3 efter nyt regnskab: Det er coronaens skyld

Usikkerhed har betydet, at mange har sat overvejelser om nyt teleselskab på pause, mener teleselskabet 3, der må notere beskeden fremgang.

Teleselskabet 3
Teleselskabet 3 gik kun beskedet frem i andet kvartal 2020 og er fortsat landets fjerdestørste teleselskab (Foto: MereMobil.dk)

Der er fortsat tæt kamp om, hvem der er det fjerdestørste teleselskab i Danmark. Således har både Telia – læs om Telias seneste regnskab her – og teleselskabet 3 fredag fremlagt regnskaber for andet kvartal 2020.

Og begge selskaber kan notere fremgang i mobilkundebasen.

Telia har i perioden hentet 14.000 flere mobilkunder, mens 3 har hentet 6.000 nye mobilkunder. Det er således vel nærmest kun “en dårlig dag i salgsafdelingen” der skiller de to teleselskaber ad.

Telia har en base af mobilkunder på 1.472.000, mens 3 har 1.450.000. 

Nummer to på listen er Telenor – læs om Telenors regnskab her. Vi venter stadig på regnskabet fra Danmarks største teleselskab TDC.

Efter en årrække med markante fald i kundebasen hos Telia, lå det ved årskiftet 2019/2020 i kortene, at 3 ville overhale Telia. Det skete ikke. Telia nåede lige akkurat at bremse kundeflugten, der havde stået på siden 2017.

3: Coronakrisen har skylden

Administrerende direktør for 3 Skandinavien, Morten Christiansen, er tilfreds med udkommet af andet kvartal. I en pressemeddelelse giver han direkte coronakrisen skylden, men siger samtidig at det var ventet.

– “Usikkerheden blandt både private forbrugere og virksomheder har betydet, at mange har sat overvejelser om nyt teleselskab på pause”, siger direktøren.

På de vilkår er han tilfreds, men tilføjer, at 3 har mærket et tydeligt behov for selskabets produkter under coronakrisen.

Det drejer sig om stor efterspørgsel på internet til hjemmet og mobile hjemmearbejdspladser.

– “Det har været med til at bringe os igennem med skindet på næsen”, siger Morten Christiansen.

3 – inklusiv lavprisselskabet Oister – omsatte i andet kvartal for 678 millioner kroner og endte med et driftsresultat på 193 millioner kroner. Det er et fald på en million kroner sammenlignet med andet kvartal af 2019, skriver 3 i pressemeddelelsen.

Mere til historien

Efter at have eksisteret i ti år nåede teleselskabet 3 i slutningen af 2013 en milepæl. Her kunne selskabet byde mobilkunde nummer én million velkommen. Seks et halvt efter har 3 altså 1.450.000 mobilkunder.

Nu sælger 3 brugte telefoner

Du kan spare 4.800 kroner på en iPhone, hvis den må være brugt.

(mere…)
Teleselskaber lægger op til megafusion

De danske teleselskaber står foran store investeringer i forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur, mener topchef.

(mere…)
Mere end 2,2 milliarder aktive Apple-enheder

Ifølge Apples seneste regnskab er det iPhones og serviceydelserne, som går frem. Antallet af aktive Apple-enheder er enormt.

(mere…)
Påbud til 3 og indskærpelse af regler

Ikke alle danske mobilselskaber har fulgt reglerne om bindingsperioder. Afgørelse har tilbagevirkende kraft.

(mere…)
Prisnedsættelse på 5G-bredbånd fra 3

En router med frit dataforbrug, hvor du blot skal sætte stikket i, er blevet billigere hos 3.

(mere…)
Prøv Apple One gratis i tre måneder

Se fede film og serier, hør musik, spil masser af spil og gem dine billeder på iCloud. Læs mere om, hvordan du prøver Apple One, gratis.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram