Apple løsner sit jerngreb om iPhone-reparationer

Danske mobilværksteder kan nu få adgang til originale iPhone-reservedele, reparationsmanualer og uddannelse i iPhone-reparationer, men adgangen kommer ikke uden krav fra Apple.

iPhone reparation
Værksteder i Danmark får nu mulighed for at lave reparationer på din iPhone med originale reservedele (Foto: Apple)

Apple-godkendte værksteder har hidtil været det eneste sted, hvor du som iPhone-ejer kunne være sikker på at få en smadret skærm, defekt knap eller et træt batteri udskiftet med originale reservedele.

Andre værksteder har brugt mere eller mindre tvivlsomme reservedele, hvor særligt udskiftninger af skærme kunne føre til en forringet oplevelse af ens dyrt indkøbte iPhone, når den originale skærm blev udskiftet med en uoriginal, som Apple ikke har leveret og godkendt.

Apple løsnede i efteråret 2019 sit jerngreb om iPhone-reparationer i USA – herunder uafhængige værksteders manglede adgang til originale reservedele. Reparationsprogrammet gjaldt virksomheder, som ikke har det fine AASP-stempel (Apple Authorized Service Provider).

Nu rulles ordningen ud til Europa herunder Danmark. Konkret betyder det, at uafhængige værksteder får adgang til originale iPhone-reservedele, værktøjer, reparationsmanualer og diagnosticeringsværktøjer. Virksomhederne tilbydes desuden gratis uddannelse fra Apple.

Uafhængige reparationsværksteder får således de samme muligheder som værksteder under AASP-ordningen. Som iPhone-ejer kan du således, på disse værksteder, være sikker på at reservedelene er originale.

Det skal siges, at værkstederne uden for AASP-ordningen kun må servicere iPhones, som er ikke er omfattet af garanti- og reklamationsretten.

LÆS OGSÅ: ‘Gratis’ skærmskift er nu en del af mobilabonnementet

Her er Apples krav til værkstederne

Nu er det ikke sådan, at Apple blot sender en kasse med assorterede reservedele til værkstederne. For at komme med i ordningen skal virksomheden ansøge hos Apple og overholde en række krav.

Her er nogle af kravene, som Apple stiller:

  • Ansøgeren må ikke anvende Apples navne og varemærker i forbindelse med virksomhedsnavnet. Hedder værkstedet eksempelvis ”Dit iPhone-center” kommer det ikke i betragtning.
  • Der skal være tale om et veletableret firma. Diverse virksomhedsdokumenter skal være tilgængelige for gennemsyn af Apple.
  • Værksteder skal holde værktøjer, servicevejledninger, diagnosticering mv. fortroligt.
  • Virksomheden skal have en adresse med uhindret adgang for kunderne. Privatadresser kan ikke godkendes.
  • Værkstedet skal benytte originale iPhone-dele og teknikere skal være certificerede.
  • Teknikken skal have bestået online eksamener som Apple udbyder.

Her kan du læse mere om Apples krav til uafhængige værksteder.

Uden for USA kommer nu 32 nye lande i Europa og Canada med i ordningen for uafhængige værksteder.

Da ordningen netop er lanceret i Danmark, er der endnu ingen godkendte uafhængige værksteder, men via dette link får kunderne mulighed for at tjekke om et værksted bruger originale iPhone-reservedele.

I foråret 2019 så vi en opblødning fra Apples side omkring iPhone-reparationer. Her begyndte Apple at tage iPhones med defekte batterier ind i reparation, selvom telefonen havde været serviceret på et uautoriseret værksted. Hidtil var iPhones med uoriginale dele kategorisk blevet afvist.

BLIV OPDATERET: Synes du dette var spændende læsning? Modtag de seneste nyheder gratis i indbakken hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.


Plastik-panser er ekstremt skrøbeligt

Mere til historien

Siden sidste efteråret har 140 uafhængige serviceværksteder sluttet sig til ordningen. Disse tæller over 700 afdelinger fordelt over USA, oplyser Apple.

Sådan beskytter du din iPhone mod tyveri

GUIDE: Du kan gøre livet meget sværere for tyven, der har hapset din nye iPhone.

(mere…)
Den store årlige Apple-event – dette kan du forvente

Datoen for udviklerkonferencen WWDC, som Apple afholder hvert år, er offenliggjort.

(mere…)
Stort søgsmål: Apple skaber monopol

App Store, Apple Watch, og et lukket system. Nu skal Apple forholde sig til et nyt søgsmål. Denne gang er det hjemme i USA.

(mere…)
Apple klar med ny vigtig iOS-opdatering

Apple har netop frigivet nye softwareopdateringer til de forskellige platforme. Nyt til iOS, VisionOS og iPadOS. Download nu.

(mere…)
Apple annoncerer nye iPads i næste uge

Nye iPad-modeller kan være på vej - måske allerede i næste uge. Sådan lyder de seneste rygter.

(mere…)
Google Gemini skal måske drive AI-funktionerne i iOS 18

Måske får iPhone i iOS 18 indbygget AI-funktionalitet, som er leveret af konkurrenten Google Gemini.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
37 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram