Udvalgte Jabra-headsets kan nu opdateres med ANC-funktion

Jabra Elite 75t og Elite 75t Active kan nu opdateres så du kan bruge aktiv støjreduktion ANC. Opdateringen til Jabra-headsettet er gratis.

Jabra Elite 75t og iPhone 12 Pro
Jabra Elite 75t kan nu opdateres, så headsettet får aktiv støjreduktion selvom det ikke oprindeligt var født med funktionen. Opdateringen er gratis og hentes via Sound+ (Foto: MereMobil.dk)

Ejer du et Jabra-headset i serien Elite 75t, er der gode nyheder. Der ligger en softwareopdatering klar, som aktiverer Active Noise Cancellation (ANC) i dit headset.

Headsettet er ellers kun født med passiv støjreduktion, men efter opdateringen bliver headsettet i stand til, i endnu højere grad end tidligere, at filtrere støj væk der skabes af omgivelserne.

ANC har udelukkende effekt for den som bærer headsettet. Det ændrer ikke på eksempelvis lydoplevelsen ved telefonsamtaler hos den modtagne part i et telefonopkald.

Med opdateringen kommer Jabra Elite 75t på funktionsmæssig højde med Jabras primære konkurrent Apple. AirPods Pro blev nemlig født med Active Noise Cancellation (ANC).

Du henter opdateringen via Jabras app Sound+. Efterfølgende hjælper en guide til at optimere headsettet til den bedste reduktion.

Jabra har bibeholdt hearthrough samt mulighed for at funktionerne helt fra.

ANMELDELSE: Jabra Elite 75t lyder fantastisk – bedre end AirPods

Nyt headset har endnu bedre ANC

For kort tid siden lancerede Jabra det helt nye headset Jabra Elite 85t, som bliver producentens første True Wireless-headset, der er født med ANC.

Jabra Elite 85t skulle angiveligt have endnu bedre ANC, end det der nu kommer til Elite 75t-serien.

Dette hænger sammen med, at Elite 85t har to ekstra mikrofoner, der er med til at opfange og filtrere støj fra omgivelserne væk. Derudover reduceres osteklokke-fornemmelsen med Elite 85t, da headsettet har små huller til trykudligning. Det ser jeg frem til at prøve, når mit testeksemplar lander.

Jeg har kort testet ANC i Elite 75t. Det virker temmelig overbevisende også uden at smadre lydkvaliteten på musikken. Støjreduktion kan nemlig have negativ indflydelse på lydkvaliteten, men også her har Jabra gjort sig umage. Jabra Elite 75t lyder stadig enestående godt.

Headsettet bruger mere strøm, når du aktiverer ANC. Efter opdateringen lover Jabra, at Elite 75t kan køre 5,5 timer på en enkelt opladning. Sammen med opladningsetuiet er der op til 24 timers drift. Uden ANC aktiveret er strømtiden 7,5 timers afspilning og i alt 28 timer med strømmen fra opladningsetuiet.

Mere til historien

Jabra Elite 75t og Elite 85t benytter Bluetooth 5.0. Headsettet (begge typer) kan være parre med op til 8 enheder på én gang.

iOS 17.5 er på vej – her er nyhederne

Apple har udgivet den anden betaudgave af iOS 17.5. Vi har set på de største nyheder i opdateringen.

(mere…)
Galaxy S22-serien får AI-funktionerne fra Galaxy S24

Samsung har bekræftet, at en opdatering til Galaxy S22-serien og andre enheder fra 2022 er på vej inkl. de nye AI-funktioner.

(mere…)
Android 15 er ude i beta – se nyhederne

Google har sendt første betaversion af Android 15 ud til offentligheden. Se hvordan du får den.

(mere…)
Sennheiser Accentum Plus test | fantastisk til prisen

TEST: Vil du have hovedtelefoner med aktiv støjreduktion og god lydkvalitet til en god pris? Læs min Sennheiser Accentum Plus test her.

(mere…)
AI-funktioner udsendes nu til ældre Samsung Galaxy-telefoner

Nu kommer opdateringen til din Samsung-telefon, som du har ventet på.

(mere…)
Apple klar med ny vigtig iOS-opdatering

Apple har netop frigivet nye softwareopdateringer til de forskellige platforme. Nyt til iOS, VisionOS og iPadOS. Download nu.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram