Se dette inden du køber MacBook med M1

VIDEO: MacBook Pro og MacBook Air med M1-processor er VILDE, men du skal se denne video, inden du køber en M1-baseret Mac-computer. Den er ikke for alle.

Videoen præsenteres i samarbejde med Samlino.dk, en gratis sammenligningstjeneste som giver dig mulighed for at sammenligne teleudbydere og spare penge på mobilabonnementerSponseret linkinternet på adressenSponseret link på 1 minut.

Da jeg fik den nye 13-tommer MacBook Pro med Apples nye M1-processor i hænderne, måtte jeg til en vis grad revidere, hvad jeg tidligere har tænkt om bærbare computere.

Denne computer er utrolig responsiv – også mere end hvad jeg har set på dyrere Mac-computere.

Den gør et eller andet helt udefinerligt, der starter når du åbner låget og konstaterer, at den slet ikke skal ”tænke” inden den er klar. I lighed med hvor hurtigt en iPad eller en smartphone åbner – så hurtigt er du i gang på denne Mac-computer.

Motoren i denne (fysisk) lille computer samler CPU, GPU, input/output, sikkerhed, hukommelse og flere andre elementer i én og samme enhed. M1 er utroligt effektivt sat sammen – faktisk får den en Intel-baseret computer til at fremstå lidt støvet.

Dertil kommer et lavere strømforbrug og mindre varmeudvikling.

M1-programmerne viser potentialet

Den allerstørste forskel opleves, når du benytter programmer som er skrevet direkte til M1-processoren. Så er det som om, at programmerne får nyt liv.

Hvad der tidligere blev anset som umuligt på en lille håndterbar computer, der er let at have med i tasken, bliver i nogen grad muligt med M1.

Jeg har personligt fået mulighed for at redigere videoer i Final Cut Pro, hvor alt bare kører hurtigt og MEGET smidigt. Tidligere krævede det som minimum en MacBook med ekstra grafikkort – såsom den store 15-tommer eller 16-tommer MacBook Pro, før jeg kunne redigere på en bærbar computer.

Det ret vilde er, at temmelig mange Intel-baserede programmer fungerer uden problemer på en MacBook med M1-processor. Det sker via programelementet Rosetta 2, der ”oversætter” Intel-koden til kodning som M1 forstår.

Naturligvis er der programmer, som ikke fungerer. Her er det blot at vente. Der skal nok komme hul igennem.

ANMELDELSE: M1 Macbooks er måske fremtidens power-laptop

Ikke en computer for alle

Usikkerheden omkring programmerne gør naturligvis også, at en M1-baseret computer fortsat ikke er for den brede befolkning. Vi er ikke på plug-and-play-niveau – endnu.

Adobe og Microsoft er blandt dem, som har meldt ud, at de arbejder på komplette M1-baserede programpakker – dog uden at sætte en dato på, hvornår disse er klar. Mit gæt er, at vi kommer et stykke ind i 2021.

Google har allerede Chrome-browseren ude i en M1-version ligesom Apples egne programmer ligeledes er klar.

Apple har afsat to år til at udfase deres Intel-baserede Mac-computere og allerede nu går der rygter om, at nye Macs med M1 er på vej.

OVERBLIK: Disse programmer har vi testet på MacBook Pro med M1-chip

BLIV OPDATERET: Synes du dette var spændende læsning? Modtag de seneste nyheder gratis i indbakken hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.


Mere til historien

Jeg er langt fra den eneste, som ser perspektiverne i M1-platformen fra Apple. Niels de Boissezon fra Computerworld kalder M1 MacBooks for en ”brutal magtdemonstration fra Apple”.

Det bedste smartwatch til Android-telefoner

DUELTEST: Lang batteritid eller omfattende sundhedsdata. Det er hovedforskellene på disse to smartwatches.

(mere…)
Den store årlige Apple-event – dette kan du forvente

Datoen for udviklerkonferencen WWDC, som Apple afholder hvert år, er offenliggjort.

(mere…)
Samsung Galaxy A55 test | faktisk ret god billigtelefon

TEST: Denne telefon bringer dig ned i gear! Kameraet og batteritiden overrasker men ydelsen er begrænset. Læs min Galaxy A55 test her.

(mere…)
Stort søgsmål: Apple skaber monopol

App Store, Apple Watch, og et lukket system. Nu skal Apple forholde sig til et nyt søgsmål. Denne gang er det hjemme i USA.

(mere…)
Apple klar med ny vigtig iOS-opdatering

Apple har netop frigivet nye softwareopdateringer til de forskellige platforme. Nyt til iOS, VisionOS og iPadOS. Download nu.

(mere…)
Min mening om Xiaomi 14

VIDEO: Xiaomi 14 er på papiret en spændende topmodel-smartphone med Leica-kamera. Desværre er den for dyr og ikke så god som konkurrenterne.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
22 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram