Telenor og Telia åbner de første 5G-master

5G-udrulningen starter i slutningen september hos Telenor og Telia, men priserne for 5G-adgang lader vente på sig.

Telia 5G logo fra Finland (Foto: Telia)
Telia og Telenor er fælles om 5G-udbygningen gennem deres fælles netværk TT-netværket (Foto: Telia)

TDC’s netværk har allerede åbnet for 5G-adgang de første steder i Danmark og nu følger Telenor og Telias fælles netværk, TT-netværket, med.

Fra uge 40, ugen der begynder med den 28. september, melder teleselskaberne sig klar til at lukke de første kunder ind på den nye mobilteknologi.

Telenor og Telia åbner de nuværende 5G-testsendemaster i slutningen af september. Herefter bliver udbygningen gradvist etableret i landets fire største byer. TT-netværket starter således med de tættest befolkede områder.

– ”Vi vil introducere et landsdækkende 5G-netværk, der følger med kundernes og markedets efterspørgsel. Det vil sige en intelligent udrulning, hvor kunderne får det optimale ud af både det kommende 5G-netværk og vores eksisterende, landsdækkende 4G-netværk,” udtaler Thomas Kjærgsgaard, adm. Direktør i Telia Danmark i en pressemeddelelse.

OVERBLIK: Her er de billigste 5G-abonnementer på TDC’s netværk

Mens YouSee og Telmore forlængst har meldt priser ud for at få 5G-adgang, er Telia mere tilbageholdende. Nyheden om 5G-åbningen er nemlig ikke blevet flankeret af prisinformationer.

– “Vi vil meget snart kommunikere til markedet om vores 5G-abonnementer,” lyder det i en mail til MereMobil.dk fra Telias pressechef. Fra Telenor er meldingen næsten enslydende.

– “De kommercielle vilkår omkring 5G-abonnementer er endnu ikke offentliggjort, men de vil naturligvis være klar inden åbningen i uge 40,” fortæller Alice Klitholm Duch, pressechef i Telenor. Hun oplyser videre, at priserne for 5G-adgang hos CBB Mobil også bliver offentliggjort inden åbningen.

På MereMobil.dk følger vi 5G-udviklingen tæt. Du kan følge med via tech-nyheder i din indbakke to gange om ugen eller her på siten

Mere til historien

De testmaster der åbnes i København og Aalborg har kørt på forsøgsbasis siden juni 2019.

Grønt lys: Norlys opsluger Telia

Onsdag kom den længe ventede meddelelse om, at Norlys’ opkøb af Telias danske forretning er godkendt.

(mere…)
5G vs fiber – mine oplevelser

PODCAST: Internet i hjemmet. Skal det være 5G eller fiber? Og virker 5G-internet ordentligt? Hør om mine erfaringer.

(mere…)
Teleselskaber lægger op til megafusion

De danske teleselskaber står foran store investeringer i forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur, mener topchef.

(mere…)
Mobilmaster spår om antallet af danskere på Christiansborg Slotsplads

I går fik Danmark en ny regent og mobilmasterne har hjulpet med, at finde antallet af danskere, der var mødt op på Christiansborg Slotsplads.

(mere…)
Jonas Vingegaard og “Friends”-dødsfald trak dataforbruget til nye højder

Danskerne satte igen rekord i dataforbrug. Især én dato stikker ud, skriver teleselskabet Telenor.

(mere…)
Telia klar med brugte telefoner i butikkerne

Det er nu muligt at købe brugte telefoner i Telia-butikker. Det er en del af konceptet ”Pre-loved”.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
20 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram