De største mobilproducenter er under massivt pres

ANALYSE: De fem største smartphoneproducenter har været igennem et smerteligt første kvartal. En analyse konkluderer, at hver femte mobiltelefon ikke blev solgt.

Samsung Galaxy Z Flip
Trods store satsninger som klaptelefonen Galaxy Z Flip, så gik Samsungs mobilsalg 22,7 procent tilbage i årets første kvartal. Apple er også ramt. (Foto: MereMobil.dk)

Økonomisk usikkerhed som corona-pandemien er formentlig den væsentligste årsag til, at det globale salg af smartphones faldt med lidt mere end 20 procent i årets første kvartal.

Vurderingen står den amerikanske forsknings- og rådgivningsvirksomheden Gartner for. Vurderingen går ikke på, hvad der er sendt ud fra fabrikkerne, men salget hos slutbrugerne som dig og undertegnede.

Det er en så alvorlig tilbagegang, at forskningsanalytiker hos Gartner, Anshul Gupta, sætter streg under og siger, at det er det “værste fald nogensinde”.

For en måned siden var analysefirmaet Canalys ude med tal for, hvordan første kvartal var gået for udskibningen af smartphones

Her var nedgangen på 13 procent. Kinesiske Xiaomi, verdens fjerdestørste leverandør af mobiltelefoner, slap bedst ud af kvartalet.

Det er faktisk det samme billede som Gartner når frem til, når det kommer til salget hos slutbrugerne.

Samsung gik 22,7 procent tilbage

Slutbrugerne har nemlig vendt ryggen til Samsung, Huawei, Apple og Oppo, som sammen med Xiaomi er de fem største smartphoneproducenter.

Samsung er ifølge Gartner gået tilbage med 22,7 procent, Huawei med 27,3 procent, Apple med 8,2 procent, Oppo med 19,1 procent mens Xiaomi er noteret for en fremgang på 1,4 procent.

Anshul Gupta peger på Huawei som værende den producent, som står overfor de største udfordringer i 2020. Han gør opmærksom på, at Huawei ikke har adgang til de populære Google-apps og Google Play-butikken.

– “Det er usandsynligt, at Huawei vil tiltrække nye smartphone-købere på de internationale markeder,” konstaterer analytikeren.

Selvom man kan sige, at Apple med en tilbagegang på 8,2 procent er sluppet billigt i forhold til konkurrenterne, så drejer det sig ifølge Gartner alligevel om en svimlende tilbagegang på ikke færre end 41 millioner enheder.

Selvom mobilproducenterne presses af krisen, så er der fortsat gang i udviklingen af nye enheder. Samsung arbejder lige nu på Galaxy Note20-serien, der ventes lanceret efter sommer.

Mere til historien

Uden for top-5 må de “små” smartphoneproducenter også slås med covid-19’s globale halsgreb. Ifølge Gartner gik salget til slutbrugerne i den gruppe tilbage med samlet 24,2 procent.

AI-funktioner får Samsung til tops

Samsung er atter i førertrøjen på det globale smartphone-marked, hvilket særligt skyldes de nye AI-funktioner i Galaxy S24-serien.

(mere…)
Google rundede milepæl med Pixel-telefonerne i 2023

Salget af Google Pixel-telefonerne går godt, men der er fortsat langt op til konkurrenterne.

(mere…)
iPhone sidder tungt på markedet

iPhone 15 hænger lidt i bremsen på listen over de ti bedst sælgende mobiltelefoner i 2023.

(mere…)
Apple har for første gang solgt mere end Samsung

Det globale smartphone-marked gik tilbage i 2023, men Apple har vundet markedsandele fra konkurrenterne.

(mere…)
Rekordsalg af high-end smartphones i 2023

Sidste år blev der solgt et rekordhøjt antal smartphones i high-end-kategorien, hvis man skal tro tal fra analysefirma.

(mere…)
Lysere tider på smartphone-markedet

To års nedgang har præget smartphone-markedet, men nu tyder det på, at vi går lysere tider i møde.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
13 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram