Disse byer har de dårligste mobilnet

Overbelastning af mobilnetværk bliver et af de kommende års største udfordringer for de danske teleselskaber, viser analyse af de urbane netværk.

Mobilmast
Moiblmasterne i de danske byer for mere og mere travlt. Belastede netværk giver dårligere oplevelser for mobilkunderne, som vil opleve lave hastigheder og høje svartider (Foto: MereMobil.dk)

Over 10 procent af Danmarks bymæssige mobilnetværk er overbelastede. Det viser den seneste analyse fra virksomheden Tutela Technologies.

Tutela Technologies, som er et uafhængigt analyseselskab, spår samtidig, at det fortsat stigende dataforbrug kun vil forværre situationen med mindre der for alvor investeres i netværksteknologi.

Analysen peger på, at 5G kan blive redningen – selv i de lavt befolkede områder. 5G vil nemlig opgradere kapaciteten i mobilnetværkene markant.

Her kan du se de netværk som, ifølge analysen, er de mest belastede:

  • Kalundborg (TDC)
  • Rødovre (3)
  • Næstved (3)
  • Ringsted (Telenor)
  • Slagelse (Telia)
  • Slagelse (Telenor)
  • Silkeborg (3)
  • Herning (3)
  • Skive (Telenor)
  • Svendborg (Telia)

Tutela Technologies specialiserer sig i analyse af teledata. De har i analysen undersøgt netværksbelastningen via mere end 16 millioner downloadtests i hele Skandinavien via over 500.000 brugere. I Danmark har knapt 137.000 brugere deltaget.

LÆS OGSÅ: Telia og Telenor lukker snart 3G-nettet

Lavere hastigheder og svartider

Undersøgelsen viser, at over 10 procent af de danske telenetværk er overbelastede. Det betyder markant lavere hastigheder og eksempelvis lange loading-tider ved streaming.

– “Overbelastning af netværk bliver et af de kommende års største udfordringer for teleoperatører. Det er særligt svært at forklare kunderne, som i dag altid forventer et solidt og stabilt netværk,” siger Tom Luke, næstkommanderende hos Tutela Technologies.

Han tilføjer, at de kommende generationer af tilsluttede enheder alle vil understøtte 5G. Den nye standard vil ikke kun byde på højere hastigheder, men også en bedre håndtering af flere tilsluttede enheder.

– “Det betyder for den almindelige forbruger, at de i langt mindre grad vil opleve, at deres internethastighed falder i de timer, hvor alle andre også tilgår nettet,” siger Tom Luke.

Han siger desuden, at det vil være let for eksempelvis Telia og Telenor at understøtte sine overbelastede netværk i Slagelse. Den vej igennem kan de skabe et bedre netværk for kunderne og dermed en mere attraktiv tilstedeværelse i kommunen.

5G testes i øjeblikket i blandt andet Helsingør Kommune. Teknologien vil kunne hjælpe med at supportere langt flere enheder i begrænsede områder uden de store investeringer, mener Tutela Technologies.

Det er ikke kun på fastlandet, at teleselskaberne kæmper med mobilnetværkene. På Storebælt er dækningen også udfordret. Læs her hvad der blandt andet gøres for at skabe bedre mobildækning på broen mellem Fyn og Sjælland.

BLIV OPDATERET: Synes du dette var spændende læsning? Modtag de seneste nyheder gratis i indbakken hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.


Mere til historien

Ifølge Tutela Technologies er netværkene i  de andre skandinaviske lande også overbelastede. I Norge er det fem procent af netværkene, som er overbelastede. I Sverige er over 30 procent som er overbelastet, konstaterer Tutela Technologies.

Teleselskaber lægger op til megafusion

De danske teleselskaber står foran store investeringer i forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur, mener topchef.

(mere…)
Mobilmaster spår om antallet af danskere på Christiansborg Slotsplads

I går fik Danmark en ny regent og mobilmasterne har hjulpet med, at finde antallet af danskere, der var mødt op på Christiansborg Slotsplads.

(mere…)
Hvornår lukker 2G-mobilnettet?

OVERBLIK: Hvad sker der med 2G? Hvornår lukker teleselskaberne for 2G-mobildækningen?

(mere…)
Hvilken smartphone har en god antenne og giver bedst dækning?

BAGGRUND: Hvilken telefon har den bedste antenne og leverer bedst dækning på data og tale?

(mere…)
Telia og Telenor har slukket 3G – farvel til en æra

Farvel og tak. Telia og Telenor har nu slukket for de sidste dele af 3G-netværket. Hvad så nu?

(mere…)
3 er overraskende gode

Ikke så ringe endda, viser en ny netværksrapport.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram