Samsung arbejder muligvis på en ’dual-fold’ smartphone

Det lader til, at Samsung arbejder på en smartphone, der kan foldes to gange. Det betyder, at højre og venstre side kan foldes bagom telefonen.

Samsung Galaxy Z Fold2
Samsung Galaxy Z Fold2 kan få en efterfølger, der kan foldes flere steder. (Foto: Samsung)

Tilbage i 2018 søgte Samsung patent på en ’dual-fold’-smartphone. Selvsamme patent er for nyligt blevet offentliggjort af den koreanske pendant til Patent- og Varemærkestyrelsen, KIPO, skriver LetsGoDigital.

Samsung, Huawei og Apple sælger flest telefoner i årets andet kvartal

Den patenterede smartphone skiller sig ud fra Samsungs nuværende, foldbare telefoner, Galaxy Fold og Flip. Begge telefoner folder indad, og har hængsler i midten af displayet.

Således ser patentet på Samsungs enhed ud. (Foto: Letsgodigital)

Det nye patent ser ud til at have to hængselsmekanismer – en i hver side. For at kunne bruge enheden som smartphone, skal brugeren folde venstre og højre side om på bagsiden af enheden. Det vil sige udad i stedet for indad.

Patentet kan ved første øjekast virke en anelse underligt, men formfaktoren har sine fordele. For det første, kan enheden bruges som en tablet. Mere interessant er det dog, at telefonen kan bruges som en lille laptop, hvor en del af displayet bliver til tastatur. At skulle taste på glas er selvfølgeligt ikke optimalt for alle, men det har potentiale til at erstatte mindre bærbare computere, såsom chromebooks, når vi taler lettere opgaver som webbrowsing, tekstredigering og mails.

Dette konceptbillede giver en god idé om, hvordan enheden kan bruges. (Foto: Letsgodigital)

Samsung Galaxy Z Fold2 5G er landet i butikkerne

Ikke helt ny tankegang

Samsungs idé med en enhed, der kan foldes flere steder, er ikke ny. Xiaomi har tidligere fremvist en prototype, med nogenlunde samme formfaktor, som Samsungs patent. Xiaomis prototype var dog ikke klar til brug, og historien melder intet om, hvorvidt den kinesiske producent planlægger at lancere den dobbelt foldbare enhed, som du kan se herunder.

At Samsung nu også ser ud til at hoppe med på vognen, kunne tyde på, at muligheden for en funktionel ’dual fold’-enhed er relativt stor. Da man så første patent på Samsung Galaxy Fold, blev det nogle steder latterliggjort og kaldt usandsynligt. Sidenhen har Samsung lanceret flere foldbare enheder, så der er vel egentligt kun et reelt spørgsmål:

Hvem lancerer den første ’dual fold’-smartphone? Samsung eller Xiaomi?

Mere til historien

Da Samsung lancerede den første foldbare telefon, Galaxy Fold, var det ikke helt uden problemer. Telefonen brød sammen hos flere af de første anmeldere, der fik den til test. Efterfølgende fik Samsung dog styr på designet, og de seneste to foldbare enheder, om end meget dyre, ser ud til at fungere fint.

Googles næste foldbare får måske nyt navn

Google Pixel Fold var den første foldbare fra Google. Nu går rygterne på, at efterfølgeren får et andet navn. Læs mere om det her.

(mere…)
Galaxy S22-serien får AI-funktionerne fra Galaxy S24

Samsung har bekræftet, at en opdatering til Galaxy S22-serien og andre enheder fra 2022 er på vej inkl. de nye AI-funktioner.

(mere…)
Samsung Galaxy A55: God til prisen, men ikke uden ulemper

VIDEO: Kameraet og batteritiden overrasker, men ydelsen er begrænset. Se min Samsung Galaxy A55 test her.

(mere…)
AI-funktioner får Samsung til tops

Samsung er atter i førertrøjen på det globale smartphone-marked, hvilket særligt skyldes de nye AI-funktioner i Galaxy S24-serien.

(mere…)
Samsung på vej med Galaxy Watch FE

Samsung kan være på vej med et billigere smartwatch i sortimentet. Rygterne lyder, at de er på vej med Galaxy Watch FE.

(mere…)
Samsung Galaxy S24 FE måske på vej til sommer

Galaxy S24 FE kan være på vej allerede til sommer.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram