Apple på vej med budget-iPad og ny iPad Mini

Analytikeren Ming-Chi Kuo forudser, at Apple er på vej med en budget-iPad i efteråret og en ny iPad Mini i starten af 2021.

iPad 10.2" 2019
Apple Pencil giver flere muligheder på en iPad, som det her ses på iPad 10.2″ fra 2019 (Foto: Apple)

Skal vi tro analytikeren Ming-Chi Kuo, så er Apple på vej med flere nye iPads.

Han forventer, at Apple i andet halvår af 2020 vil præsentere en budget-iPad. I starten af 2021 vil en ny iPad Mini se dagens lys. Det er dog uvist om lanceringerne rykkes lidt, da coronapandemien kan have givet nogle produktionsudfordringer. Det skriver Engadget.com.

Apple er kongen af tablets, men Android-producenterne har næsten også for få konkurrenter.

Ifølge analytikeren Ming-Chi Kuo kan budget iPad’en komme med en 10,8 tommer skærm, mens iPad Mini forventes at få en skærm på mellem 8,5 og 9 tommer. Dermed bliver skærmene altså større end vi tidligere har set. Den almindelige iPad har i dag en skærm på 10,2 tommer.

Selvom det altså ventes at være en ”budget-venlig” iPad, så kommer Kuo ikke ind på, hvad prisen forventes at blive. Dog mener Ming-Chi Kuo, at denne budgetvenlige iPad vil følge strategien, som Apple benytter med iPhone SE.

ANMELDELSE: iPhone SE | Den skal du bare købe nu

Det er spændende, hvilket prisniveau disse rygtede iPads vil ende i. Apple har med iPad Pro også givet iPad’en flere muligheder i forhold til tidligere. Dog er prisen også høj. Så vi forventer klart, at der vil være et marked for billigere iPads.

Det er vigtigt at huske, at Apple ikke har kommenteret på rygterne og spekulationerne og det derfor er uvist om de vil lancere disse iPads.

Den nuværende billigste iPad koster lige nu 2.999 kroner ifølge Apples vejledede priser. Det er en version med 10,2 tommer skærm og 32 GB lagerplads. Jeg har dog på Sponseret link Pricerunner fundet denne version til mellem 2.600 og 2.800 kroner.

Den seneste iPad vi har anmeldt er 2020-udgaven af iPad Pro. Selve enheden minder rigtigt meget om forgængeren. Til gengæld er tastaturet kraftigt opdateret. Læs testen af iPad Pro 2020 her.

Mere til historien

I starten kom iPad med iOS-styresystemet, men nu er det ”skilt ad” og hedder nu iPadOS. Du kan læse mere om nogle af de steder, hvor der er forskelle i 10 af nyhederne i iPadOS.

OnePlus Pad Go og OnePlus Watch 2 er i handlen

Den nye tablet OnePlus Pad Go og nye variant af OnePlus Watch 2 er klar i handlen. Se pris og tilgængelighed her.

(mere…)
Apple annoncerer nye enheder

Nu kommer der ny hardware fra Apple, som netop har bekræftet datoen.

(mere…)
Voldsomt stort og fedt – se min test af Apple Watch Ultra 2

TEST: Apple Watch Ultra 2 er virkelig fedt. Se her om du har brug for den nyeste model.

(mere…)
Apple har stoppet produktionen af Fine Woven-produkter

RYGTE: Apple har angiveligt stoppet produktionen af covers, kort- og AirTag-holdere og urremme i Fine Woven.

(mere…)
Sony Xperia 1 VI lanceres snart

KORT NYT: Rygterne svirrer om, at Sony snart vil annoncere Xperia 1 VI.

(mere…)
OnePlus klar med ny tablet

KORT NYT: OnePlus har netop lanceret en ny mellemklasse-tablet, som allerede lander i handlen i næste uge.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram