Samsung brugerflade kan få reklamer

Et nyligt lækket billede viser angiveligt Samsungs kommende brugerflade One UI 2.5. Ifølge billedet er Samsung på vej med reklame i brugerfladen.

Samsung Galaxy S10 Lite
Fremover vil vi måske se reklamer på startskærmen af de billigere Samsung-modeller, som Samsung Galaxy S10 Lite (Foto: MereMobil.dk)

Siden Samsung sidste år lancerede den første version af One UI, har den koreanske producent modtaget ros for en hurtigere og renere brugerflade. De positive takter fortsatte i år med lanceringerne af One UI 2.0 og One UI 2.1. I begge tilfælde høstede Samsung endnu engang ros for deres designtilføjelse i Androidsystemet.

Samsung Galaxy Note20+ får 50x zoom

Nu lader det dog til, at Samsung kan være på vej i en anden retning – en retning, som med garanti vil indbringe Samsung mere ris end ros. Det skriver Androidcentral. Måske kommer vi snart til at se reklamer i telefonernes styresystem. Ifølge Androidcentral viser et billede på Tizenhelp, hvordan låseskærmen på One UI 2.5 pludselig får besøg af reklamebannere.

Reklamer i selve brugerfladen er ikke helt uhørte. Den kinesiske producent, Xiaomi, er berygtet for at fylde reklamer i deres MIUI. Især i de billigere modeller hvor reklamer findes helt inde i telefonens indstillinger. Hvis Samsung vælger at følge Xiaomis model, så slipper flagskibsserierne, Galaxy S og Galaxy Note, sandsynligvis helt for reklamer. Men andre populære serier, som Galaxy A-serien og måske endda S Lite og Note Lite, kan ende med at blive ramt.

(Foto: Tizenhelp)
Sådan kan den næste Samsung-låseskærm komme til at se ud. Og du kan endda blive tvunget til at skulle se 15-sekunders reklame før du kan låse din telefon op. (Foto: Tizenhelp)

Se reklamer for at bruge din telefon

Ifølge Androidcentral kan brugere endda blive tvunget til at se reklamer på låseskærmen i hele 15 sekunder, før det bliver muligt at låse enheden op. Muligheden for reklamer i vejr-applikationen bliver også nævnt. I det hele taget forlyder det, at reklamerne bliver at finde i alle Samsungs forudinstallerede apps.

Samsung klar med ny billig Galaxy A-model

I en udtalelse fra oktober skulle en talsmand for Samsung have retfærdiggjort brugen af reklamebannere, som en måde at tilføje nye funktioner til brugerfladen.

Samsung har endnu ikke kommenteret på rygterne, der omhandler den kommende One UI. Så der er som altid ingen garanti for, at det er andet end rygter. Jeg har selv prøvet Xiaomis reklamefyldte brugerflade, og jeg tvivler på, at det vil falde i god jord hos Samsungs brugere.

BLIV OPDATERET: Synes du dette var spændende læsning? Modtag de seneste nyheder gratis i indbakken hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.


Mere til historien

Hvis Samsung rent faktisk vil forsøge sig med reklamer i brugerfladen, så kan det måske være på baggrund af voldsomt faldende salgstal. Faktisk har Samsung solgt hele 16.288.000 færre enheder i første kvartal af 2020 sammenlignet med 2019. Hvis den tendens fortsætter, er det ikke utænkeligt, at den koreanske gigant vil forsøge at hente den tabte indtjening i reklamer.

Det bedste smartwatch til Android-telefoner

DUELTEST: Lang batteritid eller omfattende sundhedsdata. Det er hovedforskellene på disse to smartwatches.

(mere…)
AI-funktioner udsendes nu til ældre Samsung Galaxy-telefoner

Nu kommer opdateringen til din Samsung-telefon, som du har ventet på.

(mere…)
Samsung Galaxy A55 test | faktisk ret god billigtelefon

TEST: Denne telefon bringer dig ned i gear! Kameraet og batteritiden overrasker men ydelsen er begrænset. Læs min Galaxy A55 test her.

(mere…)
Samsung udvider AI-funktioner til S22-serien

AI-funktionerne i Galaxy S24-serien skal ud til endnu flere brugere.

(mere…)
Google Pixel 8a – de seneste rygter om den billigere Pixel

Specifikationerne er afsløret på den kommende Google Pixel 8a i netop lækkede oplysninger.

(mere…)
Galaxy S24 Ultra får et kameraboost i april-opdateringen

Det lader til, at Samsung endnu engang forbedrer kameraet i topmodellen Galaxy S24 Ultra.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
9 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram