Vigtig Sonos-opdatering – dette skal du gøre

Sonos S2 kan hentes nu. Den gamle Sonos-app hedder nu Sonos S1. Få styr på hvad du skal gøre, hvis du har et Sonos multiroom-system.

Sonos S2 app
Sonos S2 app eller bare “SONOS” er den app, som du skal benytte fremover, hvis ikke du har et af de ældste Sonos-produkter. Se listen herunder (Foto: MereMobil.dk)

Den måske vigtigste opdatering fra Sonos nogensinde er nu frigivet. Opdateringen giver Sonos-ejere syn for sagen, når det kommer til, hvordan Sonos fremadrettet vil håndtere de ældste produkter i porteføljen.

Opdateringen består af to nyheder:

  • Sonos hidtidige app på Android og iOS er udgivet i en ny version, der har fået navnet Sonos S1 Controller. Denne app skal du anvende, hvis du har nogle af de produkter, som Sonos fremover ikke vil udsende andet end kritiske sikkerhedsopdateringer til. Der er blandt andet tale om Play 5 (generation 1), Connect (generation 1) og flere andre. Du kan se listen herunder.
  • Sonos er den nye app, som du bruger til at styre nyere Sonos produkter. Her i blandt de helt nye som Five og soundbaren Arc. Appen Sonos omtales også som ”Sonos S2”, men dens navn er faktisk blot Sonos.

Sonos fremtidige udvikling vil ske i appen Sonos og ikke Sonos S1 Controller.

DETTE SKAL DU GØRE: Hvis du IKKE har et af de produkter, som fremgår af listen herunder, skal du hente den nye Sonos-app. Ejer du et af produkterne i listen skal du benytte Sonos S1-appen.

Så længe vil Sonos vedligeholde dine højttalere

Sonos gjorde deres fans rasende

Med det todelte appspor imødekommer Sonos den lavine af vrede fra Sonos-ejere, der i slutningen af 2019, kunne se deres gamle produkter stå overfor en total aflivning. Indtil shitstormen for alvor ramte på de sociale medier, var det Sonos plan helt at skille sig af med de ældste produkter – en strategi der kendes som planlagt forældelse.

Sonos tilbød en lille rabat, hvis ejerne af disse produkter, skiftede til en nyere Sonos-enhed. Samtidigt med udlevering af rabatkoden blev de gamle og hidtil velfungerede produkter dræbt via softwaren. Herefter kunne de køres på genbrugespladsen.

Så skal jeg da ellers love for, at shitstormen tog til i styrke. Sonos, der hidtil havde reddet på en bølge af positiv omtale, skiftede nu strategi og beklagede.

Du kan bygge et Sonos-system af gamle produkter

De to apps gør det nu muligt, at du kan opbygge et komplet Sonos system alene baseret på gamle produkter, som du måske kan være heldige at finde til en god pris på brugtmarkedet.

Der er altså en rimelig chance for, at få Sonos i hjemmet relativt billigt. Du skal bare huske, at du IKKE kan blande gamle og nye produkter. Læs mere om begrænsningerne her.

LÆS OGSÅ: Her er Sonos løsning til gamle højttalere

Du kan komme tæt på Sonos planer om forældelse og shitstormen her.

Dette er de gamle Sonos enheder

SONOS S1 CONTROLLER: Følgende produkter virker kun i Sonos S1 Controller appen.

– Zone Players
– CR200
– Bridge
– Connect (Gen 1)
– Connect:Amp (Gen 1)
– Play:5 (Gen 1)

Du kan hente Sonos (den nye udgave) og Sonos S1 Controller via Google Play Store på Android samt i Apple App Store på iOS og iPadOS.

ANMELDELSE: Denon Home er en stærk men umoden Sonos-konkurrent

Sådan ser Sonos S2-appen ud

Duel: Denon Home vs. Sonos multiroom

Mere til historien

Sonos Play 5 (første og anden generation) er sendt på pension. Sonos introducerede fornyligt afløseren Sonos Five. Samtidigt kom også den nye soundbar Arc.

Temu-appen er populær – men køb ikke dette

Forbrugerrådet Tænk er klar med en advarsel mod varer, som du skal gå udenom på den populære shopping-app Temu.

(mere…)
Denne app oplader kun elbilen når strømmen er billigst

Din elbil ’tankes’ kun når der er billig strøm. Angiveligt kan op til 30 procent af udgiften til strøm spares.

(mere…)
Fartkontrol-apps overvåger dig konstant

Saphe og Drive One kan tracke din adfærd døgnet rundt. Det samme gør Rejsekort-appen. Det kan være et problem, siger Datatilsynet.

(mere…)
Hold øje med strømpriserne – og spar penge

Selvom strømpriserne netop nu ikke er skyhøje, så er der stadig penge at spare ved at holde øje med priserne.

(mere…)
Svenskere stikker ulovligt parkerede biler med ny app

Svensk firma er klar til, at rulle stikker-app ud til store dele af Sverige.

(mere…)
Spotify lancerer musikvideoer i 11 lande

Spotify er klar med musikvideoer i appen i udvalgte lande. I starten er de tilgængelige i 10 lande – flere følger.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram