Mediekrig: Google og Facebook er under pres for betaling af indhold

Den australske regering vil tvinge Facebook og Googles ejere til at betale for nyheder. I Danmark ligger den danske musikbranche i krig med YouTube.

Nyheder computer
Facebook og Googles ejere Alphabet tjener penge på andres nyheder, men skaber ikke nyheder selv. Det skal der laves om på.

Australien vil tvinge de amerikanske tech-giganter Facebook og Alphabet, som er selskabet bag blandt andet Google og Youtube, til at betale for brugen af mediehusenes nyheder. Det skriver blandt andre nyhedsbureauet Reuters.

Med andre ord: Landet down under vil sikre, at journalistisk arbejde bliver betalt af dem, som får indtægter fra indholdet. Og netop Google og Facebook har længe været under beskydning fra mediehuse verden over.

Ikke kun Australien har været hårde kritikere af, at techgiganterne lukrerer på indholdet, og skovler enorme summer ind på annoncer, mens mediehusene har svært ved at generere indtægter nok til at finansiere den journalistik, som starter hele fødekæden.

I Danmark har direktøren for Jysk Fynske Medier, som driver 14 dagblade og godt 60 ugeaviser fortrinsvis i Jylland og på Fyn, ofte været en skarp kritiker af både Google og Facebook. I et interview med TV 2/Fyn i september sidste år sagde direktør Jesper Rosener blandt andet, at de lokale mediers overlevelse afhænger af de annonceindtægter, som i stedet går til Google.

Google skaber ikke sit eget indhold

I modsætning til mediehuse som Jysk Fynske Medier producerer Google ikke eget indhold. Det er i stedet en platform, der formidler andres indhold og samtidig viser blandt andet annoncer. 

– “Det er direkte påvirkende i forhold til vores muligheder for at drive nærdemokrati. De penge, der går til det her, går til udlandet. Det går altså fra demokratiet – nemlig nyhedsdækningen, sagde Jesper Rosener.

Også på musikfronten føres der krig om afregning for indhold. Her er forhandlinger mellem danske Koda, som administrerer rettigheder for komponister og sangskrivere, og YouTube strandet.

Det betød, at Youtube lagde en geografisk blokering ud fredag i sidste uge. Dermed kunne danske internetbrugere ad de normale web-kanaler ikke tilgå dansk musik. Til gengæld kan udlandet fortsat afspille dansk musik på YouTube.

Ifølge et opslag på sangeren og sangskriveren Peter Sommers side på Facebook blev danske kunstnere – inden forhandlingerne brød sammen – afregnet med to kroner for hver 1.000 afspilninger på Youtube.

Til sammenligning afregner Spotify Premium (den version, hvor der betales abonnement) med 8,80 kroner for 1.000 afspilninger, mens Apple Music afregner med 26,60 kroner for det samme antal afspilninger.

Regering: Medielandskab er på spil

Men mens de danske musikere “kun” har deres egen organisation, Koda, i ryggen, så er det regeringen i Australien som har præsenteret forslaget om krav til de amerikanske techgiganter.

– “Det drejer sig om, at australske medier skal kunne konkurrere på lige vilkår. Det australske medielandskab er på spil, intet mindre”, siger den australske finansminister Josh Frydenberg om forslaget, som dog endnu kun er i høringsfasen.

Bliver der vedtaget en regulær lov, tvinger regeringen således Google og Facebook til at forhandle med australske mediehuse om betaling for brug af deres nyheder. Hvis parterne ikke kan blive enige inden for senest tre måneder, vil sagen blive afgjort ved voldgiftsmægling, fremgår det af forslaget.

Den australske regering rakte sidste år hånden frem mod Google og Facebook og opfordrede dem til at forhandle en frivillig aftale på plads. Men det førte ikke til noget.

Mere til historien

Google stiftede i foråret fonden Emergency Relief Fund. Det er en nødhjælpsfond til lokale og regionale medier i verden, som er ramt af coronakrisen og den følgende opbremsning på annoncemarkedet. Fonden opererer globalt og har netop uddelt de første portioner af støtte. Her fik Jysk Fynske Medier ifølge Mediawatch lidt mere end en halv million kroner i støtte. Det svarer nogenlunde til et journalistisk årsværk i et dansk mediehus.

Chromebook-sagen: Digitale redskaber i undervisningen er i fare

Den langstrakte sag om brugen af Chromebooks og Google Workspace i folkeskolen trækker endnu en gang ud.

(mere…)
Googles næste foldbare får måske nyt navn

Google Pixel Fold var den første foldbare fra Google. Nu går rygterne på, at efterfølgeren får et andet navn. Læs mere om det her.

(mere…)
Google Magic Editor på vej til alle – også iPhone og iPad

Googles AI-fotoværktøj, Magic Editor, er på vej til Android-telefoner, samt iPhone og iPad i løbet af maj.

(mere…)
Ny “find min mobil” virker offline

Google er begyndt udrulningen af den nye "Find My Device". Også dine hovedtelefoner vil kunne spores.

(mere…)
Kilder: Google overvejer betaling for søgninger

Google er presset af OpenAI's ChatGPT, og kan stå foran den største omvæltning i søge-forretningen.

(mere…)
Google får styr på dit rod

Digitalt rod er et reelt problem for mange. Nu italesætter Google en håndfuld AI-værktøjer som kan rydde op for dig.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
9 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram