Mobilt bredbånd til hjemmet – så billigt kan det gøres

GUIDE: Klip kablet til din ADSL-eller COAX-forbindelse. Fremtiden er internetforbindelser leveret af mobilnettet. Se her hvad det koster.

Guide til mobilt bredbånd
Internet til hussstande vil i fremtiden i højere og højere grad blive leveret af siganler fra mobilmasterne. Dette kendes som “mobilt bredbånd” (Foto: MereMobil.dk)

Siden internettets fødsel har kabler været en nødvendighed. Wi-Fi var en revolution og gjorde hjemmet trådløst, men var, og er stadig, besat af kabler.

Ligesom da fastnettelefonen blev fortrængt af mobiltelefoner og DVD-film af streaming, skal du vænne dig til en trådløs fremtid, hvor internettet kommer via luften og ikke et kabel.

Mit bud er, at for mange forbrugere er det ikke vigtigt, hvilken teknologi internettet baserer sig på. Forbrugerne vil gå op i pris, stabilitet og enkelthed. Ikke nødvendigvis fordi disse forbrugere ikke kan få en fast kablet internetforbindelse ind i husstanden, men fordi det bare er så meget mere enkelt at hente en præ-konfigureret router med SIM-kort, sætte strøm til og logge på.

Dernæst er routeren jo mobil, så du blot kan frakoble strømmen og tage routeren med i sommerhuset eller kolonihaven.

Internet over mobilnettet kommer i dag via 4G-teknologi, men rundt om hjørnet venter 5G og så bliver det for alvor vildt. 5G vil, ifølge udbyderne, kunne levere en fiberlignende oplevelse.

Dette er vigtigt at vide om mobilt bredbånd

Inden du bestiller en router med SIM-kort og ryger på mobilt bredbånd, skal du have følgende faktorer med i overvejelserne.

  • Stabiliteten på forbindelsen og hastigheden er afhængig af mobildækningen, der hvor du bor.
  • Den inkluderede datamængde i abonnementet er vigtig. På faste forbindelser som ADSL, COAX (kabel-TV) og fiber er der i princippet ikke et loft for hvor meget du kan up- og downloade. Her er mobilt bredbånd anderledes. Landsgennemsnittet via kablede forbindelser var i 2019 245 GB data / md. pr husstand.
  • Prisen! Er den rimelig i forhold til, hvad du får?

Den store fordel ved en trådløs forbindelse er netop, at den er trådløs. Er du ikke tilfreds med udbyderen eller er prisen bedre andre steder, så opsiger du bare abonnementet og flytter til en anden. På kablede forbindelser er dette for mange ikke muligt i dag.

FAKTA OM DATAMÆNGDER: På en fast kablet internetforbindelse blev der i hele 2019, i gennemsnit, up- og downloadet 243 GB data hver måned. I forhold til 2018 er det en stigning på 18 procent. Det viser tal fra Energistyrelsen.

Hvad koster den mobile internetforbindelse?

Priserne på mobilt bredbånd begynder så småt at ligne priserne vi kender fra de faste forbindelser.

Når vi taler mobilt bredbånd, er det ikke hastighederne, der markedsføres, men datamængde og pris.

Her er en status på priserne indhentet den 16. juni 2020.

  • Billigst: Markedets mest aggressive tilbud leverer Oister. Prisen er 229 kroner om måneden for 2 TB (terabyte) datatrafik om måneden. Oisters pris inkluderer en router. Du er således i luften så snart pakken lader på dit dørtrin.
  • Bedste dækning: YouSee og Telmore benytter TDC’s mobilnet, der dokumenteret er det bedste mobilnet i Danmark på dækning og hastighed. Den største pakke hos YouSee inkluderer 1 TB (terabyte) datatrafik til 399 kroner om måneden inklusive router. Vurderer du, at du kan nøjes med 500 GB – cirka den dobbelte datamængde end hvad den gennemsnitlige husstand forbrugte hver måned i 2019, så kan du komme ned på 299 kroner om måneden – inklusive routeren.
  • Fri data: Telenor har en løsning med fri data til 249 kroner om måneden. ”Fri data” benævner Telenor med en ”fair use”-grænse på 1 TB datatrafik om måneden. Ifølge Telenor er det ikke en grænse som reelt håndhæves, med mindre der sker et misbrug.

ROUTEREN ER VIGTIG: Ikke alle udbydere tilbyder en router som en del af abonnementet på mobilt bredbånd. Det koster typisk omkring 30 kroner om måneden hos disse udbydere, at få routeren med. Prisvinderen Oister samt 3, YouSee og Telmore har routeren inkluderet i priserne.

 2 TB1 TB500 GB300 GB250 GBRouter
3230 kr.Ja
Call Me209 kr.Nej
CBB229 kr.Nej
Oister229 kr.Ja
Telenor249 kr.*Ja
Telia349 kr.Nej
Telmore379 kr.329 kr.449 kr.**Ja
YouSee399 kr.299 kr.Ja

* = Telenor har fri data til 249 kroner om måneden. 1 TB er en fair-use grænse, der kun i tilfælde af misbrug håndhæves. Kommer du over grænsen, lukkes forbindelse ikke og hastigheden nedsættes heller ikke.
** = Inklusive Telmore Play. Bruget af Telmore Plays tjenester tæller fra de 250 GB.

TJEK PRISER: Du kan hos Samlino tjekke de aktuelle priser på bredbåndsudbyderne i Danmark (annoncelink) – ikke blot mobilt bredbånd.

Du kan sagtens finde mobilt bredbånd endnu billigere, men så er datamængden betydeligt mindre. Eksempelvis tilbyder Oister 3 GB til 29 kroner om måneden (eksklusive router), mens Call Me tager 59 kroner om måneden for 6 GB (eksklusive router).

Når du rammer loftet på den datamængde, du har valgt, bliver hastigheden markant nedsat – med undtagelse af Telenor og YouSees produkt.

YouSee oplyser, at de tager en individuel vurdering og en samtale med kunden, hvis 1 TB datatrafik passeres.

Det mest optimale er naturligvis at vælge det abonnement, der passer bedst til netop dit behov.

Med OiSTER Wifi får du internet i sommerhuset, kolonihaven eller blot i hjemmet. Tjek OiSTER Wifi her (annoncelink).

Derfor skal du ikke skifte til mobilt bredbånd

Hvis du har et forbrug på din nuværende bredbåndsforbindelse, der enten er professionelt eller du blot forbruger betydeligt mere data end gennemsnittet, så er den mobile internetforbindelse ikke nødvendigvis en løsning for dig.

Har du i dag en fiberforbindelse eller anden tilsvarende forbindelse, er et skift heller ikke relevant.

Forbrugere med særlige behov ved det godt selv, men almindelige slutbrugere, der blot er skal på nettet, vil sagtens kunne benytte en router med SIM-kort.

For to år siden testede jeg YouSee daværende produkt til mobilt bredbånd med succes. Over de tre uger hvor testen foregik, var mobilt bredbånd husets eneste internetforbindelse. Det virkede upåklageligt til både streaming, spil og alt andet netbrug. Siden er forbindelserne i hvert fald ikke blevet dårligere.

Læs min anmeldelse fra 2018 af mobilt bredbånd fra YouSee. Se også videoen herunder.

En ekstern antenne kan forbedre signalet

Bor du i et område, hvor dækningen fra mobilnettene er relativt dårligt, kan du med fordel købe en ekstern antenne til bredbåndsrouteren. En sådan antenne vil kunne booste signalet markant.

Vi har tidligere skrevet en stor guide til, hvordan du monterer mobilt bredbånd i ”udkantsdanmark”.

GUIDE: Sådan installerer du selv hurtigt mobilt bredbånd hvor dækningen er dårlig

BLIV OPDATERET: Synes du dette var spændende læsning? Modtag de seneste nyheder gratis i indbakken hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.


SE OGSÅ: Se de aktuelle priser på mobilt bredbånd hos Telia Sponseret link

Mere til historien

Svartiderne på mobilt bredbånd ligger typisk omkring 20-30 millisekunder. På min COAX-forbindelse er svartiderne 16-19 millisekunder. Svartider og hastigheder på mobilt bredbånd kan svinge afhængigt af hvor god dækning du har og hvor belastet mobilmasterne er i dit område.

Tech-gaver til konfirmanden? Få idéer her

KØBSGUIDE: Står du og skal til konfirmation? Og hvad skal konfirmanden så have? Vi kommer her med tips til tech-gaver.

(mere…)
Papirkurven i Gmail stjæler din gratis plads

TIP: Hvis din gratis plads i Gmail er ved at løbe tør, skal du tjekke papirkurven og et par andre ting.

(mere…)
Holder din elbil stille i længere tid? Det skal du vide

TIP: Her får du en række gode råd, hvis du planlægger, at din elbil skal holde stille i en længere periode.

(mere…)
Er TDC’s 10 Gbit/s forbindelse til private nødvendigt?

KOMMENTAR: Nu bliver jeg småsur! 10 Gbit/s er unødvendigt og udbyderen ikke fortæller kunderne hele historien om deres forbindelse.

(mere…)
Hvad koster det når mobilopladeren sidder i stikkontakten uden at oplade?
(mere…)
Hvilken Nintendo Switch skal du vælge?

GUIDE: Skal du købe en Nintendo Switch? Hvilken skal du model vælge? Her finder du svaret.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
15 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram