Google bekræfter ny Nest-højtaler

Google har reageret hurtigt på rygterne om en kommende smarthøjtaler og selv bekræftet den nye Nest. Se Googles eget billede af Nest Speaker her.

Nest (Foto: The Verge)
Sådan ser den nye Nest-højtaler ud på de officielle billeder fra Google (Foto: The Verge)

I går (9. juli 2020, red.) skrev MereMobil.dk, hvordan den nye Nest-højtaler fra Google kommer til at se ud. I dag har Google så selv bekræftet den kommende smarthøjtaler i serien, skriver The Verge. Ifølge The Verge, har mediet modtaget et officielt billede af enheden med teksten ”hvad Nest-teamet arbejder på hjemmefra”.

Den nye enhed ligner lidt en krydsning mellem Nest Mini og Google Home Max. Ligesom Google Home Max, kan den nye Nest også stå oprejst.

På de officielle billeder fra Google er højtaleren betrukket med et blåligt stof. Det afviger en smule fra de billeder, vi så i går, hvor smarthøjtaleren er helt grå. På en video, som Google også har delt med The Verge, ses den nye Nest også i en mere lyserød variant. Derudover indeholder videoen et kort klip, hvor højtaleren bliver brugt i baggrunden.

Google Nest Speaker, GXCA6
Således ser den kommende højtaler ud på de uofficielle billeder (Foto: Tele.soumu.go.jp)

Flere enheder på vej

Der er flere nyheder på vej fra Google. I sidste måned kunne vi berette om efterfølgeren til Chromecast, som indtil videre går under navnet, Sabrina. Tilbage i juni var det XDA Developers, der havde fået fingre i det, der ligner officielt pressemateriale fra Google.

Google har endnu ikke bekræftet en lanceringsdato for hverken den nye Nest-højtaler eller den såkaldte Sabrina.

Sabrina er ikke det bekræftede navn for enheden, som MereMobil.dk spår til at høre under Nest-serien. Derfor er det ikke usandsynligt, at de to enheder vil blive lanceret samtidigt. Det kunne ske ved et eventuelt Nest-arrangement.

Når Google selv går ud og offentliggør billeder og video af den kommende højtaler, kunne det tyde på, at vi ikke er lang tid fra en officiel afsløring. Skulle det være tilfældet, vil en lancering med alt sandsynlighed foregå online. Det har vi efterhånden set en del i år, hvor producenterne udelukkende løfter sløret for nye produkter via stream.

SE OGSÅ: Ny højtaler? Se udvalget af højtalere hos Telia Sponseret link

Mere til historien

Det bliver spændende at se, hvilke funktioner, den kommende Nest-højtaler får. Lige nu ligger Google i juridisk slagsmål med Sonos. De to producenter har sagsøgt hinanden for brug af patenter uden tilladelse. Her har Sonos blandt andet sagsøgt Google for uautoriseret brug af højtalerproducentens multiroom-teknologi.

Chromebook-sagen: Digitale redskaber i undervisningen er i fare

Den langstrakte sag om brugen af Chromebooks og Google Workspace i folkeskolen trækker endnu en gang ud.

(mere…)
Googles næste foldbare får måske nyt navn

Google Pixel Fold var den første foldbare fra Google. Nu går rygterne på, at efterfølgeren får et andet navn. Læs mere om det her.

(mere…)
Google Magic Editor på vej til alle – også iPhone og iPad

Googles AI-fotoværktøj, Magic Editor, er på vej til Android-telefoner, samt iPhone og iPad i løbet af maj.

(mere…)
Sony Ult Power Sound – ny lyd-serie

Sony er klar med en ny serie af højttalere og hovedtelefoner, som har fokus på kraftfuld bas. Læs om de nye produkter her.

(mere…)
Ny “find min mobil” virker offline

Google er begyndt udrulningen af den nye "Find My Device". Også dine hovedtelefoner vil kunne spores.

(mere…)
Kilder: Google overvejer betaling for søgninger

Google er presset af OpenAI's ChatGPT, og kan stå foran den største omvæltning i søge-forretningen.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram