Er Sonos på vej med et redesign af den gamle Playbar?

Flere medier afslører billeder af en redesignet Sonos Playbar. Måske bliver det en smarthøjtaler? Læs de seneste rygter forud for lanceringen.

Sonos Playbar 2020
Sonos Playbar 2020 (Lækket pressefoto) via Zatznotfunny.com)

Intet kan stoppe rygtebørsen. Heller ikke når det kommer til Sonos multiroomsystemet. Nu fortæller blandt andet Engadget, at Sonos er på vej med et længe ventet redesign af soundbaren Sonos Playbar.

Sonos Playbar gav lyd fra sig første gang i 2013, og har således i syv år overlevet sit kantede – og måske ikoniske design?

Ifølge Engadget skulle det være ganske vist, at Playbar i det ydre vil blive slankere og mere “slick”. Umiddelbart, efter billederne at dømme, også slankere.

Det er bloggen Zatz Not Funny!, som har fået fingre i billeder af det, der kan være den redesignede Playbar.

Sonos Playbar vil i så fald kunne fås i både hvid og sort. Rygterne siger, at den er kompatibel med Apple AirPlay 2 og udstyret med surround sound-teknologien Dolby Atmos.

Og mens Zatz Not Funny! på billederne leder efter blandt andet HDMI-stik, så spår Engadget, at der sandsynligvis vil være mulighed for stemmestyring og support i forhold til den kommende nye Sonos-app kaldet S2.

Der gættes endnu ikke på hverken pris eller lanceringsdato. Men netop det kan betyde, at Sonos er tæt på en lancering, forlyder det.

Engadget gætter desuden på, at den redesignede udgave af Playbar meget vel vil blive en kombination af en soundbar og en avanceret smart højttaler. Ganske som den kompakte soundbar Sons Beam – læs vores test af Beam her.

Hvis du i det hele taget er på udkig efter en opgradering af dit lydsystem er Denon på banen med multiroomsystemet Denon Home. 

I vores test er Denon Home et godt bud på et alternativ til Sonos. I “sin helhed er Denon en umoden konkurrent, som du bør holde øje med”, skriver vores egen redaktør John G., i testen.

John G. noterer blandt andet, at “kender du lyden fra Sonos, vil du ikke blive skuffet eller det modsatte over Denon-lyden. Jeg synes ikke, der er den helt store forskel“. Desværre har Denon en række åbenlyse problemer som du kan læse mere om i anmeldelsen.

Vi følger Sonos kommende lancering her på MereMobil.dk.

BLIV OPDATERET: Synes du dette var spændende læsning? Modtag de seneste nyheder gratis i indbakken hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.


Mere til historien

Sonos har annonceret nyt den 6. maj 2020. Mon ikke der som minimum vil være en præsentation af en redesignet Playbar på plakaten?

Sony Xperia 1 VI lanceres snart

KORT NYT: Rygterne svirrer om, at Sony snart vil annoncere Xperia 1 VI.

(mere…)
Detaljer om Xiaomi 14T og Xiaomi 14T Pro lækket

Xiaomi har høstet stor ros for Xiaomi 14-serien. Mens den fortsat er ny på markedet, er rygterne klar om Xiaomi 14T-modellerne.

(mere…)
Google Pixel 8a er lækket i flere farver

Den kommende Google Pixel 8a er blevet lækket, hvor den afsløres i fire forskellige farver. Se billedet her.

(mere…)
Sony Ult Power Sound – ny lyd-serie

Sony er klar med en ny serie af højttalere og hovedtelefoner, som har fokus på kraftfuld bas. Læs om de nye produkter her.

(mere…)
Samsung på vej med Galaxy Watch FE

Samsung kan være på vej med et billigere smartwatch i sortimentet. Rygterne lyder, at de er på vej med Galaxy Watch FE.

(mere…)
Samsung Galaxy S24 FE måske på vej til sommer

Galaxy S24 FE kan være på vej allerede til sommer.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram