Kan Huawei skyde genvej til Google gennem Honor?

Huawei trækker sig fra subbrandet Honor, men er det nok til, at Honor kan godkendes af amerikanerne, så Honor-telefoner får adgang til Googles apps og tjenester?

Honor producerer stærke smartphones baseret på Huawei-teknologi (Foto: Honor)

Huaweis subbrand Honor, der i nogle markedsområder har haft stor succes, er blevet udskilt til et nyt konsortium kaldet Shenzhen Zhixin New Information Technology. Tanken fra Huawei er formentlig, at Honor skal kunne overleve som selvstændigt mobilbrand uden Huaweis ejerskab.

Honor er, ligesom Huawei, også ramt af de amerikanske handelsrestriktioner, der gør, at heller ikke Honor-telefoner har adgang til Google Mobile Services og Googles tjenester og apps i almindelighed.

Efter skilsmissen fra Huawei har grundlæggeren af techgiganten, Ren Zhengfei, på et medarbejderforum udtalt at Honor bliver Huaweis største konkurrent efter skilsmissen, skriver Reuters.

Motorola i Danmark vil slå OnePlus, Sony og Huawei

Det forventes, at Honor kan få adgang til software og services fra Google, når Huawei ikke længere har noget med mobilbrandet at gøre, men bliver et fuldt uafhængigt varemærke.

Spændende læsning? Få vores nyheder direkte i indbakken to gange om ugen gratis – klik her.

Hvis Honor får licensen fra de amerikanske myndigheder, bliver det muligt for Honor at producere nye 5G-telefoner med chipsets fra amerikanske Qualcomm og MediaTek.

Det er ikke nødvendigvis sikkert, at Honor får en licens, der åbner for samhandel med blandt andet Google. Det som taler imod, er blandt andet, at Huawei stadig er tæt forbundet til Honor gennem produktion og distribution.

Det kan virke som lidt op ad bakke at overbevise de amerikanske myndigheder om, at Huawei ikke længere kan udgøre en trussel for den amerikanske nationale sikkerhed, men det er naturligvis noget vi følger tæt her på MereMobil.dk.

Ifølge tal fra analysefirmaet Canalys udgjorde salget af Honor-telefoner 26 procent af Huaweis totale shipment på 51,7 millioner smartphones i tredje kvartal 2020.

I Danmark har Huawei det som bekendt svært. Senest har også teleselskabet 3, som det sidste teleselskab i Danmark, meldt ud at Huawei fremadrettet ikke kommer til at levere netværk til 3.

Hvis du vil komme et spadestik dybere i sagen om Huawei og den amerikanske handelskrig, så skal du lytte til denne podcast episode.

Mere til historien

Politisk ligger det ikke i kortene, at amerikanerne ændrer linjen i kinaspørgsmål, når Biden-administrationen træder til. Trump videreførte kinapolitikken fra Obama og intet tyder på, at Bidens folk stiller sig anderledes en de to foregående administrationer.

Google Pixel 8a – de seneste rygter om den billigere Pixel

Specifikationerne er afsløret på den kommende Google Pixel 8a i netop lækkede oplysninger.

(mere…)
Huawei har succes på elbilmarkedet

Samarbejdet mellem Seres og Huawei går rigtig godt og de sælger biler som aldrig før på det kinesiske marked.

(mere…)
Google Gemini skal måske drive AI-funktionerne i iOS 18

Måske får iPhone i iOS 18 indbygget AI-funktionalitet, som er leveret af konkurrenten Google Gemini.

(mere…)
Google I/O 2024 datoen – hvad skal du forvente?

Google har netop offentliggjort datoen for dette udviklerkonference. Her er, hvad du skal forvente.

(mere…)
Android 15 vil tillade tracking når mobilen er slukket

Når Android 15 frigives er en af nyhederne, at en enhed kan findes, selvom den er slukket.

(mere…)
Huawei overhaler Samsung på foldbare smartphones

Samsung havde førstepladsen i 4. kvartal på markedet for foldbare smartphones, men det ligner at Huawei overhaler i 1. kvartal.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram