YouTv er åbnet – her er priserne og kanalerne

YouTV er streaming flow-TV og steamingkanaler. Du vælger selv kanalerne uden bindingsperiode. Se her hvad YouTv koster samt udvalget.

YouTv TV-kanaler
YouTv TV-kanaler den 22. september 2020 (Foto: MereMobil.dk)

YouSee har sat stikket i til en ny streamingservice, der kan købes af alle, som har adgang til en internetforbindelse. For at få flow-tv og udvalgte streamingkanaler gennem YouSee, behøver man således ikke længere være bundet til en internetforbindelse fra YouSee.

ANMELDELSE: Her er plus og minus – YouTv er genial men for dyrt

Udvalget består her ved åbningen af 40 TV-kanaler samt otte streamingtjenester.

YouTv minder i opbygningen om bland-selv fra YouSees almindelige TV-platform. Hver kanal koster ét point, kaldet ”mixpoint”. Streamingtjenesterne koster fra 2 til 6 mixpoint.

Udvalget af TV-kanaler er det samme som på YouSees almindelige platform. Der er således ikke adgang til Discovery-kanalerne som Kanal4 og Eurosport.

I streamingudvalget bemærkes straks, at Netflix og TV 2 Play ikke kan vælges. Disse findes ellers som bland-selv-mulighed via YouSees traditionelle udbud.

Herunder kan du se, hvad YouTv koster:

  • 199 kroner/md. 3 point
  • 299 kroner/md. 10 point
  • 399 kroner/md. 20 point
  • 499 kroner/md. 30 point

Uanset hvilken pakke der vælges, er kanalerne DR (DR TV), Fox+, Paramount+ og Xee med.

Er du afhængig af kanaler som NRK, SVT, RTL, ARD m.fl. er YouTv ikke noget for dig. Disse er nemlig ikke en del af udvalget.

I forhold til det traditionelle TV-marked har YouTv dog én KÆMPE fordel: Opsigelsesperioden er fjernet. Du betaler måned for måned og kan stoppe ved udgangen af den måned, som du har betalt for.

Overvejer du YouTv bliver du også fri til at vælge internetforbindelse – i hvert fald hvis du vil have YouSees produkt. Tjek eventuelt om du kan få Fastspeed til 249 kroner om måneden Sponseret link.

Så meget kan jeg spare på YouTv

I dag har jeg via YouSee kabel-tv det, som YouSee kalder ”Mellempakke bland selv”. Den koster 4.464 kroner om året plus 360 kroner for en TV-boks, som jeg stort set ikke bruger, fordi jeg streamer det meste via YouSees apps. Altså i alt en udgift på 4.824 kroner om året svarende til 402 kroner om måneden.

Med YouTv kan jeg spare 1.236 kroner om året, hvis jeg vil undvære tyske, svenske og norske kanaler samt Netflix (tilmeldt via bland-selv).

Mit første indtryk er, at kanaludvalget for mig er mere det som jeg ser og ikke en masse fyld. Køber jeg Netflix direkte ved kilden, har jeg stort set brugt de sparede 1.236 kroner – men samlet set fået mindre i posen.

Det bliver interessant at følge med i, hvorvidt forbrugerne synes YouTv er et attraktivt tilbud. Taler vi om TV-kunder, som vil have større valgfrihed, men også et mindre udvalg, kan YouSees streamingtjeneste måske godt finde vej ind i husstandene.

Den nye tjeneste Disney+ er ikke inkluderet hos YouTv. Er du til Disneys univers, skal du kigge her.

Hvad tænker du om YouTv?

Streaming er vejen frem. I podcastepisoden herunder kan du høre, hvorfor streamingtjenester er så utroligt populære. Indslaget starter ved 11.00 minutter.

YouTv-streamingkanaler
YouTv streamingkanaler den 22. september 2020 (Foto: MereMobil.dk)

Mere til historien

YouTv er tilgængelig på Android, iPhone, iPad, Android-tablets samt via Chromecast streaming. En app til Apple TV er på vej.

Max: Her er priserne i Danmark

I næste måned sættes stikket i til Max. Her er priserne på abonnementerne. Læs mere om dem her.

(mere…)
Sportfan? Du kommer til at betale

Fra den kommende sportssæson er det nye tider på streamingtjenesterne. Regningen ender hos dig som sportsfan.

(mere…)
Disney+ overtager fodboldrettigheder

Disney+ Danmark har sikret sig rettighederne til en række europæiske topkampe.

(mere…)
Danskernes streaming når nye højder

TV 2 Play og DRTV driver udviklingen i danskernes streaming-lyst med blandt andet sport og dækning af tronskifte.

(mere…)
Fandt logins på Google – nu er han dømt

En mand fra Odense fandt brugernavne og kodeord til streamingtjenester via simpel søgning på Google.

(mere…)
Disney vil også stoppe konto-deling

Disney+ er klar til at følge i Netflix’ fodspor i kampen mod konto-deling.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram