Google fjerner app der finder kinesiske apps

Efter i omegnen af fem millioner downloads er det slut med Android-appen Remove China Apps i Google Play Store. Appen overtrådte retningslinjerne.

Opfordringer til at boykotte Kina cirkulerer heftigt på de sociale medier fulgt af hashtagget #BoycottChineseProducts og grafikker, som viser hvilke apps der er kinesiske og hvilke der kan anvendes i stedet.

På ganske få uger eksploderede antallet af downloads af Android-appen Remove China Apps. Men nu er det slut.

Appen lå fra begyndelsen i en gråzone i Google Play Store. Nu har Google vurderet, at Remove China Apps overtrådte retningslinjerne for Google Play Store.

Her fremgår det, at en app ikke må foretage ændringer i andre apps på en enhed. Og det gør Remove China Apps, som vi tidligere har beskrevet.

Remove China Apps indsamler nemlig data fra brugeren smartphone. 

Her kan blandt andet nævnes telefonens Android-version, antallet af klik i appen, sprogindstillinger, versionen af de applikationer den scanner samt hvilket tidspunkt på døgnet appen anvendes.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters siger en talsmand fra Google, at man har fjernet Remove China Apps netop fordi appen “overtrådte visse virksomhedspolitikker”.

Idéen med Remove China Apps er, som navnet siger, at identificere, hvilket land en specifik app stammer fra. 

Appen, som er udviklet af OneTouch AppLabs i Indien, scanner brugerens smartphone for Kina-baserede apps. Herefter den giver mulighed for at afinstallere de eventuelt fundne apps.

Når brugeren har tømt sin smartphone for de apps, som Remove China Apps finder, kvitteres der beskeden: “Du er fantastisk, ingen Kina-app fundet”.

Udviklerne bag appen vil dog ikke garantere for rigtigheden af informationen.

Fem millioner downloads

Remove China Apps er gratis og nåede ifølge Reuters, at blive downloaded flere end fem millioner gange siden den 17. maj, hvor den blev tilgængelig på Google Play Store.

Appens popularitet steg hurtig i kølvandet på opfordringer om en boykot af kinesiske mobile apps i Indien under en Himalaya grænsestrid mellem de to nationer.

En boykot, som blandt andre Indiens premierminister Narendra Modis har støttet ved at anvende hashtagget #BoycottChineseProducts.

Googles talsmand vil ifølge Reuters ikke uddybe begrundelsen for fjernelsen af Remove China Apps, men en person, der kender til sagen, siger til nyhedsbureauet, at softwaren vildledte brugerne og fik dem til at fjerne eller deaktivere tredjepartsapps eller ændre enhedsindstillinger eller funktioner.

BLIV OPDATERET: Synes du dette var spændende læsning? Modtag de seneste nyheder gratis i indbakken hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.


Mere til historien

På sin hjemmeside bekræfter OneTouch AppLabs, at appen er fjernet fra Google Play Store og takker brugerne for deres støtte.

Googles næste foldbare får måske nyt navn

Google Pixel Fold var den første foldbare fra Google. Nu går rygterne på, at efterfølgeren får et andet navn. Læs mere om det her.

(mere…)
Google Magic Editor på vej til alle – også iPhone og iPad

Googles AI-fotoværktøj, Magic Editor, er på vej til Android-telefoner, samt iPhone og iPad i løbet af maj.

(mere…)
Temu-appen er populær – men køb ikke dette

Forbrugerrådet Tænk er klar med en advarsel mod varer, som du skal gå udenom på den populære shopping-app Temu.

(mere…)
Denne app oplader kun elbilen når strømmen er billigst

Din elbil ’tankes’ kun når der er billig strøm. Angiveligt kan op til 30 procent af udgiften til strøm spares.

(mere…)
Fartkontrol-apps overvåger dig konstant

Saphe og Drive One kan tracke din adfærd døgnet rundt. Det samme gør Rejsekort-appen. Det kan være et problem, siger Datatilsynet.

(mere…)
Ny “find min mobil” virker offline

Google er begyndt udrulningen af den nye "Find My Device". Også dine hovedtelefoner vil kunne spores.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram