OnePlus 8T er officiel – 65 watt hurtigopladning

Her er OnePlus 8T. Den har 120 Hz opdateringshastighed i skærmen, 5G og er først med Android 11 fra salgsæsken. Læs om den nye OnePlus-telefon her.

OnePlus 8T, Aguamarine Green
OnePlus 8T, Aguamarine Green (Foto: OnePlus)

OnePlus har lanceret deres nyeste bud på en high-end smartphone. Navnet er OnePlus 8T. Den følger op på forårets modeller OnePlus 8 og OnePlus 8 Pro. Denne gang er der dog ikke en Pro-model med i deres lineup.

Til gengæld er OnePlus 8T ret ”pro” i sig selv. Den kommer med 120 Hz opdateringshastighed på skærmen og den hurtigste opladning nogenside fra OnePlus – nemlig Warp Charge 65. Dermed kan man oplade batteriet op fra 0 til 100 procent på kun 39 minutter – ifølge specifikationerne. Du kan på blot 15 minutter lade fra 0 til 40 procents strøm.

Telefonen har også et super godt kølesystem, hvilket skulle forhindre den i at blive alt for varm. Selv ved megen brug. Vores tests viser, at det holder stik. 8T bliver ikke nævneværdig varm under intensivt brug.

Skærmen på OnePlus 8T har desuden fået A+ ratingen fra DisplayMate, oplyser OnePlus i pressematerialet.

Processoren er en Snapdragon 865 5G fra Qualcomm. Hvilket også betyder, at den understøtter 5G-netværket. Derudover tilbyder OnePlus 8T Wi-Fi 6 understøttelse.

OnePlus 8T kommer i konfigurationer med 8 GB RAM og 128 GB intern hukommelse eller 12 GB RAM og 256 GB intern hukommelse.

OnePlus 8T har desuden quad-kamera. Hovedsensoren er på 48 megapixels med optisk billedstabilisering, mens der er en 16 megapixels ultravidvinkelssensor og makron- og monochrome-linser.

Styresystemet er OxygenOS 11, der er OnePlus’ tilpasning af Android 11. Det betyder derfor også, at OnePlus 8T er den første smartphone på verdensplan, som kommer med Android 11 fra salgsæsken, hvis vi ser bort fra de nye Pixel-telefoner, der ikke kommer på det danske marked.

OnePlus klar med Android 11 til OnePlus 8-serien

Pris og tilgængelighed

Prisen på OnePlus 8T er 4.699 kroner for modellen med 8 GB RAM og 128 GB intern hukommelse. Den store model med 12 GB RAM og 256 GB intern hukommelse koster 5.399 kroner. Priserne er uden abonnement.

OnePlus 8T vil blive forhandlet hos Telia, Call Me, 3, Oister, Elgiganten og ProShop. Den kan forudbestilles med det samme, mens den lander på hylderne tirsdag den 20. oktober 2020.

Begge modeller kommer i farven Aquamarine Green, mens den mindste konfiguration også kommer i farven Lunar Silver.

På MereMobil.dk har vi haft OnePlus 8T et stykke tid. Derfor kan du allerede nu læse vores anmeldelse af OnePlus 8T.

Mere til historien

Foruden OnePlus 8T har OnePlus også lanceret headsettet OnePlus Buds Z. Det kommer i handlen fra onsdag den 4. november 2020 til en pris på 449 kroner.

Læs også:
En af OnePlus’ grundlæggere har forladt skuden

Ny variant af OnePlus Watch 2 er snart tilgængelig

OnePlus er på vej med en ny variant af deres populære OnePlus Watch 2. Det bliver tilgængeligt i næste uge.

(mere…)
OnePlus klar med ny tablet

KORT NYT: OnePlus har netop lanceret en ny mellemklasse-tablet, som allerede lander i handlen i næste uge.

(mere…)
Rygter om ny tablet fra OnePlus – OnePlus Pad 2?

KORT NYT: Der svirrer lige nu rygter om, at OnePlus er på vej med en ny generation af deres tablet. Læs de seneste rygter om OnePlus Pad 2 her.

(mere…)
OnePlus klar med Eraser AI på udvalgte modeller

OnePlus er klar med AI-funktionen Eraser AI på udvalgte modeller og teaser for flere AI funktioner kommer i år.

(mere…)
Det bedste smartwatch til Android-telefoner

DUELTEST: Lang batteritid eller omfattende sundhedsdata. Det er hovedforskellene på disse to smartwatches.

(mere…)
Nye OnePlus-telefoner på vej – de seneste rygter

Det ventes, at vi inden for de næste måneder får mindst to nye OnePlus-modeller.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
9 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram