Samsung klar med to budget-modeller

Samsung har netop annonceret Galaxy A12 og Galaxy A02s, der tilhører prisklassen mellem 1.000 og 1.500 kroner. Læs om de nye telefoner her.

Samsung Galaxy A12 og Galaxy A02s (Foto: Samsung)
Samsung Galaxy A12 og Galaxy A02s er to nye budgetvenlige smartphones fra Samsung (Foto: Samsung)

Samsung har præsenteret to nye smartphones, som har fået navnene Galaxy A12 og Galaxy A02s. Telefonerne koster henholdsvis 1.399 og 1.199 kroner uden abonnement. Dog kommer de begge to først på hylderne i starten af 2021.

Telefonerne er, ifølge Samsung, udstyret med et batteri, som har masser af strøm, flere kameraer og store skærme.

Både Galaxy A12 og Galaxy A02s kommer med skærme på 6,5 tommer med HD+ opløsning. Skærmen er af typen Infinity V. Batteriet i begge modeller er på 5.000 mAh, så der burde altså være strøm nok til de fleste til mindst én dags forbrug. 15W hurtig opladning er desuden understøttet.

Samsung Galaxy Z Fold3 kommer måske tidligere end ventet

-”Galaxy A12 og A02s er endnu et bevis på vores arbejde med at udvikle produkter i alle prisniveauer. De tilføjer større dybde i vores A-serie og giver vores kunder flere muligheder inden for mobiltelefoner med alle vores vigtigste innovationer til en fantastisk pris,” siger Claus Holm, IM Director & Country Manager Denmark.

Kameraet i Galaxy A12 er et quad-kamera, mens det i Galaxy A02s er et triplekamera. Hovedsensoren på Galaxy A12 er på 48 megapixels, mens den på Galaxy A02s er på 13 megapixels. Begge mobiltelefoner har et 2MP dybdekamera, som muliggør dybdeskarphedseffekter til det perfekte billede og et 2MP makrokamera til detaljerede nærbilleder. Mens Galaxy A12 også har en 5 megapixels ultravidvinkels sensor.

Samsung dropper Galaxy Note i 2021, forlyder det

Galleri

Galaxy A12 specifikationer

  • Skærm: 6,5 tommer HD+ TFT, Infinity V
  • Kamera: Quad-kamera: 48 megapixels hovedsensor, 5 megapixels ultravidvinkel, 2 megapixels macro, 2 megapixels dybde
  • Frontkamera: 8 megapixels
  • Processor: Octa Core (2.3 GHz + 1.8 GHz)
  • RAM: 4 GB
  • Hukommelse: 64 GB intern hukommelse (understøtter microSD-kort op til 1 TB)
  • Batteri: 5.000 mAh (understøtter 15W hurtigopladning)
  • Andet: Fingeraftrykslæser på siden
  • Farve: Sort, Hvid, Blå

Galaxy A02s specifikationer

  • Skærm: 6,5 tommer HD+ TFT, Infinity V
  • Kamera: Triplekamera: 13 megapixels hovedsensor, 2 megapixels macro, 2 megapixels dybde
  • Frontkamera: 5 megapixels
  • Processor: Octa Core (1.8 GHz)
  • RAM: 3 GB
  • Hukommelse: 32 GB intern hukommelse (understøtter microSD-kort op til 1 TB)
  • Batteri: 5.000 mAh (understøtter 15W hurtigopladning)
  • Farve: Sort, Hvid

Galaxy A12 drager også fordel af Samsung Knox sikkerhedsplatform og er udstyret med en fingeraftrykslæser på siden.

Galaxy A12 og Galaxy A02s kommer begge i hvid og sort, mens Galaxy A12 også bliver tilgængelig i blå.

Den præcise salgsstart for de to nye budgetvenlige Samsung-telefoner er endnu ikke offentliggjort.

Mere til historien

Der er noget tid endnu, men allerede nu er rygterne i gang om den kommende Galaxy S21-serie. Du kan blive klogere på nogle af de seneste rygter her.

Samsung flytter kogepladen et nyt sted hen

Samsung har præsenteret en AI-styret kogeplade med fleksibel induktion.

(mere…)
Galaxy S22-serien får AI-funktionerne fra Galaxy S24

Samsung har bekræftet, at en opdatering til Galaxy S22-serien og andre enheder fra 2022 er på vej inkl. de nye AI-funktioner.

(mere…)
Samsung Galaxy A55: God til prisen, men ikke uden ulemper

VIDEO: Kameraet og batteritiden overrasker, men ydelsen er begrænset. Se min Samsung Galaxy A55 test her.

(mere…)
AI-funktioner får Samsung til tops

Samsung er atter i førertrøjen på det globale smartphone-marked, hvilket særligt skyldes de nye AI-funktioner i Galaxy S24-serien.

(mere…)
Samsung på vej med Galaxy Watch FE

Samsung kan være på vej med et billigere smartwatch i sortimentet. Rygterne lyder, at de er på vej med Galaxy Watch FE.

(mere…)
Samsung Galaxy S24 FE måske på vej til sommer

Galaxy S24 FE kan være på vej allerede til sommer.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram