch til Android-telefoner

DUELTEST: Lang batteritid eller omfattende sundhedsdata. Det er hovedforskellene på disse to smartwatches.

(mere…)
Samsung overvejer firkantet skærm til Galaxy Watch

Samsungs smartwatches i dag har en rund skærm, men det forlyder, at de måske bliver firkantede i fremtiden.

(mere…)
OnePlus Watch 2 test | én ting gør hele forskellen

TEST: 100 timer uden en oplader. Lækkert design og relevante funktioner. Læs min OnePlus Watch 2 test.

(mere…)
Nye billige smartwatches fra Xiaomi

Xiaomi har gang i en masse interessante lanceringer på dette års Mobile World Congress. To smartwatches til skarp pris er lanceret.

(mere…)
Udfordrer Samsung på batteritid – mød OnePlus Watch 2

OnePlus Watch 2 imponerer på batteritiden, der sætter Samsung Galaxy Watch og Apple Watch til vægs.

(mere…)
Der teases for OnePlus Watch 2

Skal man tro de seneste rygter, så er OnePlus klar med et nyt smartwatch i næste uge, der ventes at hedde OnePlus Watch 2.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram