Pressefotos af Samsung Galaxy Z Fold2 5G lækket

Officielt billeder af Galaxy Z Fold2 5G er dukket op på internettet. Billederne viser blandet andet, at enheden kommer i to farvevalg.

Samsung Galaxy Fold
Efterfølgeren til Samsung Galaxy Fold forventes lanceret den 5. august. (Foto: Samsung)

Der florerer masser af rygter omkring den kommende Samsung Galaxy Z Fold2 5G, hvilket ikke er så mærkeligt. Foldbare enheder har det med at skabe en masse interesse. Med en forventet lancering ved Galaxy Unpacked den 5. august, er der for alvor sving i rygtemøllen.

Mens vi venter på en officiel lancering af telefonen, er der dukket en række nye billeder op, skriver GSMArena.

Billederne lader til at være officielle pressefotos, der blandt andet viser de to forskellige farvevalg, Samsung Galaxy Z Fold2 5G kommer i – Mystic Bronze og Mystic Black.

Ny læk bekræfter navneskift på Samsung Galaxy Fold

Samsung Galaxy Z Fold2 5G kommer blandt andet i denne Mystic Bronze-farve. (Foto: mysmartprice)

Som tidligere rygter har påstået, ser telefonen ud til at have et punch-hole-kamera på den foldbare skærm. Det betyder altså et farvel til den underlige notch, som Samsung har placeret i siden på den første Fold-enhed.

Også den udvendige skærm har fået en overhaling. Der er ikke nogen tyk kant i bund og top, som vi så det på forgængeren. Også her har Samsung valgt et punch-hole-kamera.

Som du kan se, har Samsung sagt farvel til den underlige notch, der var placeret i siden af forgængeren. (Foto: mysmartprice)

Hovedkameraet på bagsiden kan sammenlignes med S20-serien, samt det vi har set på lækkede billeder af den kommende Galaxy Note20. Sidstnævnte forventes i øvrigt også at blive præsenteret ved Galaxy Unpacked.

Her er Samsungs Galaxy Note20 og Galaxy Watch lineup

Telefonen kommer desuden også i farven, Mystic Black. (Foto: mysmartprice)

Rygtede specifikationer på Samsung Galaxy Z Fold2 5G

Ifølge tidligere rygter bliver det ydre display 6,23 tommer, mens den foldbare skærm bliver 7,7 tommer. Begge skærme siges at være AMOLED. Derudover vil den foldbare skærm have en opdateringshastighed på 120 Hz. Kameraet på bagsiden vil angiveligt bestå af tre objektiver på henholdsvis 12 megapixels, 64 megapixels og 12 megapixels. Det indvendige punch-hole-kamera vil være på 10 megapixels.

I forhold til internt lager skulle enheden komme med 512 GB plads. Derudover understøtter den, som navnet indikerer, også 5G. Batteriet har angiveligt en kapacitet på 4.356 mAh og så understøtter telefonen 15 watt trådløs opladning.

På bagsiden kan du se en kameraø, der godt kunne minde om den, vi kender fra Galaxy S20-serien. (Foto: mysmartprice)

Prisen er meget svær at forudsige. Rygterne herom har været i øst og vest. På den positive side har flere rygter påstået, at Samsung Galaxy Z Fold2 5G bliver billigere end forgængeren. På den anden side har andre rygter sagt, at prisen bliver nogenlunde den samme. Jeg tør dog godt garantere, at telefonen ikke bliver billig.

Mere til historien

Ikke nok med, at Samsung snart lancerer efterfølgeren til Galaxy Fold, så forlyder det også, at en billigere variant er på vej i 2021. Lite-versionen skulle få et prisskilt, der er mere spiseligt for den almindelige forbruger.

Googles næste foldbare får måske nyt navn

Google Pixel Fold var den første foldbare fra Google. Nu går rygterne på, at efterfølgeren får et andet navn. Læs mere om det her.

(mere…)
Sony Xperia 1 VI lanceres snart

KORT NYT: Rygterne svirrer om, at Sony snart vil annoncere Xperia 1 VI.

(mere…)
Detaljer om Xiaomi 14T og Xiaomi 14T Pro lækket

Xiaomi har høstet stor ros for Xiaomi 14-serien. Mens den fortsat er ny på markedet, er rygterne klar om Xiaomi 14T-modellerne.

(mere…)
Galaxy S22-serien får AI-funktionerne fra Galaxy S24

Samsung har bekræftet, at en opdatering til Galaxy S22-serien og andre enheder fra 2022 er på vej inkl. de nye AI-funktioner.

(mere…)
Google Pixel 8a er lækket i flere farver

Den kommende Google Pixel 8a er blevet lækket, hvor den afsløres i fire forskellige farver. Se billedet her.

(mere…)
Samsung Galaxy A55: God til prisen, men ikke uden ulemper

VIDEO: Kameraet og batteritiden overrasker, men ydelsen er begrænset. Se min Samsung Galaxy A55 test her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram