Læge: Vi skal udnytte teknologien bedre

En fynsk læge mener, at lægerne skal bruge teknologien bedre i fremtiden, ellers overflødiggør de dem selv.

Doktor læge smartphone
Lægerne skal blive bedre til at udnytte teknologi. Måske kan det betyde mere kontakt med patienter og at flere måske opsøger lægen.

Den praktiserende læge Michael Hejmadi-Pedersen, fra Ferritslev på Fyn, mener, at læger er nødt til at bruge teknologien bedre i fremtiden end de gør i dag. Hvis ikke dette sker så bliver meget af lægernes job overflødigt om 30 år.

Sådan lyder påstanden fra Michael Hejmadi-Pedersen og Andreas Pihl, som er forfatterne bag bogen ”Doktor Hansen har set sin sidste patient”. I bogen kommer de to forfattere med argumenter for, at de praktiserende læger skal tage teknologiens muligheder til sig – gerne hurtigst muligt. Det skriver TV 2 Fyn.

Tag lægen med på ferie via ny mobiltjeneste

-”Den (teknologien, red.) kan betyde meget mere nærvær. Meget mere kontakt. Og den kan betyde, at vi gør tingene meget hurtigere og mere effektivt,” siger Michael Hejmadi-Pedersen.

I de seneste år har flere forskellige apps været udviklet, men det virker ikke til, at lægeverdenen benytter dem i dagligdagen.

Ny app skal huske det lægen siger

Lægeverdenen er langt bagud

Lægeverdenen er ikke fulgt med resten af samfundet i forhold til kommunikation via teknologi. Eksempelvis er det ikke muligt for patienter via appen ”Min Læge” at sende billeder. Dette skulle dog snart blive muligt.

Sammenlignes dette med, hvornår det blev muligt at vedhæfte billeder i en almindelig mail, så er lægeverdenen altså langt bagud. Derfor er der ifølge, Michael Hejmadi-Pedersen, også mange ”lavt hængende frugter” som kan plukkes hurtigt. Særligt i kommunikationen mellem patient og læge er der plads til mange forbedringer.

Et af de steder, som Michael Hejmadi-Pedersen fremhæver, hvor der kan gøres gode ting med hjælp af teknologien er, når patienter skal guides i, hvordan de måler blodtryk. Eller ved småskader, hvor man kan fortælle patienten, at der burde være fremgang osv.

Teknologien skal være et værktøj på niveau med stetoskopet.

EKG-målinger i Apple Watch – dette skal du vide

Patientforeningen bakker også op om, at der skal bedre udnyttelse af teknologien i lægeverdenen.

-”Hvis man nu skal snakke med lægen i fem minutter på Skype, så får man det gjort. Hvorimod hvis man skal sætte sig ind i bilen, op og vente i venteværelset og tilbage igen – måske have en til at køre sig, fordi man er dårligt gående – så er det meget mere kompliceret. Så jeg tror, det vil betyde, at flere kommer lettere og hurtigere afsted, og dermed får vi stoppet tingene tidligere,” siger Niels Jørgen Langkilde, der er landssekretær i Patientforeningen til TV 2 Fyn.

I dag (tirsdag red.) bliver idéen om bedre brug af teknologi præsenteret for politikerne i sundhedsudvalget i Region Syddanmark.

Nu skal sundhedskortet ind på mobilen

BLIV OPDATERET: Synes du dette var spændende læsning? Modtag de seneste nyheder gratis i indbakken hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.


Mere til historien

Måske hele coronakrisen også har været en øjenåbner for lægeverdenen, at onlinekonsultationer faktisk også kan noget. Ligesom mange andre brancher har set, at online møder måske kan være en fordel i visse situationer, så er der også ting i lægeverdenen, som kan spares væk, hvis online konsultationer bruges i nogle tilfælde.

Denne app giver et estimat på om du får penge tilbage i skat

Nu kan kan du få et pålideligt estimat på, hvad der i vente, når der gives adgang til årsopgørelsen.

(mere…)
Apple klar med egen sportsapp

Apple har lanceret deres egen sportsapp, som f.eks. leverer resultater og statistik i realtid.

(mere…)
DR opdeler Ramasjang i 3 selvstændige apps

Den populære Ramasjang-app fra DR deles nu op i tre selvstændige apps.

(mere…)
Igen relevant: Tjek el-priserne på telefonen

TIP: Se dagspriserne på el. Der er penge at spare, hvis du kan planlægge dit brug af strøm.

(mere…)
Fortnite kommer tilbage på iPhone – men det bliver dyrt

Sideloading af apps på iPhone og iPad bliver dyrt – en millionomkostning for udgiverne.

(mere…)
Styrelse gentager fadæse med den digitale version af Sundhedskortet

Trods forbud fra Datatilsynet har Digitaliseringsstyrelsen indsamlet personoplysninger, som ikke måtte hentes.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram