Pokémon Go slår alle rekorder

Brugerne har brugt MANGE penge i Pokémon Go i 2020. Faktisk så mange, at det slår tidligere rekorder. Det er et af de spil, hvor brugerne bruger flest penge.

Pokémon Go
Pokémon Go skovler penge ind

Det tidligere meget omtalte spil Pokémon Go har fortsat stor succes, selvom medieomtalen er begrænset.

Faktisk har Pokémon Go brudt tidligere rekorder for, hvor meget de forskellige brugere har brugt i spillet. Det afslører data fra analysefirmaet Sensor Tower Intelligence.

Væksten skyldes måske nedlukninger rundt i verden, som har betydet, at brugerne har haft bedre tid til at komme udenfor og indsamle Pokémons.

Tal fra Sensor Tower Intelligence der viser, hvor mange penge brugerne spiller for på Pokémon Go (Kilde: Sensor Tower)
Tal fra Sensor Tower Intelligence der viser, hvor mange penge brugerne spiller for på Pokémon Go (Kilde: Sensor Tower)

Pokémon Go kom på markedet i sommeren 2016 og har altså haft stor succes siden.

Siden starten har brugerne brugt flere og flere penge. 2016 havde formentlig rekorden, hvis det var udkommet i starten af året, men siden 2017 er indtægterne steget. Der er tale om en vækst på 11 procent i forhold til 2019.

Pokémon Go er det mest populære mobilspil i amerikansk historie

Dermed er Pokémon Go også det tredjestørste mobilspil, når det kommer til, hvor mange penge brugerne benytter i spillet. Det er PlayerUnknown’s Battleground (PUBG), der har førstepladsen og Honor of Kings der er på andenpladsen.

Tallene fra Sensor Tower Intelligence viser også, at det særligt er amerikanerne, der bruger mange penge i Pokémon Go. I Pokémon Go’s historie har de brugt 1,5 milliarder dollars. Mens Japanerne og tyskerne med henholdsvis 1,3 millarder dollars og 238 millioner dollars i spillets historie.

Udviklerne af Pokémon Go var også hurtige til at reagere da coronapandemien for alvor ramte. Det blev nemlig muligt at spille spillet hjemme og ikke kun udenfor, da flere lande også blev ramt af udgangsforbud mv. Disse ændringer kom allerede i marts, der hvor coronapandemien også betød nedlukning i Danmark.

Sådan belaster Pokémon Go mobilnetværkene

Google Play Store har siden 2016 genereret en indtjening på 2,2 milliarder dollars på Pokémon Go, mens Apples App Store står for 1,9 millarder dollars.

Spiller du fortsat Pokémon Go? Skriv gerne i kommentarfeltet herunder.

Mere til historien

Allerede tilbage i juli 2016 skrev vi, at Pokémon Go kunne gå hen og blive dyrt – særligt efter level 20, hvor sværhedsgraden stiger markant.

Læs også:
Pokémon Go runder 500 millioner downloads

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram