Spar op til 2.300 kroner på iPhone SE – så let er det

KØSBGUIDE: Se dig for inden du køber iPhone SE. Abonnementer, afbetalingsordninger og salgstricks forvirrer. Læs hvordan du sparer omkring 2.300 kr.

iPhone SE 2020-model
Din samlede omkostning til iPhone SE kan minimeres med 2.300 kroner elller mere. Det kræver, at regner abonnementerne igennem inden du skriver under. Husk: Mobiler på afbetaling er et forbrugslån. Selvom teleselskabet ikke direkte tager renter, så tjenes pengene et andet sted. En ting er sikkert: Der er ingen som låner dig penge til en smartphone gratis (Foto: MereMobil.dk)

Når du køber en ny iPhone, eller anden smartphone, med et abonnement hos et teleselskab, skal du være meget opmærksom på priserne og om abonnementet passe til dit behov. Mange køber en smartphone med et abonnement, uden at tænke over om abonnementet passer til ens forbrug. Det kan resultere i et alt for stort og dyrt abonnement.

Teleselskaberne forsøger med ord som ”mobilrabat” og ”betales nu: 1 krone” at give dig indtryk af en prisvirkelighed, som er billig og en god deal. Sådan er det bare langt fra altid.

Hvis du holder dit mobilkøb og dit abonnement adskilt, har du god mulighed for at spare penge.

Lad os tage et eksempel med en af tidens mest populære smartphones, iPhone SE.

Eksempelvis Telia udbyder iPhone SE med et fri-data-abonnement til 249 kroner om måneden. Eftersom den gennemsnitlige danske mobilkunde kun brugte 9,5 GB data i gennemsnit om måneden i 2019, er fri data altså skudt langt over målet.

  • TIP: Overvej nøje hvor meget data du reelt har brug for

Telefonen vil Telia have 69 kroner for om måneden, men som standard foreslår Telia 36 måneders afbetaling. Det er en alt for lang periode, når vi tænker på hvor hurtigt mobiludviklingen går. Tror du virkelig, at du vil have telefonen om tre år? Jeg går med 24 måneder, selvom to år også er LANG tid.

  • TIP: Afbetal din telefon så hurtigt som muligt – aldrig mere end to år

Her tjener teleselskabet penge på dig

iPhone SE koster over 24 måneder 2.496 kroner. Abonnementet er du bundet til i seks måneder. Med gebyrer, afbetaling og abonnement har du på det første halve år betalt 2.176,50 kroner til Telia.

Efter de seks måneder er du fri til at skifte abonnement eller teleselskab, men telefonen skal du stadig afbetale. Jeg gætter dog på, at langt de fleste betaler videre på abonnementet uden at tænke så meget over det. Det er HER, at teleselskabet tjener pengene; en alt for stor pakke der er alt for dyr – i forhold til hvad du behøver – og som du ikke bruger nok af.

  • TIP: Du er kun bundet til abonnementet i 6 måneder

Hvis du beholder det samme abonnementet i 24 måneder, så har du i alt betalt 8.694 kroner.

I eksemplet skriver Telia at du får 1.214 kroner i mobilrabat. Jo tak! Men de får jo alligevel pengene, da du ikke kommer i nærheden af at opbruge abonnementets indhold. Når du vælger mindre abonnementer, så falder ”rabatten” også. Den påståede rabat er et salgstrick.

Spørgsmålet er nu: Hvad kunne du have betalt og ville der være penge at spare?

INFO: I eksempelet har jeg brugt Telias aktuelle priser. Alt efter hvad du søger efter, vil du komme frem til andre resultater. Det vil du også, hvis du kigger på abonnementer fra andre selskaber. Det ændrer dog ikke på, at det kan være dyrt at afbetale telefonen og binde sig til et abonnement, der ikke matcher end behov. Oister er valgt som modpol, da de hele tiden er meget aggressive på prisen.

Så mange penge kunne du have sparet på iPhone SE

Lad os prøve at blive realistiske. Hvis du er nogenlunde gennemsnitlig, skal du have et abonnement med mindst 10 GB data.

Jeg sætter baren lidt højere og går på 50 GB data til 99 kroner hos Oister. 50 GB er således fem gange højere end gennemsnitsforbruget, så her er du rigeligt dækket ind.

iPhone SE koster vejledende 3.699 kroner uden abonnement. De penge tager du fra din opsparing. Herefter opsætter du en fast overførsel på 154,12 kroner om måneden i 24 måneder – du låner pengene af dig selv.

Abonnementet hos Oister koster som nævnt 99 kroner om måneden. Det bliver 2.376 kroner i alt på 24 måneder. Nu har din iPhone SE med abonnementet givet dig en udgift på i alt 6.075 kroner. Du har sparet 2.376 kroner – en lille 100-krone om måneden, som du kan bruge på noget andet.

PRISOVERBLIK: Se Oisters aktuelle tilbud på abonnementer (Annoncelink)

  • TIP: Teleselskabernes abonnementsoversigter er designet til at se attraktive og billige ud. Pas på ikke at lade dig blænde af blinkede rabat- og mest populære skilte.

Regn før du køber

Abonnementer har alle dage været forvirrende. Teleselskaberne lever godt af, at kunderne enten ikke kan gennemskue abonnementerne eller ikke vil bruge tiden på at regne abonnementerne og afdrag igennem.

Det lyder da godt, at du kun skal betale 104 kroner om måneden for en helt ny iPhone SE – ja faktisk ned til 69 kroner om måneden, hvis du vælger 36 måneder, men det er kun en flig af det samlede billede.

Jeg opfordrer dig til at bruge lidt tid med blok, kuglepen og lommeregner. Der kan virkelig været noget at hente.

TJEK PRISEN: Her kan du finde de billigste abonnementer (Annoncelink)

Priserne på abonnementer skifter jævnligt. Hvis ikke du når at “slå til nu” så kommer der med garanti et nyt lignende tilbud lige om lidt. Dette er særligt gældende hos de mindre selskaber som Oister, CBB Mobil, Telmore m.fl.

Et andet pristip er, at gå efter sidste års topmodeller. Disse falder i pris, når nye modeller kommer på markedet. Her er 3 top-smartphones du kan købe til en skarp pris. Tjek også min guide til de 6 bedste smartphones netop nu.

Mere til historien

Guiden her er skrevet som inspiration til dig, der skal købe en ny telefon – uanset mærke. Jeg har brugt iPhone SE i eksemplerne da det er en meget populær telefon, men du vil finde tilsvarende besparelser på andre modeller. Det handler i bund og grund om, at købe telefonen og abonnementet hver for sig fremfor i en samlet pakke.

Det bedste smartwatch til Android-telefoner

DUELTEST: Lang batteritid eller omfattende sundhedsdata. Det er hovedforskellene på disse to smartwatches.

(mere…)
Sådan beskytter du din iPhone mod tyveri

GUIDE: Du kan gøre livet meget sværere for tyven, der har hapset din nye iPhone.

(mere…)
Apple klar med ny vigtig iOS-opdatering

Apple har netop frigivet nye softwareopdateringer til de forskellige platforme. Nyt til iOS, VisionOS og iPadOS. Download nu.

(mere…)
CAD-billeder afslører designet på iPhone SE 4

En række 3D-renderinger afslører (måske) designet på den fjerde generation af iPhone SE.

(mere…)
Med ny iPhone-opdatering bliver App Store og browsere friere

Apple låser nu iPhone lidt mere op, men kun for EU-borgere. De nye muligheder kommer dog ikke uden begrænsninger. 

(mere…)
Apple advarer: Lav ikke mormor-tricket

TIP: Apple underkender det gamle trick med at smide en våd telefon i ukogte ris.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram