Sony Xperia 5 II test | Sonys bedste telefon nogensinde

TEST: Sony imponerer på de vigtigste punkter: Batteritid, kamera og stabilitet. Xperia 5 II er Sonys bedste smartphone ‘of all time’.

Sony Xperia 5 II test
Sony Xperia 5 II er en langtidsholdbar smartphone som du med ro i maven kan købe (Foto: MereMobil.dk)

Sony laver overordnet set fantastiske smartphones. Det er bare sjældent, at den japanske techvirksomhed gør ret meget væsen af sig i produktkategorien.

Hvis bare Sony kastede lige så meget energi i markedsføring og investering af at udbrede opmærksomheden omkring smartphone-kategorien, som de gør med PlayStation, så tror jeg deres position på markedet var markant anderledes. 

I sommer anmeldte jeg Sony Xperia 1 II, der i forhold til forgængeren Xperia 1, var et stort fremskridt. Her ramte Sony plet. Xperia 1 II fik tilmeld også topkarakter i min test. 

Nu er Xperia 5 II klar. Selvom navnet falder fuldstændigt uden for logikken, så er Xperia 5 II stort set den samme telefon som Xperia 1 II. Xperia 5 II er således IKKE en mellemklasse-telefon, selvom navngivningen ellers bringer tankerne i den retning. 

Velkommen til min anmeldelse af Sony Xperia 5 II. Har du ikke tid til at læse mere end hertil, så kan du bare tage med, at dette også er en telefon til topkarakter. 

Her er først specifikationerne på den testede udgave, inden jeg ser på forskellene og lighederne mellem Xperia 1 II og Xperia 5 II. 

Specifikationer: Sony Xperia 5 II 

  • Skærm: 6,1 tommer, HDR OLED, 120 Hz 
  • Opløsning: 1.080 x 2.520 pixels (21:9 format) 
  • Beskyttelse: Gorilla Glass 6 på for- og bagside 
  • Processor: Qualcomm Snapdragon 865 5G 
  • Netværk: 2G, 3G, 4G, 5G (Sub6) 
  • RAM: 8 GB 
  • Hukommelse: 128 GB 
  • Udvidelse af hukommelse: Ja 
  • Batteri: 4.000 mAh, 21 watt understøttet – 0-50% på 30 min – standardlader i salgspakken. 
  • Trådløs opladning Nej 
  • Kamera 1: 12 megapixels, 16mm, f/2.6, dual PDAF 
  • Kamera 2: 12 megapixels, 24 mm, f/1.7, dual PDAF, OIS 
  • Kamera 3: 12 megapixels, 70mm, f/3.4, PDAF, OIS 
  • 3D Tof (Time of Flight) sensor 
  • Frontkamera: 8 megapixels 
  • Størrelse: 158 x 68 x 8 mm 
  • Vægt: 163 gram 
  • Fingeraftrykslæser: På siden 
  • Lyd: Frontvendte stereohøjttalere 
  • Forbindelser: Wi-Fi EEE802.11a/b/g/n(2.4GHz)/n(5GHz)/ac/ax / Wi-Fi MIMO 2×2, GPS, Glonass 
  • Dual-SIM: Ja. 2 SIM-kort eller 1 SIM-kort og 1 MicroSD-kort 
  • Stik: USB Type-C i bunden og 3,5 mm. jackstik 
  • Vand- og støvtæthed: IP65/68 
  • Platform: Android 10 

Forskelle på Xperia 5 II og Xperia 1 II 

Sony Xperia 5 II er en Xperia 1 II i en mindre fysisk størrelse med få andre ændringer, hvoraf de fleste er positive. 

Hvis du kan leve uden 4K-opløsning og med, at skærmen er 0,4 tommer mindre, så kan du se frem til 120 Hz skærmteknologi. Altså dobbelt op på opdateringshastighed i forhold til Xperia 1 II. Det giver langt mere flydende grafik i brugerfladen på websites og ikke mindst i forhold spil. 

Jeg synes det er godt, at 4K-skærmteknologien på den nye model er droppet da 4K-opløsning ingen mening giver på en forholdsvis lille smartphoneskærm. Til gengæld er 120 Hz teknologien fantastisk for brugeroplevelsen. 

Herunder kan du se forskellene på mål og vægt. Bemærk også, at batteriet på begge telefoner har den samme kapacitet.

 Xperia 5 II Xperia 1 II 
Størrelse 158 x 68 x 8 mm 165.1 x 71.1 x 7.6 mm 
Vægt 163 gram 181 gram 
Skærmstørrelse 6,1 tommer 6,5 tommer 
Skærminfo OLED, Full HD+, 120 Hz OLED, 4K, 60 Hz 
Batteri 4.000 mAh 4.000 mAh 

Imponerende god batteritid 

Da jeg anmeldte Samsung Galaxy Note20 Ultra, der også har 120 Hz skærmteknologi, var problemet, at blandt andet den høje opdateringshastighed var med til at dræne batteriet relativt hurtigt. Den store skærm på 6,9 tommer samt høje opløsning hjalp naturligvis ikke på det.

Ulempen ved en høj opdateringshastighed i skærmen er et forøget strømforbrug. 

Telefonen fra Sony har på ingen måde dette problem. Jeg har i hele testperioden kørt med 120 Hz aktiveret og nydt den flydende grafik – uden problemer med at holde strøm på batteriet. 

Næsten to døgns driftstid på én opladning og med en skærmtid på 4 timer og 36 minutter, kan jeg ikke andet end tage hatten af for Sony. Batteritiden er intet mindre end imponerende. 

Du kan muligvis trække endnu længere strømtid ud af Xperia 5 II ved at aktivere 60 Hz. Det har jeg ikke haft lyst til at prøve – eller følt det var et behov.

Telefonen understøtter 21 watt hurtigopladning, men i min testpakke lå en 18 watt oplader, hvilket er den samme oplader (USB-PD) der medfølger i salgspakken. Med den oplader kunne jeg oplade fra 0 til 44 procent på en halv time, hvilket jeg synes er tilfredsstillende. 

Én eneste negativ ting omkring batteri og opladning er, at trådløs opladning IKKE er understøttet som på Xperia 1 II. Nøøøj! Hvor synes jeg bare det er MEGA ærgerligt. 

Jeg er VILD med kameraet… 

Du kommer ikke til at savne noget som helst omkring kameraet i Xperia 5 II, der deler kamerateknologi og Zeiss-optik med Xperia 1 II. 

Telefonen har følgende hovedkameraer: 

  • 12 megapixels, 16 mm, f/2.2, super vidvinkel 
  • 12 megapixels, 70 mm, f/2.4, telefoto 
  • 12 megapixels, 24 mm, f/1.7, standardkamera 

I lighed med Xperia 1 II så tager denne telefon gode billeder under næsten alle forhold. Også når lyset er dårligt. Derudover starter kameraet lynhurtigt op og er hurtig klar til det næste billede. 

Du får autofokus på øjnene i denne telefon. Det fungerer på dyr og mennesker. Eyefocus er med til at sikre, at øjnene og ikke bare ansigtet står skarpt på billederne.

På toppen af det hele har du mulighed for at benytte de to særskilte apps Cinema Pro og Photo Pro, hvor du for alvor kan trække rundt i parametrene på billeder og videoer. Cinema Pro og Photo Pro er skabt med stor inspiration fra Sonys Alpha-kameraer, så der er nok at lege med. 

Og så har jeg slet ikke nævnt den dedikerede kameraknap. 

Du kan se et lille udpluk af de billeder jeg har taget med Sony Xperia 5 II herunder. Hvis du vil have mere at vide om kameraet i mobilen, skal du læse kameradelen i min anmeldelse af Xperia 1 II. Xperia 5 II tager gode billeder blot ved at bruge “point-and-shoot”, men du kan efter behov løfte resultatet ved at lave nogle simple efterjusteringer i redigeringen.

Billeder taget med Sony Xperia 5 II 

Ydelsen er helt i top 

Med en Qualcomm Snapdragon 865 processor og 8 GB RAM er du godt kørende med Xperia 5 II, hvor allround-ydelsen får luft under vingerne. Det gælder også for grafikydelsen. 

Sony er sponsor for Call of Duty-spillet, som er præ-installeret på Xperia 5 II. Med dette spil kommer ydelsen virkelig til sin ret. Udover grafikken er flot og detaljerig så får du også en totalt flydende oplevelse. 

Som flere andre mobilproducenter har Sony også en særlig spiltilstand, hvor du kan optimere ydeevnen og slå trælse notifikationer fra mens du spiller. 

Der er ingen tvivl om, at Sony har fokus på gaming, da telefonen kan købes i det samme time-slot som PS5. Desuden kan du hente Remote Play-appen, som forbinder din PlayStation med telefonen. Du kan forbinde DualShock-kontrolleren med Xperia 5 II samt benytte en særlig mobilholder til kontrolleren – så bliver det rigtigt fedt, hvis du er til mobilgaming.

Roligt og rent brugerinteface 

Sony Xperia 5 II
På Sony Xperia 5 II kan du fravælge de fleste bloatwareapps allerede ved opsætningen. Herefter vælger du selv, hvilke apps der skal være på din telefon (Foto: MereMobil.dk)

Sony holder fast i relativt få ændringer Android-platformen. I modsætning til eksempelvis Samsung og Huawei har Sony ikke “sovset” Androids grundstruktur ind i egne ændringer. 

Ved opstarten af telefonen kan du fravælge nogle af Sonys bloatware-aftaler som eksempelvis Amazon Prime Video, Amazon Shopping, Booking.com og AccuWeather. 

Du slipper ikke helt for bloatware. Sony har eksempelvis sin egen musikafspiller-app og Tidal ligger tilgængelig som en reklamegenvej, hvilket hænger sammen med, at Xperia 5 II understøtter lyd i høj opløsning, hvilket Tidal er den eneste tjeneste, der understøtter.

Jeg har fravalgt alt, hvad jeg kunne i opstarten, hvilket efterlader systemet forholdsvis rent. Jeg glæder mig over, at flere af Androids grundapps er uændrede. Det gælder eksempelvis Beskeder, Chrome-browser og Kalender. En renere og mere uspoleret tilgang til Android gør det samtidigt lettere for producenten at opdatere systemet fremadrettet. 

Googles lange liste af apps slipper du selvfølgelig ikke for og Google har desuden sat et stort fingeraftryk på siden af Xperia 5 II med en fysisk knap, der aktiverer Google Assistant. Den knap behøver jeg IKKE, da Google Assistant kan aktiveres via et strøg skråt ind fra telefonens nederste højre skærmkant.  

Når det er sagt, så har jeg alligevel fundet anvendelse for knappen, da jeg efterhånden benytter Google Assistant oftere og oftere. 

SÅDAN VIL SONY OPDATERE XPERIA 5 II: Sony oplyser, at Xperia 5 II vil modtage sikkerhedsopdateringer hver måned i mindst to år. Køberne skal forvente mindst én opdatering af Android-platformen. Det fortæller Sony Danmark til MereMobil.dk. 

Videoanmeldelse af Xperia 5 II

Konklusion: Den mest fantastiske Sony-mobil… Nogensinde 

Sony Xperia 5 II
Sony Xperia 5 II har ikke det mest spændende design, men den holder strøm i lang tid og er meget driftssikker (Foto: MereMobil.dk)

Sony satser endnu engang på et anonymt design, der ikke drejer hovederne på de forbipasserende. Selvom mange betragter dette som en kedelig tilgang til design, så er det trods alt blevet en stil, som Sony holder fast i. 

Skærmoplevelsen er fantastisk, ydelsen i top og kameraet bliver du virkelig glad for. Du skal vænne dig til, at fingeraftrykslæseren sidder i powerknappen, men det kommer nu ret hurtigt. 

Sony Xperia 5 II kører stabilt. Du vil ikke opleve udfald på mobilnetværket eller andre trådløse forbindelser som Bluetooth og Wi-Fi. Som en del af hardwaren er telefonen klar til 5G og understøtter desuden Wi-Fi 6. Når mobilen er forbundet til en Wi-Fi 6 router, vises i øvrigt et lille “6”-tal ved side af Wi-Fi forbindelsen. 

Hvis du overvejer en Wi-Fi 6-router til hjemmet, så tjek min anmeldelse af den ret vilde Netgear Orbi-router

Jeg må heller ikke glemme roserne til den ENESTÅENDE gode batteritid og det velfungerede kamera.

Trådløs opladning ville fuldende telefonen, men jeg tøver alligevel ikke med at give fuldt hus – topkarakter og min varmeste anbefaling. 

Aktuelle priser på Sony Xperia 5 II

Priserne kan naturligvis altid diskutteres. Om Xperia 5 II er dyr eller billig handler om øjnene, der ser. Sony jagter ikke den sidste nye teknologi, men kører på det sikre, der fungerer. De skaber altså ikke telefoner, der sigter mod at man har dem i kort tid, hvilket måske retfærdiggør at prisen ikke er under 5.000 kroner. Herefter kan du se dagspriserne på Xperia 5 II.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

MereMobil.dk Anbefaler
MereMobil.dk anbefaler Sony Xperia 5 II, der får 6 ud af 6 stjerner.

Fordele og lidt at tænke over 

Fordele 

  • Enestående god batteritid 
  • En stabil og driftssikker smartphone 
  • Rigtig god skærm og super lækkert med 120 Hz refreshrate 
  • Det meste bloatware kan fravælges i opstartsguiden 
  • Fylder og vejer mindre end Xperia 1 II 
  • Du bliver vild med kameraet 
  • Kraftig ydelse – klar til gaming 
  • 3.5 mm. Jackstik og optimeret lydkvalitet 
  • Understøtter WI-Fi 6 og 5G 

Lidt at tænke over 

  • Fingeraftrykslæseren sidder i powerknappen 
  • Telefonen er smal og lang – kan du nå toppen? 
  • Kamera- og Google Assistant-knapper kan aktiveres ved en fejl af bilholdere 
  • Har ikke trådløs opladning 

Mere til historien

Min testudgave af Xperia 5 II kører Android 10 med sikkerhedsniveauet 1. september 2020. Sikkerhedsopdateringerne kommer hver måned. Du vil kunne forvente at modtage Android 11 på Xperia 5 II. 

Sony Xperia 5 II
Samsung Galaxy A55 test | faktisk ret god billigtelefon

TEST: Denne telefon bringer dig ned i gear! Kameraet og batteritiden overrasker men ydelsen er begrænset. Læs min Galaxy A55 test her.

(mere…)
Min mening om Xiaomi 14

VIDEO: Xiaomi 14 er på papiret en spændende topmodel-smartphone med Leica-kamera. Desværre er den for dyr og ikke så god som konkurrenterne.

(mere…)
Nye rygter om kommende PS5 Pro

Der har længe floreret rygter om, at Sony ville komme med en PlayStation 5 Pro model. Disse rygter får nu nyt liv.

(mere…)
M3 MacBook Air test | en lækker lille opgradering

TEST: Forvent ikke en revolution i MacBook Air M3. Forvent en lækker lille, og dyr, opgradering. Læs min MacBook Air test her.

(mere…)
Xiaomi 14 test | Fejler på vigtige punkter

TEST: Overvejer du at købe Xiaomi 14, skal du først læse min Xiaomi 14 test, så du er oplyst om fordele og ulemper.

(mere…)
OnePlus Watch 2 test | én ting gør hele forskellen

TEST: 100 timer uden en oplader. Lækkert design og relevante funktioner. Læs min OnePlus Watch 2 test.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
33 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram