Oplader- og kabelkaos? Mit bud på en løsning

VIDEO: Roder det med kabler og opladere hos dig? Jeg har fundet nogle trådløse opladere, der klarer både Apple Watch, iPhone og smartphones samtidigt.

Hjemme hos mig flyder det ofte med kabler og opladere til alle mulige dimser. Særlig ved sengen har jeg to-tre opladere liggende, hvilket ikke ligefrem ser pænt ud.

Problemet med opladere- og kabelrodet fik mig til at se efter multiopladere. Trådløse vel at mærke. Jeg er nemlig ret vild med trådløs opladning.

Jeg faldt over Zens Triple og en 4in1 Stand fra eStuff. Begge har både fordele og ulemper.

Opladeren fra eStuff klarer en iPhone, eller anden smartphone med trådløs opladning, Apple Watch og AirPods. Derudover har den USB-A udgang, så du kan tilslutte en kablet enhed, hvis det bliver nødvendigt.

Ulempen ved eStuff er, at den kun oplader Apple Watch og ikke andre smartwatches. Stikket til AirPods understøttes kun af første- og anden generation, da AirPods Pro har en anden udformning og derfor ikke passer ned i stikket.

Apple Watch ligger godt og stabilt på eStuff. Telefonen står ligeledes ret godt på den skårende plade.

Apple Watch på en bøjle

Zens-opladeren har to placeringer til trådløs opladning. Du kan eksempelvis oplade to telefoner eller headsets, der har trådløs opladning. Det kunne være Jabra Elite Active 75t WLC, som jeg lige har anmeldt eller AirPods Pro.

Apple Watch hænger på en bøjle. Det fungerer fint, men det ligger ikke så stabilt som på opladeren fra eStuff. Du skal rette lidt forsigtigt på uret før det ligger helt perfekt, uden at ligge skævt. Dette er dog kun æstetisk da uret oplader uanset hvordan det vinkles.

Prisen på eStuff Wireless Charger 4in1 er 699 kroner mens Zens Triple dual-watch koster 749 kroner. Hvilket produkt der er bedst, handler fuldstændigt af dit behov.

Der findes et UTAL af opladere til et hav af produkter. Disse jeg her har omtalt er blot nogle, som jeg synes var spændende at prøve og som jeg synes kan løse et behov for mange.

Disclaimer: Jeg har lånt produkterne fra Mobilcovers.dk, der ikke har haft indflydelse på den redaktionelle udarbejdelse af artikelen og videoen eller betalt for indholdet.

LÆS OGSÅ: Qualcomm vil oplade din telefon på et kvarter

Mere til historien

Til eStuff-opladeren skal du selv finde en strømforsyning der opfylder specifikationerne for opladepladen. Zens-produktet har en strømforsyning i salgspakken.

iPhone 16 Plus kommer måske i disse farver

Når Apple er klar med iPhone 16-serien til efteråret, så kan iPhone 16 Plus måske komme i syv forskellige farver.

(mere…)
Hvad koster det når mobilopladeren sidder i stikkontakten uden at oplade?
(mere…)
Derfor behøver du ikke et større batteri i din telefon

BAGGRUND: Løsningen på dine batteriproblemer er ikke nødvendigvis et større batteri.

(mere…)
iPhone 12 har fået kraftigere trådløs opladning

iOS 17.4-opdateringen har angiveligt åbnet op for den nye trådløs opladestandard på iPhone 12.

(mere…)
Sådan beskytter du din iPhone mod tyveri

GUIDE: Du kan gøre livet meget sværere for tyven, der har hapset din nye iPhone.

(mere…)
Apple klar med ny vigtig iOS-opdatering

Apple har netop frigivet nye softwareopdateringer til de forskellige platforme. Nyt til iOS, VisionOS og iPadOS. Download nu.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram